8 nemme krea-idéer til påske

Deleværelse eller eget værelse?

deleværelse eget værelse søskende børn samsovning legeværelse

Børn har i dag utrolig meget plads, som er helt deres egen. Mere end deres forældre havde, da de var børn. Og mere end deres forældre har nu, hvor de har børn. Langt de fleste af de børn vi kender, har deres eget værelse på 10-20 kvadratmeter, hvor de har alle deres helt egne ting. Deres egen seng, deres eget tøjskab, deres eget skrivebord og deres eget legetøj. Det har vores ikke.

Det er ikke, fordi vi ikke har plads nok. Efter vi er flyttet vestpå, har vi fået rigeligt med plads. Det er heller ikke, fordi vi på et tidspunkt fik en stor forkromet idé. Det har været en helt stilfærdig ting, som jeg faktisk først for nylig er begyndt at tænke over.  Det er bare aldrig faldet os naturligt, at dele huset op på den måde. Vi har et spisekøkken, hvor vi alle har en stol rundt om bordet og bestik, der passer til størrelsen på vores hænder i skuffen. Vi har en sofastue, hvor vi alle kan hygge os i den samme sofa. Vi har en musikstue, hvor der er plads til alle slags instrumenter, og hvor børnene har et tegnebord stående. Og vi har et bryggers, hvor der er plads til alles overtøj. På samme måde har vi også fælles værelser til tøj, til søvn og til leg.

Vores ældste datter begyndte for et stykke tid siden at snakke om, at alle andre børn hun kendte, havde deres eget værelse. Vi begyndte derfor at snakke med hende om, om det kunne være en god idé, hvis vores hun og hendes søstre også fik hvert deres værelse.

Vores børn har (endnu) ikke behov for egne værelser

deleværelse eget værelse søskende børn samsovning legeværelse

Vi kom frem til, at der kun var et problem ved at rykke dem ind på hvert deres værelse. Til gengæld var det her eneste problem et rimeligt essentielt et af slagsen. De havde absolut intet at bruge adskilte børneværelser til. Ingen funktioner at lægge der. Ingen ting at stille der. Ingen lyst til at være der.

Vi samsover alle sammen i en stor samsovningsseng. Og det er virkelig skønt. Det giver børnene en helt enorm dejlig tryghed og ro at sove sådan, og det har virkelig hjulpet på deres søvn om natten. Og dét hjælper til gengæld virkelig på vores søvn. Det er sikkert ikke alle, der kan sove fem mennesker i en seng, og synes, at det er beroligende, men det virker virkelig godt for os. For mig virker det også som langt den nemmeste og mest logiske måde at putte tre børn på om aftenen – i ét rum, i én seng. Det betyder også, at soveværelset kun er til at sove i. Der er én stor seng, en ammestol og en hattehylde, hvor vi hænger tøj, der ikke skal til vask endnu. Og det er det. Intet legetøj, intet forstyrrende, bare et værelse fyldt med søvn og afslapning.

Om morgenen finder vi allesammen vores tøj i et stort påklædningsværelse. Det er nemt, når børnene skal hjælpes og det er nemt når tøjet skal ligges på plads. Og så er de søde til at dele deres tøj og kan f.eks. sagtens passe t-shirts og shorts sammen. Og så lyder det bare ret sejt, at have et påklædningsværelse. Vi kaldte det en overgang for skabsrummet, men der kom vi heldigvis hurtigt på bedre tanker.

Børnene har selvfølgelig legetøj. Faktisk stadig lidt for meget… Selvom vi for 114. gang har givet os i kast med projekt: nu-skal-vi-altså-have-fjernet-alle-de-ting-vi-allligevel-ikke-bruger. På en eller anden måde bliver der bare ved med at dukke ting op, som vi ikke bruger. I forlængelse af soveværelset har vi en suite et legeværelse med store legeting. Her står bogreolen, hoppesofaen og en køjeseng, som de bygger hule i. Der står også lidt grovmotorisk legetøj, men udover et par bamser i køjesengen og børnebøgerne i bogreolen er der ikke så mange småting. Det skulle da lige være puder og tæpper, men de tæller altså ikke herhjemme. I hvert fald ikke når jeg tæller. Lidt flere småting er der i børnenes andet legeværelse, der er et lille værelse ved siden af stuerne. Her er der en hængekøje, nogle tumlemadrasser, en ribbe og legetøjet: Et legekøkken med legemad og to kasser med lego. Derudover har vi også en lille ølkassereol med babylegetøj i stuen. Men det er sådan set også det. Altså. Udover de mange kasser me nedpakket legetøj i kælderen og på loftet. Men de tæller jo ligesom ikke med. De er jo minimalisme’t. Eller i hvert fald ude af syne på dag-til-dag-basis. Og det er jo næsten det samme.

De elsker deres deleværelser

deleværelse eget værelse søskende børn samsovning legeværelse I princippet har vi også et ekstra værelse, som børnene burde bruge. Et krearum der ligger lidt for sig selv. Men børnene er der stort set aldrig. Fordi det ligger for sig selv. De vil hellere være i stuen sammen med os og med hinanden. Og det synes vi egentlig også er rarest. Der er ikke nogen situation eller noget tidspunkt på dagen, hvor jeg hellere vil have dem hver for sig. Børnene bruger mange timer sammen hver dag, både fordi vi har fravalgt vuggestue, børnehave og SFO, men også fordi de jo aldrig sidder på hvert deres værelse.

En anden grund til, at fællesværelser fungerer bedst herhjemme, er, at de fleste ting indgår i en stor fællespulje. Sådan på ægte hippiemanér. Ikke fordi min mand eller jeg har bestemt, at det skulle være sådan. Det har bare været helt naturligt. Der er meget få af børnenes ting, der er dine eller mine. Selv “baby”legetøjet kan faktisk sagtens bruges af de store. Det eneste jeg kan komme i tanke om, der for alvor er deres egne, er nogle notesbøger de tegner i, og nogle bamser de fik af deres moster. Men et par notesbøger og en enkelt bamse er ikke helt nok til at fylde et helt børneværelse ud, uanset hvor minimalistisk en æstetik man holder sig.

Det er ikke fordi, det altid er lutter idyl og lagkage. Vores børn kan sagtens blive uvenner eller have brug for at være lidt alene. Men jeg tror faktisk, at de er bedre til at aflæse hinanden, fordi de tilbringer rigtig meget tid sammen. Nu nævnte jeg godt nok tidligere, at vi ikke har haft en masterplan for, hvorfor børnene skulle dele værelser… Meeeen man skulle da være et skarn af en forældre, hvis man ikke håbede, at ens børn fik et sundt og stærkt forhold. Ikke fordi de skal gå igennem livet som synkronsvømmende, siamesiske tvillinger, der er ude af stand til at fungere hver for sig, men fordi de forhåbentlig får glæde af hinanden resten af livet. Og fordi de i den grad bliver formet i og lærer af de relationer, de har til hinanden. De lærer at gå på kompromis, at tage hensyn og hvordan de selv kan løse deres problemer. De lærer at dele og at passe godt på tingene. Og når de en dag får lyst til at have deres eget værelse, så får de selvfølgelig bare det. Men det har de ikke endnu. Og jeg nyder det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 nemme krea-idéer til påske