Velkommen til hyggehippie.dk. Jeg hedder Ekatarina, og jeg blogger om alt fra opdragelse til bæredygtig livsstil. Så hvis du elsker øko-hygge og fantasifuldt børneliv, vil du føle dig helt hjemme her. Det skriver jeg om, fordi jeg… Nårh ja, går og hygger mig med det. Og fordi jeg muligvis er lidt af en småflippet speltmor. Hvis altså en speltmor kan have et massivt overforbrug af Netflix og chokolade. Bloggen har  i hvert fald både anbefalinger af moderne stofbleer, hjemmeundervisning og unsschooling, snak om burkaamning og en fast onsdagsliste, hvor du blandt andet kan læse om at møde vikleverdenen, og om hvorfor jeg bliver kaldt Betina, når jeg vasker gulv. Det var så lidt.

Jeg er uddannet cand.mag. i Pædagogik med tilvalg i Retorik. Men når jeg ikke blogger, går jeg hjemme på ubestemt tid. Jeg sagde jo, at jeg muligvis er en speltmor. Det er jeg til mine fire børn på 10, 7, 3 og snart 1 år, der her på bloggen går under deres kælenavne PePe, Nora, Mone og lillebror Milian. Dem har jeg med min mand Toke, der er en ret så dejlig far. Selvom jeg efterhånden har en del erfaring med børn og pædagogik, er jeg pinligt bevidst om, at jeg stadig kan blive en hel del klogere på forældreskab og alt hvad der hører dertil. Det kan jeg i den grad også på grøn livsstil. Nogle af mine valg er idealistiske og nøje gennemtænkt. Andre valg er mere pragmatiske eller bare… Mindre gennemtænkte. Så efterlad endelig en besked i kommentarerne, uanset om du er enig, eller om du har et venligt råd, som du gerne vil dele. Det samme gælder også på Instagram, hvor du meget gerne må kigge forbi og sige davs enten på min livstilsprofil Hyggegippie.dk eller på min legeprofil Hippie_Leg.

Har du lyst til at sende en mail, kan du også gøre det. Jeg har nemlig en hyggehippiemailadresse. Den er info@hyggehippie.dk.