7 ting mine børn ikke har behov for for

I dag cyklede pigerne og jeg ned på vores lokale bibliotek, hvor der var arrangeret højtlæsning, boller og kakao. Jeg læser hver dag for Ella. Vi bager næsten også hver dag. Og kakao er heller ikke en sjældenhed som sådan. Alligevel syntes hun, at det var noget af det mest spændende og hyggelige, vi nogensinde havde lavet. “Det var altså endnu sjovere end Tivoli, mor!” udbrød hun begejstret, da vi forlod biblioteket. Det fik mig til at tænke på, hvor ofte vi egentlig tillægger vores børn behov, som de ikke har. Onsdagens liste er derfor en liste over behov, som børn helt selvfølgeligt forventes at have, men som mine børn aldrig eller kun virkelig sjældent har haft et reelt behov for.

1.  Sammenhængende søvn
   Det er et gennemtestet faktum, at mine børn klarer sig glimrende med meget afbrudt søvn. Og de sover faktisk stadig sjældent igennem, nogen af dem. Men fordi vi samsover, generer det ikke. De store lægger sig bare ned igen, og sover videre. Den mindste kan jeg efterhånden amme i søvne, uden at det forstyrrer min søvn nævneværdigt. Jeg ved ikke, hvem der fik den urimelige idé, at bilde forældre ind at udtrykket “at sove som en baby” dækkede over noget fredfyldt og langvarigt. Jeg forestiller mig, at det var en cigarrygende, barnløs overlæge med et cykelstyrsskæg. Men jeg ville ønske, at han havde ladet være. Det havde sparret mig for en del frustrationer for en 7års tid siden.
2. Pædagogiske læreplaner
   Ja tænk. Man kan lære, trives og udvikles, uden først at planlægge og skemalægge det på bureaukratisk vis. Selvom det muligvis vil komme som et chok for en del politikere. Vi kan sagtens danse og synge, uden at det skal indgå i en pædagogisk læreplan. Og lur mig om vi ikke stadig får stimuleret hånd-øje-koordination, balance, muskel-ledsans, samarbejde, beskedforståelse og numerisk sans, helt lige så godt, selvom vi bare hyggedanser.
3. Nyt
   Vi lever i et samfund, der er besat af nyt. Nye kollektioner. Nye iPhones. Nye podcasts. Nye film i biografen og nye serier på HBO. Mine børn har stort set aldrig behov for nyt. De har sjældent brug for nye ting eller nyt tøj. De kan faktisk klare sig helt fint med brugt i langt de fleste tilfælde. De har ikke brug for nye oplevelser eller for at besøge nye steder. Det kan være fint at gøre, men de har stadig en alder, hvor det ikke er et behov i sig selv. Og de har slet ikke brug for nye omsorgspersoner. Vores ældste går i skole om formiddagen, og derudover bliver børnene passet af os. Eller af deres bedsteforældre i ny og næ. Men de har ikke behov for at kunne blev passet af andre. Eller at kunne gå fra arm til arm til fester. Eller at tilbringe dagen med en ny, sød pædagogmedhjælpervikar. Eller at danne andre forælder-barn-lignende tillidsrelationer, der ikke opstår spontant og naturligt. Nye venner kan man derimod altid bruge.
4. IT-forståelse
   IT er muligvis en grundlæggende kulturteknik, det informerede en pædagogisk forelæser mig i hvert fald engang om. Men det er også en lækker lille godte af en undskyldning for at overlade barnet til en digital babysitter. Skærmtid kan være fint, afhængigt af indhold og omfang. Men nødvendigt? Ikke rigtigt. Og lur mig, om ungerne ikke lærer at bruge en iPad uden voksne skal gøre en målrettet indsats. Vores børn kan godt se en tegnefilm eller spille et spil på en iPad. Men at kalde det et IT-læringsforløb… Det er måske lidt store ord igen.
5. Instititionelle venskaber
   Børn har behov for at lege. Og børn har behov for at danne venskaber med nogenlunde jævnaldrende. Men i Danmark kan man let få fornemmelsen af, at børn også har et dagligt behov for at være væk fra deres familie for at kunne dyrke de venskaber i fred. En idé om at børn har behov for, at lege i de rammer som kun vuggestuen, børnehaven og SFO’en kan tilbyde. Hvilket virker en anelse fjollet, særligt set i et historisk perspektiv.
6. At blive målt
   Eller blive vejet eller testet. Jeg aner ikke, hvor meget mine børn vejer, eller hvor høje de er. Vi måler dem på dørkarmen på deres fødselsdag. Jeg har enkelte gange bekymret mig fuldstændig unødigt, fordi sundhedsplejersken eller lægen målte og vejede dem til ikke at følge gennemsnittet af børn. Hvilket egentlig giver sig selv. Det er jo et gennemsnit og ikke et facit. Så længe de trives, er det ret formålsløse grå hår, der kan komme af den slags regnearkstænkning. Jeg har det egentlig på samme måde med tests. Både i skolen og udenfor. Med visse undtagelser. Syns- og høretests er jo trods alt en ret anstændig opfindelse.
7. Eget
   Vores børn er heller ikke gamle nok endnu, til at have brug for deres eget værelse. De har mere brug for at være sammen, end de har for at være sig selv. Og når de endelig har brug for at være sig selv, har de rig mulighed for at trække sig, uden at have et værelse med kun deres navn på. Enkelte gange har de snakket om, at de gerne ville have deres eget værelse… Men da de hverken vil have deres legetøj, skrivebord eller seng der, har vi i fællesskab besluttet os for, at det kan vente, til de har nogle ting, der skal stå i værelset. For de har heller ikke brug for deres egen seng, deres eget skrivebord eller ret meget legetøj, som er helt deres eget.