Vores rolige jul

Juleaften bliver lidt anderledes i år, end vi troede, at den ville blive. Først og fremmest fordi vi nok kun bliver 9 mennesker, hvor vi plejer at være det dobbelte. Sådan bliver det, fordi der i år skal tages hensyn til noget sygdom, i flere hjørner af familien. Og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Men vi finder tid til at se dem på andre tidspunkter i julen. Og jeg tror, at juleaften bliver fin alligevel.

Ikke ring-til-bo-bedre-for-det-her-vil-de-ikke-gå-glip-af-fin, men fin og hyggelig. Med hygge i spandevis og alle de vigtigste juletraditioner: Hjemmebag en masse. Ældstebarnets violinkoncert for de beundrende forældre. Julesange, julemad, juletræ og julegaver. Jeg vil gerne i kirke sammen med vores ældste piger. Og vikletid med vores yngste. Min mand vil gerne se Disneys Juleshow sammen med børnene. Men også en juleaften hvor vi springer over, hvor gærdet er lavest med rødkål på glas, fedtede vinduer og forhåbentlig et sæt forældre, der er afstressede nok til faktisk at kunne nyde julen. For der har været en enkelt jul eller to, hvor det ikke helt var tilfældet. Hvor vi begge blev så stressede over rengøring, mad og gæster, at vi lidt glemte, hvad vi egentlig gerne ville have, at julen handlede om. Om at have tid til at lege med børnene. Om at have tid til at fjolle og snakke. Om at have tid til at slappe af, og få dagen til at vare længst muligt, i stedet for at blive et kapløb frem til julemiddagen. Om at nyde nuet.

Også selvom vi er indehavere af en ovn, der hverken er blevet rengjort denne jul, eller julen før. Det lader ifølge min Instagram-feed ellers til, at være noget man gør. Gør ovnen ren før jul. Det er ikke et overskudsniveau, som jeg opererer på i år. Eller noget år i det hele taget. Til gengæld fik de mange rene ovnbilleder mig prompte til at rengøre køleskabet. For den kakaomælk, som min datter spildte derinde for en uges tid siden. Og det er jeg dem ret taknemmelig for, for det var strengt nødvendigt. Det har faktisk aldrig generet mig, at de sociale medier på den måde idylliserer og forskønner. Særligt op til jul. På min Instagram-side er der billeder af hjemmebag, juleklip og ture i skoven. På andres er der billeder af rene ovne, hvide stuer eller smarte outfit of the day-billeder. Det synes jeg egentlig bare er dejligt. Også selvom min ovn ikke har været skinnende ren, siden den blev købt, min stue burde blive støvsuget mindst dobbelt så ofte, som den bliver, og jeg går i skrivende stund rundt i det yogatøj, som jeg hele dagen har gået rundt i. Uden at have nogen som helst intention om at dyrke yoga, vel og mærke.

Vi har alle vores mere og mindre idylliske sider, og især på Instagram kan det idylliske få lov til at fylde. Måske endnu mere i julen. Men jeg har ikke noget imod det. Jeg synes faktisk, at det er helt rart, at se billeder af fremmede menneskers jule-rengjorte ovne og lækre tøj. Af nissedøre-nisser der hver nat har lavet de mest utrolige tryllerier, og af hjem der er julepyntede, så det ligner noget fra et boligmagasin. Til gengæld lægger jeg oftest selv de ting ind på Instagram, der bringer mig glæde. Og ja, den opmærksomme følger vil bemærke, at det primært er i kategorierne børn og kage. Jeg kunne godt lægge et billede ind af min til-snuskede ovn, i et opgør mod alt det finpudsede og pæne. Men I ved hvordan en snavset ovn ser ud. Og jeg vil hellere selv kigge på mit fine juletræ, som vi pyntede sammen med børnene i dag. Så det får I i stedet. Rigtig glædelig jul.