8 ikke-øko ting om mig

For et par dage siden sad jeg og scrollede igennem bloggen, da der slog mig! Man skulle tro, at jeg var lidt af en hippie-duks. Med stofbleer, hjemmepasning, slow living og hele molevitten. Det er jeg nok også lidt, men så alligevel ikke. Der er mange ting, som jeg kunne prioritere bedre ud fra er klimamæssigt eller miljømæssigt perspektiv. Men underligt nok er det kun en enkelt eller to af tingene, som jeg for alvor overvejer at ændre. Læs med, og døm!

1. Netflix
   Vi er virkelig glade for at se Netflix, når børnene sover. Eller hbo. Eller viaplay. Og så er der jo dr, TV2 Play, youtube og… Der bliver til en hel del. Og det er ikke kun deadline og veganske dokumentarer det bliver til… Vi er lige blevet færdige med at se Vikings og Outlander, og i stedet er det Maniac der tærer på elregningen og overopheder de store datacentre… Men altså. Det er så hyggeligt… Lidt i samme kategori hører telefonen. Det nytter bare ikke særlig meget at købe sparepærer og huske at lukke fryseren hurtigt, hvis man til gengæld bruger oceaner af tid på Instagram…
2. Shampoo
   En af de første ting folk i øko-orienterede eller zerowaste kredse lader til at udfase, er shampoo. Enten til fordel for shampoobarer eller til no-poo-kuren. No poo er ikke helt en mulighed. Langt hår, små klistrede børn og psoriasis kræver sin shampoo. Shampoobarer har jeg til gengæld overvejet, men jeg kan ikke helt se det super-bæredygtige i at få dem fragtet seperat til hoveddøren i egen indpakning, for at spare lidt genanvendeligt plastik eller glas… Jeg bruger i stedet en shampoo, som min far laver af forharskede olierester. Den er ret drøj i brug så en halv liter holder mindst to år. Og så bruger jeg en øko balsam. I plastikflaske. Og jeg bruger meget af den. For den er så rar…
3. Makeup
   Det næste skridt i øko-kredse er at forsage makeuppen. Den er en mandschauvinistisk kemibombe uden nogen praktisk nødvendighed. Andet end at det gør mig i godt humør. Hvilket faktisk også virker som en både praktisk og nødvendig kvalitet, nu jeg tænker mig om. Jeg går til gengæld ikke med makeup særlig tit. Men det er fordi, at jeg er usandsynligt magelig.
4. Snøfler
   Når jeg køber ind i Netto, ligger der en lang række af øko varer. Øko frugt. Øko grønt. Øko rugbrød, øko kød, øko æg, øko mælkeprodukter, øko veganske produkter, øko mel og øko dit og dat. Og så kommer slikket. Bevares, der kan godt snige sig en enkelt plade økologisk mørk chokolade eller to op på båndet. Men ellers lader logikken til at være, at hvis det alligevel ikke er sundt, så kan man lige så godt give helt op. Hvilket er fuldstændigt tåbeligt… Men snøfler og oreos findes bare ikke i en økologisk variant. Så teknisk set er det producenterne og ikke mig, der mangler logisk sans!
5. Veganer på flex
   Typen der ikke har lyst til gøre særlig meget fuldt ud, er selvfølgelig hverken vegetar, veganer eller bøf-elsker. Det er jo derfor, at det smukke begreb flexitar blev opfundet! Okay, smukt er det måske ikke… Ret langt fra faktisk… Men til gengæld er det ret dækkende for sådan nogen som mig… Der spiser flere kikærter end gennemsnittet, men får koldsveden ved tanken om en jul uden and. Det er måske lidt vattet… Men jeg har er par gange prøvet at leve helt vegetarisk eller vegansk, uden at min krop kunne trives med den kost… Jeg tror til gengæld heller ikke, at kød og mælk er særlig sundt i de mængder, som vi inden for de seneste par årtier er blevet vant til… Så derfor lander vores familie på den lunkne mellemløsning.
6. Emballage
   Vi køber rigtig meget emballage. Hele tiden. Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne slippe af med det, men det meste økologiske mad, er bare pakket voldsomt ind i plastik. Vi har mulighed for at handle i et madmarked, der har øko grønt i løs vægt. Men vi ender oftest i Netto, hvor vi kan få alt på en gang. Hvilket egentlig er en ting jeg nok gerne ville ændre… For det er da fjollet. Jeg forstår til dels, hvorfor det skal pakkes ind… Men plastikken… Den forstår jeg ikke.
7. Vaskepulver
   Vi købte stofbleer. Til dels for at være gode for miljøet, tildels for den kemifri babyrumpes skyld. Og så gik vi i samme ombæring fra at bruge vaskeæg og vaskenødder, til at bruge flydende vaskemiddel. Godt nok parfumefrit og svanemærket. Men alligevel fyldt med kemi og enzymer… Det er det eneste, der har kunne gøre bleerne rigtigt rene, men jeg kunne stadigvæk godt tænke mig at finde en bedre løsning. Det er nok faktisk det eneste punkt, jeg kunne tænke mig at ændre på.
8. Bil
   Den absolut værste synder, er nok vores bil. Men det er endnu et punkt, som vi ikke har tænkt os at ændre på. På trods af at den er dyr og forurenende. Vi plejede faktisk at klare os fint uden. Indtil vi fik barn nr 3. Eller fint og fint. Vi var ret afhængige af andre, og fx måtte mine forældre i min sidste graviditet køre mig til lægeaftaler på et hospital 35 km væk- uden offentlige transportveje i weekenden. Nu føler vi slet ikke, at vi kan undvære bilen. Primært fordi den sparer min mand for to timers transport hver dag. 10 timer om ugen som han kan bruge sammen med mig og vores børn. Den slags kan korrumpere selv den mest idealistiske ildsjæl. Derudover har vi familie, der ville være virkelig besværlig at besøge uden en bil. For at besøge mine svigerforældre ville vi fx skulle tage en bus og tre tog for at komme frem. For enten at blive hentet på togstationen i bil over to gange – da vi er for mange til at være i én bil med chauffør – eller for at tage to taxier. Hvilket ville medføre, at vi skulle slæbe tre autostole ud og ind af de tre tog og den ene bus…