Afslapning og A-menneske-børn

Der var engang, hvor weekenderne gik med at slappe af.

Bevares, jeg havde tit en aflevering eller noget læsning, jeg var bagud med. Nogle gange arbejdede jeg en 4-8 timer på mit studiejob. Men ellers slappede jeg bare af. Helt rigtigt af. Det var dengang jeg stadig sov til klokken 11 om formiddagen. Og så serier til klokken tre om natten. Og læste. Og mente at det kunne være hårdt.

Det kræver lidt mere struktur, hvis jeg skal få slappet rigtigt af i weekenderne, efter at jeg har fået børn. Hvoraf to er A-menneske-børn. Typerne der vågner klokken 6 på en højhellig lørdag morgen. Og er glade. Jeg skal ikke være bleg for at sige, at jeg holder lidt ekstra af mit lille B-meneske-barn, når hun beder dem om at smutte ud af soveværelset med deres snakkeri. Hun har nemlig fat i noget. Hvis ikke jeg er bevidst om det, kan mine weekender nemlig meget nemt komme til at ligne resten af min uge. Det er selvfølgelig dejligt, at min mand er hjemme. Men weekenderne kan hurtigt forsvinde i tøjvask, børnefødselsdage, støvsugning og morgener der begynder før klokken bliver 6. Og det kan ingen af os holde til i længden.   

Efterhånden har vi fundet en opskrift på, hvordan vores weekender bliver helt gode. Det kræver, at vi får rigeligt med søvn. Det virker indlysende… Som noget alle damebladsartikler har fortalt mig tusindvis af gange. Men jeg kan virkelig blive så opsat på at få mest muligt ud af vores weekender, at jeg ikke får sovet nok. Jeg bliver i stedet længe oppe, for at se en god serie sammen med manden.  Sover ikke længe fordi børnene vågner tidligt. Og sover ikke til middag, fordi jeg gerne vil have mest muligt familietid klemt ud af weekenden. Og så bliver jeg søvnig-gnaven. Der fungerer det bare meget bedre for os, at vi indstiller os på at være skifteholdsforældre lørdag formiddag, så vi begge får sovet ud. Så er der mere energi til at lave alle de overskudsagtige ting. De ting som vi ikke altid har mulighed for at lave sammen i hverdagen.

Det er tit små oplevelser, der får tid i weekenden. Det kan en sjælden gang være at vi giver os i kast med et projekt på huset eller tager på vikingemuseum. Men de fleste weekender, er det de helt enkle ting, vi prioriterer. At bage en kage. Lave et krea-projekt med pigerne. Give os tid til at prøve nye opskrifter til middagsmaden. Og så er vi rigtig glade for at tage børnene med ud. I skoven, på stranden, på legepladsen eller i parken. Det behøver ikke være mere end en times tid, men især ture i skoven giver os så meget energi. Vi får alle sammen frisk luft, børnene får løbet vildt og grint højt, og vi får tid til at snakke sammen mens vi går. Når vi kommer hjem igen, må de store børn til gengæld gerne se en film. Det er selvfølgelig ikke hver weekend, at vi har tid til at slappe af på den måde. Den vigtigste ingrediens i en god weekend er nemlig også den, som vi har sværest ved at overholde: Begrænsning. Kun at have én ting i kalenderen hver weekend. Det er ikke altid, at vi lykkes med det, men vi prøver.

Denne weekend har vi min søster på besøg. Min eneste, bedste, sødeste, smukkeste søster. Vi har glædet os. Jeg forestiller mig, at det er lidt, som når Beatles eller Elvis kom til byen engang tilbage i efterkrigstiden. Jeg når dårligt nok at gøre sætningen færdig, før de overgearede pigehvin begynder: “Moster kommer til Danmark i weeken…” Wiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii. Jubiiiiiiiiii. Kommer hendes kæreste med? Skal hun sove her? Må vi godt blive længe oppe? Og vække hende mens det stadig er mørkt? Og varme vores kolde tæer på hendes mave?

Det passer egentlig ikke rigtigt. At hun kommer til Danmark. For hun har boet her siden sommerferien, efter at have læst i udlandet de seneste par år. Desværre har det vist sig at Danmark er større end jeg egentlig havde regnet med. Sådan cirka + 7 timers transport større. Og 7 timer er lang tid. Både i sig selv, men især med en søsyg baby og to overtrætte storesøstre på armen. Vi får derfor ikke besøgt hende særlig tit, og har faktisk slet ikke set hendes nye lejlighed. For som om det ikke var nok med transporten, så har jeg jo også lagt mig lidt ud de seneste par år. Ikke i tøjstørrelse, men i familiestørrelse. Og det er altså svært at bænke, bespise og overnatte 5 ekstra mennesker på et kollegieværelse, i en autocamper eller i en delelejlighed. Ikke umuligt, men rimelig tæt på.

Så jeg savner hende. Nok endnu mere end børnene gør. Derfor bliver det også endnu vigtigere for mig, at vi ikke har andre planer i weekenden, end at se hende. Så vi kan være tilstede og vide, at vi kan få indhentet det nødvendige senere. Lørdag er moster-søster-dag. Søndag har vi ingen planer. Måske vi svinger os op til at vaske en blevask. Måske vi bare sover, mens børnene ser Motor Mille.

Hvordan lader du bedst op i weekenden?   

En dag i mit liv: Barselsdag med børnehavefri

Det er begyndt at gå op for folk uden for min familie, at vi ikke har tænkt os, at Lille A skal begynde i institution, når hun bliver 1 år. I stedet forlænger jeg indtil videre min barsel med et ekstra år… De fleste er virkelig søde og støttende, når snakken går på at gå hjemme længere end det normale års tid. Men uanset om folk er positivt eller negativt indstillet, så kommer spørgsmålet altid før eller siden: Hvad skal du så få tiden til at gå med? Eller, nogen gange: Ej, kommer du ikke til at kede dig? Jeg synes derfor, at det kunne være meget skægt at lave en “En Dag I Mit Liv”, her mens jeg stadig er på almindelig barsel. På den måde kan jeg sammenligne om et års tid, og se om det virkelig er så meget anderledes at gå hjemme i forhold til at gå på barsel. Selv tænker jeg ikke, at der er den helt store forskel. Men nu må vi se:

    • 6.15 Vækkeuret ringer
      Altså min mands vækkeur. Hverken mig eller min mand er morgenmennesker, så jeg plejer at blive liggende i sengen til pigerne vågner af sig selv, hvilket de som regel gør mellem klokken 6 og 7. Der er ingen grund til at stå tidligere op end højst nødvendigt. Efter lidt tid kravler børnene henover mig, og jeg får slæbt mig – og dem – ud af sengen. Vi samsover i én store familieseng og har ved siden af soveværelset en garderobe, hvor vi hver har et skab. Det har virkelig gjort det meget hyggeligere og nemmere at stå op og få alle i tøjet.
    • 7.15 Ene voksne
      En times tid efter kører min mand på arbejde, og jeg spiser morgenmad med pigerne. Klokken halv otte ringer en alarm på min telefon, og vi tager tøj på, børster tænder og gør klar til at gå ud af døren. Det kan godt tage Ella en del tid. Hun skal altid lige overveje, hvilke sko og hvilket overtøj, hun vil have på, så det er rart at have god tid. Lille A kommer altid op i viklen om morgenen, så er det nemt at følge PePe i skole, gå med op i klasseværelset og blive til morgensang. Som regel falder hun også i søvn i viklen, men ikke i dag.
    • 8.20 På legepladsen
      Ella bliver hjemme i dag. Hun kommer i børnehave 1-2 dage om ugen, men i dag havde hun ikke lyst. Vi går derfor på legepladsen. Lille A er for træt til at gynge, så hun sidder og hygger i viklen. Ella løber rundt i samme mønster hver gang: Hun skal være helt sikker på, at hun får prøvet det hele. Hun finder også en masse fine blade, som hun mener er træernes kunst. De skal reddes fra at blive våde og slimede! Efter en masse leg trisser vi hjem. En stor buket visne blade rigere.
    • 9:10 Kreahygge
      Jeg ammer Lille A til hun sover, og imens får Ella lov til at se lidt fjernsyn. For tiden er det især “Astrid bliver storesøster” der hitter. Det er nu ikke fordi, hun sidder særlig stille. Ella altså. Hun tegner, snakker og forestiller sig, at hun er Astrid. Og at hun ikke har prøvet at være storesøster endnu. Da Lille A sover, går jeg op til Ella. Vi hygger med en kop te eller to (mest moren) og krea (mest barnet) med de blade vi fandt på legepladsen. Jeg får 10 minutter til at rydde op imens Ella laver kartoffeltryk.
    • 10.20 Barselshygge
      Lille A vågner og bliver ammet. Bagefter hjælper Ella med at give hende et bad. Vi leger i stuen og tiden går hurtigt. På den dejlige måde. Som om meningen med livet er, at stable klodser og se dem blive væltet. Lige pludselig er vi sultne. Det er allerede blevet tid til at spise frokost.
    • 11.30 Frokost
      Pigerne spiser langtidshævede boller og jeg spiser chiagrød. Det er egentlig en lidt sundere version af at spise nutella direkte fra glasset, men de lader ikke til at have tænkt dén tanke endnu. 7-9-13. Ella siger tak for mad og går ind for at male en tegning til sin far. Lille A spiser efter Baby Led Weaning principperne og kan bruge ret lang tid på en bolle med broccolimos. Jeg er på dagens tredje kop te.
    • 12:10 Tidligt fri
      Min mand er som regel først hjemme mellem 14 og 17, men en dag om ugen har han ekstra tidligt fri. Det er skønt, for så kan han nå hjem i tid til at hente PePe fra skole. Hun går i friskole, og da vi har valgt, at hun ikke skal gå i SFO, har hun fri mellem 12 og 13 hver dag. Det giver en dejlig frihed, at hun kun er i skole om formiddagen, og giver rum til mange timers leg mellem søstrene, selvom de begge har fritidsinteresser og legeaftaler.
    • 13.00: Vikle-lur
      Jeg prøvede at putte Lille A, imens min mand og Ella hentede PePe fra skole, men hun sover stadig ikke og kommer op i viklen til en lille vikle-lur. Imens læser PePe højt for mig og Ella. Min mand får piftet radiatorerne. Efter 20 minutters læsning beslutter pigerne sig for at “hjælpe” ham.
    • 13.30 Blog
      Jeg lister Lille A fra vikle til seng, og det lykkes… Næsten. Et højt pigehvin vækker hende og hun må lige ammes hurtigt, inden hun igen falder i søvn. Jeg sætter mig til at blogge lidt, med en kop te selvfølgelig. Imens spiller min mand og pigerne nogle spil oppe i stuen. Efter 20 minutter vågner Lille A igen, og jeg ammer tager en amme-lur sammen med hende.
    • 14.45 Familietid
      Lille A og jeg står veludhvilede op. Vi hygger, og ordner. Sætter en vask over og smører madpakke til PePe. Øver violin og viser Ellas kunstværker frem. Leger elefanter og bagerbutik. Laver madplan og indkøbslister. Køber ind og henter pakker. PePe har fået nye støvler. Hun har selv valgt dem på Den Blå Avis, hvor vi køber det meste af vores børnetøj. De er nye med mærker, og hun er pavestolt over, at hun har valgt sådan nogle gode støvler.
    • 17.00 Aftensmad
      Jeg putter Lille A til dagens sidste lur. Når hun sover, går jeg i gang med at lave aftensmad. En times tid efter er Lille A veludhvilet og maden færdig. Imens jeg laver mad hygger min mand med PePe og Ella. Fordi jeg går hjemme, prioriterer vi at fordele tiden sammen med børnene så ligeligt som muligt. Så kommer det i anden række, hvor ligeligt de huslige opgaver bliver fordelt. Tit kan ligestilling fokusere på, hvem der tager opvasken eller støvsuger mest. Min mand laver en del husligt, men det er vigtigere, at vi begge får tid til børnene, så de får en stærk tilknytning til os begge.
    • 19:00 Putning
      Vi går alle ned i soveværelset. Jeg ammer Lille A, og tøffer som regel lidt rundt på Instagram imens. Min mand arbejder hjemmefra på computeren, mens de store piger ligger sig til at sove. Da de alle tre er faldet søvn, finder vi House of Cards frem, som vi ser i sengen. En gang imellem går vi op i stuen, når børnene sover, men som regel bliver vi nede i soveværelset, så vi ikke skal gå fra dem.
    • 20:30 Ro
      Efter et afsnit hænger min mand en vask op og ser til fyret. Imens får jeg trænet og snuppet mig et bad. Ammer. Vi snakker om dagen, og vender stort og småt. Ammer. Og så kan vi lige nå et afsnit til, inden vi sover.
    • 23:30 Godnat
      Vi går i seng. Jeg sover ved siden af Lille A, så selvom jeg ved, at hun vågner i løbet af natten, er det ikke rigtig noget, der generer mig. Så længe jeg får min middagslur dagen efter altså.

9 måneder med moderne stofbleer

 

Lille A bliver 9 måneder i dag. Det er helt utroligt at tænke på. Selvom man ikke nødvendigvis er gravid i præcis 9 måneder, har jeg syntes, at pigernes 9-måneders dag var lidt speciel. Og så har jeg hver gang syntes, at de første 9 måneder er gået så hurtigt. I hvert fald sammenlignet med mine laaaaange graviditeter. De er også gået hurtigt denne gang. Men det har været 9 skønne måneder, som er blevet brugt på amning, hygge og.. stofbleer.

Det er ikke fordi, at de har optaget så afsindigt meget tid, stofbleerne. Men bleer fylder bare meget i hverdagen, lige i starten. Og vi har været rigtig glade for, at vi denne gang har brugt moderne stofbleer på babymåsen. Allerede mens jeg var gravid, tænkte vi over, at vi ville give stofbleerne en chance. Både fordi stofbleerne er mere bæredygtige og kan fås økologiske, men bestemt også på grund af kemi og allergifremkaldende stoffer i engangsbleer. Vi startede med en mærkelig blanding af stofbleer i nyfødt-størrelsen: AiO-bleer, formsyede bleer, gammeldags stofbleer/gylpeklude og en stak engangsbleer. Engangsbleerne fungerede slet ikke. De lækkede efter en time eller to, og gav hende ildrød rumpe. Stofbleerne sugede bedre og gav ikke rød numse, men skulle stadig skiftes tit. Først da vi efter nogle uger begyndte på bleer i One Size-størrelserne, blev det helt godt.

Godt blev det til gengæld. Så godt at vi ser tilbage på en uge i sommerferien, hvor vi var nødt til at bruge engangsbleer, med skræk og rædsel. Selve ferien var god. Et dejligt sommerhus, søde mennesker og dejlige aktiviteter. Det var rigtig hyggeligt. Hvis det ikke lige var fordi, at Lille A havde konstant rød numse. Og tissede igennem engangsbleen 1-2-3 gange pr nat på trods af bleskift. Og så var der de utallige ammebæ-bleer. Jeg havde lykkelig glemt alt om, at engangsbleer ikke kan holde på bleindholdet inde i bleen. Det lyder som en overdrivelse, men det føltes virkelig som om ferien startede, da vi kom hjem til stofbleerne.

I dag har vi flere forskellige moderne stofbleer, og vi har også lidt flere, end hvad der egentlig er strengt nødvendigt. Og det er virkelig rart. Både fordi man kan glemme at vaske eller bare opleve, at bleerne er lidt langsommere om at tørre. Men også fordi det er rart at have lidt forskellige valgmuligheder. Jeg har været ude og kigge på lageret, og lige nu tæller det:

  • 1 AiO-ble
    Udover nyfødt-bleerne fik jeg også en AiO-ble med i en pakke, som jeg købte brugt. AiO-bleer er mere eller mindre en engangsble, som du kan vaske: Der er ingen indlæg, der skal knappes i. Ingen lommer der skal lægges noget i. Det virker smart, men jeg er alligevel ikke en fan. Muligvis har jeg ikke prøvet den rigtige AiO-ble endnu, men jeg tror bare ikke, at det er det rigtige for os. Det irriterer mig, at man ikke selv kan bestemme, hvor meget stofbleen skal suge. Især fordi Lille A har brug for mere sug end de fleste. Det irriterer mig, at de tørrer langsomt. Og så synes jeg nok bare ikke, at de er særlig meget nemmere end f.eks. Ai2-bleer.
  • 22 Ai2-bleer
    Vi startede med at købe to Petit Lulu SiO-bleer, som egentlig er en Ai2-ble. Bare med mere end to dele. Den består nemlig af et ble-cover i vandtæt pul og af to sugende indlæg, man kan knappe fast efter behov. Vi blev så glade for dem, at vi købte en pakkeløsning, og endte med at have 2*22 indlæg og 7 skaller. Hvis barnet bare har tisset, kan man genbruge skallen nogle gange, før den skal vaskes. Helt i starten brugte vi det lille indlæg om dagen og det store indlæg om natten. Fra 3-9 måneder brugte vi det store indlæg om dagen og begge indlæg om natten. Og for nylig er vi begyndt at bruge begge indlæg om dagen. Det er da smart.
  • 7 Lommebleer
    En lommeble er stort set det samme som en Ai2-ble. Den består af en skal og af nogle løse indlæg. I modsætning til Ai2-bleerne skal indlæggene ikke knappes fast, de skal lægges ned i en lomme, der er i skallen. Jeg synes ærlig talt, at det er lidt besværligt med den lomme. Og så kan man ikke genbruge skallen. Til gengæld kan man putte hvad som helst i lommen. Store indlæg, vaskeklude, små indlæg, gammeldags stofbleer, et stykke af et slidt håndklæde. Hvad som helst. Så vi har en håndfuld lommebleer, til når vaske-rutinen ikke kører helt, som den burde.
  • 7 Formsyede bleer og 1 uldcover
    En formsyet ble er en ble, der suger, men som mangler et vandafvisende lag. Vi har 5 anavy-bleer og 2 fra Little Lamb. Anavy-bleerne bruger vi om natten med et Anavy-cover i uld. Det er en ble, der suger virkelig godt. Fordi man kan bruge et uldcover, er det også en løsning, der er virkelig åndbar og god for huden. Eneste minus er, at man skal give barnet to bleer på i træk. Det kan godt virke lidt mærkeligt, og giver også en lidt større ble.
  • 2 hybrider
    Vi købte to hybrider brugt, for at se hvad det var. Egentlig er det en formsyet ble, der skal have en lille smule vandafvisende effekt i det yderste lag. Det vil sige, at de egentlig burde kunne holde til, at man bruger dem uden cover, men stadig med fuld åndbarhed, hvis man skifter tit. Dem, jeg har fået fat i, er vist gamle og slidte. De virker i hvert fald helt som formsyede.

Helt lavpraktisk er det rimelig enkelt med de moderne stofbleer. Bleerne ligger i en kurv ved puslepuden. I en anden kurv har vi vaskeklude og klude klippet ud af gamle håndklæder. Når bleer og vaskeklude har været brugt, ryger de i en pedalspand, hvor vi har et gammelt pudevor som skraldepose. Man kan også købe særlige wet bags, til at have de snavsede bleer i. Sådan nogle har vi i mindre størrelse, til når vi skal på tur, men vi har aldrig fået købt nogle til blespanden. Hovedpudebetrækkene ryger direkte i vaskemaskinen med indhold – nemt, bæredygtigt og helt og aldeles u-ulækkert. Bleerne vaskes hver 3. dag på 60 grader. En gang om måneden giver vi vaskemaskinen en afkalkning og et 90 graders program. Vi overvejer inden for den nærmeste tid at udvide stofble-rutinen med et papirindlæg, der kan kasseres, når der er ekstra gevinst i bleen. De fleste anbefaler det, når barnet går over til fast føde, men indtil videre har det ikke været nødvendigt, og så er det jo både nemmere og mere bæredygtigt at lade være.

Bæredygtigt og nemt er nok de to ord, der først falder mig ind, når jeg tænker på moderne stofbleer. Det er en god følelse at slippe for de store mængder plastikaffald, som engangsbleer giver. Det er en endnu bedre følelse, at give sin lille, lækre baby, en blød, lækker, økologisk stofble på, helt fri for kemi. Og det er nemt. Selvfølgelig er der noget ekstra vask, men det bliver hurtigt en del af hverdagen, og det går meget nemmere, end jeg troede, at det ville. Derudover er der ikke den store forskel mellem moderne stofbleer og almindelige engangsbleer. Måske bortset fra at man virkelig brander sig som mødregruppens øko-tosse. Især hvis man under snakken om nyt babytøj, begynder at fable om nye prints på stofbleer. Men det må man tage med.

(Indlægget er ikke sponsoreret. Selvom det godt kunne se sådan ud. Jeg er bare meget begejstret.)

Vores 8 første babytegn

Babytegn! Er det et af de der modefænomener, der kommer og går? Du ved.. Et år kommer der instruktører ud til alle mødregrupper, babyrytmikhold og vuggestuer, bladene skriver om det, alle mødre, mormødre og tanter ønsker sig bøger om det til jul, og lige så stille hører man mindre og mindre til det. Der var i hvert fald mange flere der talte om det, da mine to store piger var babyer, men jeg har ikke lagt mærke til det denne gang. Og det er egentlig synd, for det er så smart! Det kan virkelig gøre hverdagen en del nemmere for både baby og forældre. Og så går der også rygter om, at de små skulle lære at tale hurtigere med tegn. Under alle omstændigheder er det en super hyggelig ting at lave med sin baby. Også selvom man har huset fuld af børn og rigeligt at se til. Da jeg først stødte på begrebet, troede jeg virkelig ikke, at det var noget for os. Jeg havde nok lidt indtryk af, at det var noget med at læse en masse bøger (hvilket jeg er rigtig glad for, købe en masse spil, flashcards, dvd’er og apps (hvilket jeg ikke er så glad for) og så ellers følge hele maskineriet til punkt og prikke (hvilket jeg virkelig, virkelig ikke er glad for). Det med bøgerne har jeg nu gjort, men det er vist mest bare fordi, at jeg elsker at nørde pædagogik… For egentlig er det jo vildt simpelt: Find et par ting du gerne vil have, at du kan sige til din baby, og at din baby kan sige til dig. Kald det noget kort. Og find et let tegn, der kan knyttes til ordet. Det er mere eller mindre, hvad babytegn går ud på. I hvert fald herhjemme, hvor halvdelen af tegnene har været selvopfundne. Vi begyndte da Lille A var omkring 5-6 måneder, efter lidt tid begyndte hun tydeligt at forstå og blive beroliget af tegnene, og nu hvor hun nærmer sig de 9 måneder, er hun også selv begyndt at bruge nogle af dem. Denne gang er vi indtil videre oppe på 8 tegn:

  1. Ren ble
    Tre klap på babyrumpetten er muligvis verdens mest enkle og vigtige tegn. Især når man bruger stofbleer! For jeg kan faktisk ikke lugte, om der er gevinst, når hun har en moderne stofble på. Og så er det jo dejligt, at den lille dame selv kan sige til.
  2. Mælk
    Altså, min mælk. Før Lille A bliver ammet, siger jeg (næsten) altid ”mælk” og viser et tegn, der vist egentlig betyder sut. Men vores børn har ikke brugt sut, og det er et virkelig fint tegn: En knyttet hånd med en strittende tommel, som man fører op til munden. Lille A er efterhånden selv begyndt at tage sin lille knyttede hånd op til munden, og det har altid passet med, at hun var træt, og gerne ville ammes.
  3. Op
    I viklen altså. Vi klapper med to hænder øverst på brystet. Lille A klapper med to hænder på kinderne. Det er kært. Jeg siger det bare.
  4. Mad
    En flad hånd der peger på munden. Det er indtil videre kun sket én gang, at vi har fået en bestilling på mad, men der fik hun også stoppet en skrællet pære i hånden med det vuns. Det siger sig selv, at det er et praktisk tegn, og det giver kun endnu bedre mening at lære børnene det, hvis man giver mad ud fra Baby Led Weaning-princippet.
  5. Vand
    En hånd der lader som om, den tager en kop op til munden. Lille A bruger det ikke endnu, men det er tydeligt at se, at hun genkender det, når vi gør det.
  6. Mere
    Er også et ret godt tegn, hvis man bruger BLW. Vi er kun lige begyndt på det, og tålmodigheden er vist ikke helt (overhovedet!) til at bruge det rigtigt endnu. Vores tegn er indtil videre at pege med højre pegefinger på en vandret venstrehånd… Meeeeeeeen jeg synes egentlig, at det er et vildt ambitiøst tegn at lære en snart 9 måneder gammel baby! Så det kan være, at det ændrer sig.
  7. Færdig
    Endnu et tegn som “vi” ikke helt har tålmodigheden til endnu. Når hun er færdig med at spise, med at få skifte ble eller med at blive ammet, så er hun FÆRDIG. NU! Og er ikke i humør til at lære babytegn. Det er på den ene side et tegn, som hun ikke umiddelbart har brug for, da hun jo sagtens selv kan signalere, hvornår hun er færdig med noget. På den anden side er det et tegn, som virkelig vil kunne spare os for nogle skrig, noget madkasteri og et par nedsmeltninger. Så vi holder nok fast i det. Når vi laver tegnet, “klapper” vi med hænderne, som om vi prøver at børste noget sand eller mel af fingrene.
  8. Stop
    En hånd holdt op som en politibetjent i en tegnefilm. Det er et tegn, som vi ikke rigtig er gået i gang med at øve så meget endnu… Simpelthen fordi det virker umuligt i de situationer, hvor det ville passe ind. Men det er et tegn, der er rigtig fint at kunne, og som andre børn let forstår. Så jeg ligger på lur, hver gang hendes søstre liiiiige skal omarrangere hendes legetøj eller give hende en (kærlig, men) lidt voldsom krammer.

Har du brugt babytegn? Hvilke synes du ville være vigtigst at lære?

Børnenavne: De unikke, de almindelige og dem man bare forelsker sig i

Specielle børnenavne. Ualmindelige børnenavne. Mærkelige børnenavne. Kært barn har mange navne. Eller også har de bare meget sære navne? Børn får i hvert fald mere og mere unikke navne. Hvis man ser på statistikkerne, er det nærmest specielt at have et almindeligt navn i dag.

Jeg har altid haft mit mærkelige navn. Og elsket det. Også som barn. Det var MIG. Og jeg var stolt af det. Også selvom det ofte har bragt folks indre stand-upper frem. Hedder du Ikke-Katarina. Hvad hedder du så? er den suverænt mest brugte. Men jeg kan lide det. Jeg kan lide at have mit navn for mig selv, og jeg kan lide, at mit navn fortæller en historie. Eller at jeg i hvert fald kan fortælle en historie om mit navn, når folks første standup-forsøg er stilnet af. Og udskiftet med en myriade af spørgsmål, om mine forældres pæredanske etnicitet, navnets betydning og det postnummer, jeg er født i. Og så forsikringerne om, at det er helt okay, at jeg går til numerolog. Nej, der er HELT okay, jeg skal ikke benægte det. Nej, jeg kan da virkelig ikke have fået det navn af mine forældre?! Naturligvis sagt med en “Kender du typen”-ekspert-mine. Men det er som regel virkelig hyggeligt. Og en ret god måde at lære folk at kende på. Især for lidt for nørdet og introvert til at tale med folk om vigtigere ting. Som vejret.

Min mands navn er også lidt specielt. Og det samme er vores børns. Eller. To af vores børns. PePe’s navn er der i dag 112, der har. Lille A’s navn er der 211, der har. Og Ellas navn er der 985, der har. De har alle tre navne, der “passer” til tidsånden, så tallene var lavere, da de fik dem. Jeg synes egentlig ikke, at der er så stor forskel på, om der er 200 eller 900, der har et bestemt navn. Men hvor de to første opfattes som specielle, opfattes Ella’s navn som normalt. Og det har undret flere, at børnenes navne ikke var lige usædvanlige eller almindelige. Hippietyper som mig skal vist helst kalde alle deres børn for Krussedulla-Havtorn og Pebermynte-Ellevilla. Så kan man ikke pludselig have et midterbarn, der hedder Anne.

Helt så “slemt” står det nu heller ikke til. Ingen af navnene på vores lister med babynavne lå i top 20, og der var ikke under 20 danskere, der hed nogen af dem. Så vi gik nok egentlig ud fra, at de ville lande i en blød mellemkategori af almindelighed. For os var det hverken specielt negativt med et normalt eller et unormalt navn. Vi havde selv syntes, at det var en fordel, at der ikke var flere i vores klasser, familier og omgangskredse der hed det samme som os. Men selvom vi selv havde været glade for vores små-sære navne, var det ikke noget, vi tog særlig meget med i vores overvejelser, da vi skulle finde på babynavne. Når det er sagt, så tænkte vi rigtigt længe over, hvad børnene skulle hedde.

Der ligger nemlig rigtig meget identitet i vores navne. Når først man hører et navn har man allerede dannet sig et indtryk af personen. Hvis man da ikke finder dem frem på facebook eller LinkedIn. Det er faktisk en del af grunden til, at jeg bruger pigerne kælenavne, i stedet for deres rigtige navne herinde. Det gør jeg, fordi jeg ikke synes, at deres mors blog skal være det første deres kommende klassekammerater, kærester og chefer skal støde på, når de googler deres navn. Her fortæller jeg blandt andet om mine overvejelser om forældreskab. Men det er min fortælling. De skal have lov til at præge deres egen fortælling, selvom de to selvfølgelig hører sammen.

Vi valgte vores børns navne ud fra, om vi syntes, at de var smukke. Om vi kunne forestille os en baby, en teenage-pige, en voksen kvinde og en gammel kone med de navne. Om det var navne, vi kunne forestille os, at en skolelærer, en direktør for et stort firma eller en småskør kunstner hed. Vi undersøgte også forskellige betydninger bag navnene, og forskellige kendte personer eller fiktive karakterer, der havde haft navnet. Vi googlede det, for at tjekke at det ikke var slang for noget knap så smart. Vi overvejede, om babyen inde i min enorme mave virkede som en Alice eller en Veronika. Og vi forestillede os, hvad vi ville tænke, hvis vi fik at vide, at en vens nye kæreste, ven eller barn havde fået navnet. Og da vi så havde brugt et par uger på at gruble, gennemtænke og over-analysere de mulige navne, så forelskede vi os alle. Vi faldt alle tre gange hovedkulds for et navn, som bare var det eneste rigtige til lige netop det barn vi ventede på. Og så var alt det andet egentlig lidt ligegyldigt.  

Hvilke tanker har du gjort dig om dine (kommende) børns navne?