Søvnmangel og childism

Halvandet, stolt og blefri (næsten da)

Blefri baby med tidlig pottetræning

Min lille baby er blevet en gammel kone! Ej, måske ikke helt endnu. Men det virker næsten sådan. Vores tre børn har kunne undvære bleen i dagtimerne, når vi nåede til deres 2. sommer. Altså når de har været mellem 16 og 25 måneder gamle. Og denne sommer var det vores lille mindstemus, der smed bleen. I hvert fald om dagen. Nu er jeg jo ret vild med stofbleer i alverdens former og mønstre, så det er ikke helt en udelt glæde. Jeg synes faktisk, at det er helt vemodigt at skulle til at pakke smukke stofbleer ned og væk. Og endnu mere vemodigt at se det lille menneske traske afsted blefri, ubabyet og pavestolt over at have undertøj magen til sine søstre.

Kulturelle forventninger

Pottetræning er som regel noget vi forbinder med børnehavebørn: Børn i 2,5-3-4 års alderen. Den forventning stødte en af vores døtre også ind i, da hun efter en sommerferie begyndte i vuggestue igen. Hun mødte stolt ind uden ble og uden uheld. Og blev hentet nedslået iført en ble. Dag efter dag. Der var aldrig nogen uheld, men pædagogmedhjælperen mente, at det var alt for tidligt at starte på den slags.

Hvornår man pottetræner børn er virkelig en meget kulturel ting. I koldere lande som Danmark, har vi typisk en tradition for og forventning om, at børn ikke er klar til at smide bleen, før de er omkring de 3 år. Men i mange andre lande er det helt natuligt, at man hjælper helt små babyer på toilettet, eller forventer at 1-årige og 2-årige sagtens selv kan styre den slags. Også uden at børnene bliver presset eller traumatiserede af den grund.

Tidlig pottetræning

Ved alle vores tre piger har vi fulgt den samme opskrift “pottetræning”: Ingen potte og egentlig heller ingen træning. Som de langhårede blomsterbørn vi er, tror vi selvfølgelig ikke på den slags.

Babyer og badeværelser

Der lader til at være flere og flere der kører Elimination Communication med deres babyer, og helt eller delvist undværer bleerne. Det har vi ikke helt haft mod på, men jeg synes stadig, at det er værd at tænke “pottetræning” som noget, der starter ved fødslen – uanset om man er bevidst om det eller ej. Vi har altid været i tæt kontakt med vores babyer, og de har derfor også tit været med os ude på badeværelset, fra de var helt nye. Jeg har også af og til taget dem ind over toilettet som helt små, hvis det passede ind, i det vi lavede lige nu, og kunne gøres på en rolig og stressfri måde. Vi har ladet dem prøve at sidde mere på toilettet selv, fra de var et lidt under halvt år gamle og kunne sidde selv. Ikke hver dag eller efter et fast skema, men jævnligt og i det omfang de selv syntes, at det var sjovt.

Når børnene er klar…

Vi har vurderet, at børnene var klar, når de selv gerne ville af med bleen (to af børnene fandt vi ofte uden ble på fordi de selv havde taget den af) og gerne ville gå på toilettet. Når vi har besluttet os for at prøve med pottetræningen, har vi ladet dem være blefri hele dagen, på nær når de skulle sove eller transporteres i autostol, vikle eller barnevogn. De første to dage har der været en del våde uheld, men fra tredjedagen har der som regel højst været to uheld om dagen. Og de fleste dage har været helt uden uheld. Vi har ladet dem være blefri om natten når bleerne var tørre om morgenen. Det har taget et år for et barn og en uge for et andet.

Ingen belønninger

Vi hverken vrisser ved uheld eller belønner for at gå på toilettet. Vi har især de første to dage set tisse-uheld som en naturlig og god måde at opdage, at bleen er væk på. Til gengæld synes vi meget gerne, at det må gøres ekstra hyggeligt, at gå på toilettet. På hvert badeværelse har vi en lille stak bøger, som børnene godt kan lide. Dem læser vi af for at gøre det lidt ekstra hyggeligt. Vi har også haft nogle duplo-klodser og en dukke boende på badeværelset. Og nogle gange har børnene fået en lille snack, før vi gik derud. Et af vores børn ville også gerne have klistermærker, ligesom de havde på toilettet i hendes vuggestue. Klistermærkerne var bare en hyggelig legeting, ikke en belønning.

Og ingen skemaer..

Vi har ikke haft faste skemaer, men primært ladet dem selv styre, hvornår det var tid til at gå på toilettet. Nogle gange har vi også selv foreslået det, men vi har altid respekteret et nej. I starten er børnene som regel gået på toilettet med 1/2 – 2 timers mellemrum.

Hvorfor overhovedet pottetræne tidligt?

Det er selvfølgelig et helt naturligt sprøgsmål. Og jeg tror ikke nødvendigvis, at det vil passe alle børn, at blive blefri når de er halvandet. Der er i det hele taget irriterende få ting ved børn og babyer, som man kan sætte på former og skemaer. Men grunden til at vi har prøvet så tidligt, har været helt enkel… Vi har ment at vores børn var klar. Derudover er hverken engangsbleer eller stofbleer i bund og grund helt vildt komfortable. Nogle er bedre end andre – helt sikkert. Men det er noget man bruger, indtil det ikke længere er nødvendigt. Selv de smukke, lækre, bløde, økologiske, bæredygtige stofbleer. Fik jeg nævnt, at jeg kommer til at savne dem lidt? Men der er bare mere behageligt for både børn og voksne hvis man helt kan undvære. Og så har jeg med alle tre børn kunne mærke hvordan deres selvtillid er eksploderet i det øjeblik, de selv har kunne gå på toilettet. Der er bare en eller anden basal stolthed og glæde ved at kende og kunne reagere på sin egen krop. Så hvorfor ikke?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnmangel og childism