Hippieungernes juleønsker

Det var svært… Det krævede årvågenhed, kløgt og snilde… Men det lykkedes! Vi fik holdt alt, hvad der lugtede af et legetøjskatalog væk fra børnene. Det var lige ved at gå galt i Føtex, men en hurtig undvigelsesmanøvre forbi slikhylderne ved kassen reddede projektet på et hængende hår.

Jeg husker egentlig legetøjskatalogerne fra min egen barndom som noget hyggeligt. Som noget jeg stile og roligt bladrede igennem, imens jeg drømte mig lidt væk, og fandt et ønske eller to til ønskesedlen. Jeg ved ikke, om jeg var meget ældre, om legetøjskatalogerne var meget kedeligere, eller om jeg bare husker helt galt. Men helt sådan har det ikke fungeret for vores børn.

Katalogerne lod mest af alt til at stresse dem. De bladrede hurtigt igennem dem. Satte kryds ved næsten alt. Over halvdelen af tingene anede de ikke, hvad var. Men de ønskede sig dem. Inderligt. De blev også glade juleaften, da de fik et par af katalog-ønskerne. Meget glade. De pakkede gaverne op. Nogle af dem legede de lidt med i dagene efter. Og det var så det…

Så i år har vi holdt dem væk fra alt, hvad der hedder reklamer. Det har egentlig været ret let, med undtagelse af turen til Føtex… Vi har ikke nogen fjernsynskanaler, og streaming-tjenesterne har heldigvis ikke nogen reklameblokke. Tilbudsaviser har vi sagt pænt nej tak til, og legetøjsbutikker kommer vi stort set aldrig i. Så langt så godt. Men nu til det egentlige “problem”. For børnene ønskede sig ikke noget. Eller jo, for de havde faktisk et par ønsker. Eller tre, for at være præcis. De havde lige præcis tre ønsker hver og tre fælles ønsker. Til at fordele ud imellem forældre, bedsteforældre, oldeforældre og en skov af søde onkler og tanter. I stedet for at skulle luge ud i en kilometerlang ønskeseddel, har vi derfor måtte prøve at mingelere rundt på ønskerne, så de kunne strække sig lidt. Og det, tror jeg faktisk, er sundt.

 

Fælles ønsker for alle tre børn:

1. Ribbe
   Pigerne har gymnastikredskaber nok til at kunne udstyre en mindre højskole, men lige netop en ribbe har de ikke. Det har deres farmor og farfar til gengæld, og jeg har hørt et rygte om, at de nok godt kan overtage den.
2. Bøger
   Ja, okay, det var måske ikke et ønske, der kom HELT uopfordret. Jeg har måske plantet en lille tanke eller to. Men selvom pigerne har to stigereoler fyldt med bøger, så kan vi altid læse flere.
3. Oplevelser
   Det er især PePe, der ønsker sig oplevelser. Men Ella vil også, når PePe vil! Og de vil på café, i biografen, i zoo, i svømmehalen, på skovtur, i legeland, i botanisk have, i fem forskellige forlystelsesparker, og jeg ved ikke hvad… Jeg synes, at det er en rigtig god gave. Både fordi den kan være ret grøn – afhængig af hvor meget energi forlystelsesparken fx bruger – men også fordi den ikke skal smides til genbrug efter et par uger, fordi den går i stykker eller står og samler støv. Alligevel er jeg lidt spændt på, om de er gamle nok til at “forstå” konceptet, eller om de forventer at vi tager i Legoland mit i julemaden.

 

Ønsker for PePe, 7 år:

1. Tøj, sko og tasker
   Vores lille mus ønsker sig næsten ikke legetøj i år. Ret skal være ret, det er muligvis fordi, hun er så rigeligt dækket ind på den konto. Til gengæld ønsker hun sig tøj. Hullede bukser, sweatshirts med skrift og smarte sneakers. Og hendes mor overvejer kraftigt at give hende alt, hvad hun peger på, mod at hun lover aldrig at flytte hjemmefra. Snøft.
2. Walkie talkier
   Det er jo faktisk næsten legetøj. Som hun ønsker sig, fordi hendes forældre ikke synes, at hun skal have en rigtig mobil endnu. Snøft igen.
3. Neglelak og ansigtsmaling (uden skidt kemi)
   Det er bare hyggeligt at lege med, når hun har veninder på besøg. Hun fik noget neglelak sidste jul, som kunne vaskes af med vand, og det ønsker hun sig igen i år, sammen med noget ansigtsmaling…

 

Ønsker for Ella, 4 år:

1. Neglelak og ansigtsmaling (uden skidt kemi)
   Præcis ligesom storesøster. Ella er nemlig den primære grund til, at al PePes neglelak er tørret ud. Frække lillesøster.
2. Køkkenmaskiner i træ
   Okay, Ella har muligvis ikke KRÆVET at vaffeljernet, røremaskinen og vægten skulle være i lige netop træ. Men hun modsagde mig heller ikke. Og hun kan bruge rigtig mange timer på at lege bager, café eller mor, far og børn, så jeg tror, at der vil være mange timers leg i nogle ekstra ting til legekøkkenet.
3. Ting med enhjørninger
   Jeg føler faktisk ikke, at det er nødvendigt at uddybe det her ønske. Hvem ønsker sig IKKE ting med enhjørninger på? Det skulle da lige være fordi, de ønskede sig en rigtigt levende enhjørning. Hvilket Ella også gør, som sin søster før hende. Jeg har snakket med hende om at sandsynligheden for at magiske dyr findes og vil gives i julegave er til den smalle side. Men eftersom jeg ikke personligt har gennemsøgt en særlig stor del af jordklodens overflade for enhjørninger, tager hun ikke min bekymring alt for tungt.

 

Ønsker for Lille A, 0 år, eller i hvert fald ønsker for hendes forældre, på hendes vegne:

1. Trælegetøj a la Steiner
   Vi giver hende selv en regnbue fra Grimms i julegave. Og som det måske fremgår af billedet, er jeg ikke særlig ferm til at gemme julegaver. Det bliver efter devisen: “Vil man ikke finde, bør man ikke søge. Eller kigge særlig grundigt, i det hele taget…” Jeg planlægger at etablere det som et fast jule-ordsprog. Vi giver den faktisk sammen med min mormor. For den slags legetøj er virkelig dyrt. Men fint. Og hvor meget har en baby egentlig brug for?
2. Et tilskud til en ny vikle
   Det har en tung, tumlinge-baby virkelig brug for. For en mor med træt ryg er bare ikke helt så overskudsagtig som en mor med træt ryg og en virkelig flot vikle. Fact.
3. Puslepude
   Et rent sted at få skiftet sin ble har de fleste babyer faktisk brug for. Også når deres sædvanlige sted bliver beskidt. Og det sker tit. Virkelig tit.
4. Tøj
   Burde Lille A jo faktisk ikke have brug for. For hun mangler jo ikke ligefrem storesøstre at arve tøj fra. Meeeen. Tøj der blev købt brugt til PePe, er faktisk ved at være ret slidt i kanterne. For ikke at tale om at PePe’s og Ellas tøj i størrelse 86 primært består af shorts, t-shirts og sommerkjoler. Og så voldsomt har den globale opvarmning trods alt ikke sat ind – endnu.
5. Snacks
   Er nok den eneste gave som Lille A reelt ønsker sig. Jeg husker stadig julen, hvor Ella fik den allerbedste gave hun nogensinde havde kunne forestille sig: En pakke rosiner. Lille A kender ikke til rosiner. Men hun kender til gengæld til majssnacks: Baby-ostepops som får folk (uden børn under to) til at give én et dømmende blik, når ens pode ivrigt gnasker løs af dem i det offentlige rum. Og hun ønsker sig dem!