Vores 8 første babytegn

Babytegn! Er det et af de der modefænomener, der kommer og går? Du ved.. Et år kommer der instruktører ud til alle mødregrupper, babyrytmikhold og vuggestuer, bladene skriver om det, alle mødre, mormødre og tanter ønsker sig bøger om det til jul, og lige så stille hører man mindre og mindre til det. Der var i hvert fald mange flere der talte om det, da mine to store piger var babyer, men jeg har ikke lagt mærke til det denne gang. Og det er egentlig synd, for det er så smart! Det kan virkelig gøre hverdagen en del nemmere for både baby og forældre. Og så går der også rygter om, at de små skulle lære at tale hurtigere med tegn. Under alle omstændigheder er det en super hyggelig ting at lave med sin baby. Også selvom man har huset fuld af børn og rigeligt at se til. Da jeg først stødte på begrebet, troede jeg virkelig ikke, at det var noget for os. Jeg havde nok lidt indtryk af, at det var noget med at læse en masse bøger (hvilket jeg er rigtig glad for), købe en masse spil, flashcards, dvd’er og apps (hvilket jeg ikke er så glad for) og så ellers følge hele maskineriet til punkt og prikke (hvilket jeg virkelig, virkelig ikke er glad for). Det med bøgerne har jeg nu gjort, men det er vist mest bare fordi, at jeg elsker at nørde pædagogik… For egentlig er det jo vildt simpelt: Find et par ting du gerne vil have, at du kan sige til din baby, og at din baby kan sige til dig. Kald det noget kort. Og find et let tegn, der kan knyttes til ordet. Det er mere eller mindre, hvad babytegn går ud på. I hvert fald herhjemme, hvor halvdelen af tegnene har været selvopfundne. Vi begyndte da Lille A var omkring 5-6 måneder, efter lidt tid begyndte hun tydeligt at forstå og blive beroliget af tegnene, og nu hvor hun nærmer sig de 9 måneder, er hun også selv begyndt at bruge nogle af dem. Denne gang er vi indtil videre oppe på 8 tegn:

  1. Ren ble
    Tre klap på babyrumpetten er muligvis verdens mest enkle og vigtige tegn. Især når man bruger stofbleer! For jeg kan faktisk ikke lugte, om der er gevinst, når hun har en moderne stofble på. Og så er det jo dejligt, at den lille dame selv kan sige til.
  2. Mælk
    Altså, min mælk. Før Lille A bliver ammet, siger jeg (næsten) altid ”mælk” og viser et tegn, der vist egentlig betyder sut. Men vores børn har ikke brugt sut, og det er et virkelig fint tegn: En knyttet hånd med en strittende tommel, som man fører op til munden. Lille A er efterhånden selv begyndt at tage sin lille knyttede hånd op til munden, og det har altid passet med, at hun var træt, og gerne ville ammes.
  3. Op
    I viklen altså. Vi klapper med to hænder øverst på brystet. Lille A klapper med to hænder på kinderne. Det er kært. Jeg siger det bare.
  4. Mad
    En flad hånd der peger på munden. Det er indtil videre kun sket én gang, at vi har fået en bestilling på mad, men der fik hun også stoppet en skrællet pære i hånden med det vuns. Det siger sig selv, at det er et praktisk tegn, og det giver kun endnu bedre mening at lære børnene det, hvis man giver mad ud fra Baby Led Weaning-princippet.
  5. Vand
    En hånd der lader som om, den tager en kop op til munden. Lille A bruger det ikke endnu, men det er tydeligt at se, at hun genkender det, når vi gør det.
  6. Mere
    Er også et ret godt tegn, hvis man bruger BLW. Vi er kun lige begyndt på det, og tålmodigheden er vist ikke helt (overhovedet!) til at bruge det rigtigt endnu. Vores tegn er indtil videre at pege med højre pegefinger på en vandret venstrehånd… Meeeeeeeen jeg synes egentlig, at det er et vildt ambitiøst tegn at lære en snart 9 måneder gammel baby! Så det kan være, at det ændrer sig.
  7. Færdig
    Endnu et tegn som “vi” ikke helt har tålmodigheden til endnu. Når hun er færdig med at spise, med at få skifte ble eller med at blive ammet, så er hun FÆRDIG. NU! Og er ikke i humør til at lære babytegn. Det er på den ene side et tegn, som hun ikke umiddelbart har brug for, da hun jo sagtens selv kan signalere, hvornår hun er færdig med noget. På den anden side er det et tegn, som virkelig vil kunne spare os for nogle skrig, noget madkasteri og et par nedsmeltninger. Så vi holder nok fast i det. Når vi laver tegnet, “klapper” vi med hænderne, som om vi prøver at børste noget sand eller mel af fingrene.
  8. Stop
    En hånd holdt op som en politibetjent i en tegnefilm. Det er et tegn, som vi ikke rigtig er gået i gang med at øve så meget endnu… Simpelthen fordi det virker umuligt i de situationer, hvor det ville passe ind. Men det er et tegn, der er rigtig fint at kunne, og som andre børn let forstår. Så jeg ligger på lur, hver gang hendes søstre liiiiige skal omarrangere hendes legetøj eller give hende en (kærlig, men) lidt voldsom krammer.

Har du brugt babytegn? Hvilke synes du ville være vigtigst at lære?

Børnenavne: De unikke, de almindelige og dem man bare forelsker sig i

Specielle børnenavne. Ualmindelige børnenavne. Mærkelige børnenavne. Kært barn har mange navne. Eller også har de bare meget sære navne? Børn får i hvert fald mere og mere unikke navne. Hvis man ser på statistikkerne, er det nærmest specielt at have et almindeligt navn i dag.

Jeg har altid haft mit mærkelige navn. Og elsket det. Også som barn. Det var MIG. Og jeg var stolt af det. Også selvom det ofte har bragt folks indre stand-upper frem. Hedder du Ikke-Katarina. Hvad hedder du så? er den suverænt mest brugte. Men jeg kan lide det. Jeg kan lide at have mit navn for mig selv, og jeg kan lide, at mit navn fortæller en historie. Eller at jeg i hvert fald kan fortælle en historie om mit navn, når folks første standup-forsøg er stilnet af. Og udskiftet med en myriade af spørgsmål, om mine forældres pæredanske etnicitet, navnets betydning og det postnummer, jeg er født i. Og så forsikringerne om, at det er helt okay, at jeg går til numerolog. Nej, der er HELT okay, jeg skal ikke benægte det. Nej, jeg kan da virkelig ikke have fået det navn af mine forældre?! Naturligvis sagt med en “Kender du typen”-ekspert-mine. Men det er som regel virkelig hyggeligt. Og en ret god måde at lære folk at kende på. Især for lidt for nørdet og introvert til at tale med folk om vigtigere ting. Som vejret.

Min mands navn er også lidt specielt. Og det samme er vores børns. Eller. To af vores børns. PePe’s navn er der i dag 112, der har. Lille A’s navn er der 211, der har. Og Ellas navn er der 985, der har. De har alle tre navne, der “passer” til tidsånden, så tallene var lavere, da de fik dem. Jeg synes egentlig ikke, at der er så stor forskel på, om der er 200 eller 900, der har et bestemt navn. Men hvor de to første opfattes som specielle, opfattes Ella’s navn som normalt. Og det har undret flere, at børnenes navne ikke var lige usædvanlige eller almindelige. Hippietyper som mig skal vist helst kalde alle deres børn for Krussedulla-Havtorn og Pebermynte-Ellevilla. Så kan man ikke pludselig have et midterbarn, der hedder Anne.

Helt så “slemt” står det nu heller ikke til. Ingen af navnene på vores lister med babynavne lå i top 20, og der var ikke under 20 danskere, der hed nogen af dem. Så vi gik nok egentlig ud fra, at de ville lande i en blød mellemkategori af almindelighed. For os var det hverken specielt negativt med et normalt eller et unormalt navn. Vi havde selv syntes, at det var en fordel, at der ikke var flere i vores klasser, familier og omgangskredse der hed det samme som os. Men selvom vi selv havde været glade for vores små-sære navne, var det ikke noget, vi tog særlig meget med i vores overvejelser, da vi skulle finde på babynavne. Når det er sagt, så tænkte vi rigtigt længe over, hvad børnene skulle hedde.

Der ligger nemlig rigtig meget identitet i vores navne. Når først man hører et navn har man allerede dannet sig et indtryk af personen. Hvis man da ikke finder dem frem på facebook eller LinkedIn. Det er faktisk en del af grunden til, at jeg bruger pigerne kælenavne, i stedet for deres rigtige navne herinde. Det gør jeg, fordi jeg ikke synes, at deres mors blog skal være det første deres kommende klassekammerater, kærester og chefer skal støde på, når de googler deres navn. Her fortæller jeg blandt andet om mine overvejelser om forældreskab. Men det er min fortælling. De skal have lov til at præge deres egen fortælling, selvom de to selvfølgelig hører sammen.

Vi valgte vores børns navne ud fra, om vi syntes, at de var smukke. Om vi kunne forestille os en baby, en teenage-pige, en voksen kvinde og en gammel kone med de navne. Om det var navne, vi kunne forestille os, at en skolelærer, en direktør for et stort firma eller en småskør kunstner hed. Vi undersøgte også forskellige betydninger bag navnene, og forskellige kendte personer eller fiktive karakterer, der havde haft navnet. Vi googlede det, for at tjekke at det ikke var slang for noget knap så smart. Vi overvejede, om babyen inde i min enorme mave virkede som en Alice eller en Veronika. Og vi forestillede os, hvad vi ville tænke, hvis vi fik at vide, at en vens nye kæreste, ven eller barn havde fået navnet. Og da vi så havde brugt et par uger på at gruble, gennemtænke og over-analysere de mulige navne, så forelskede vi os alle. Vi faldt alle tre gange hovedkulds for et navn, som bare var det eneste rigtige til lige netop det barn vi ventede på. Og så var alt det andet egentlig lidt ligegyldigt.  

Hvilke tanker har du gjort dig om dine (kommende) børns navne?

7 Facebook-grupper for hyggehippier med hippieunger

Uanset om du lige er begyndt at spelte din vej igennem forælderskabet, eller om du i årevis har spekuleret på, om ikke der findes en kageopskrift med bare et symbolsk indhold af kål, så kan det til tider være svært at navigere rundt i livet som hippiemor. Eller hippiefar! Sociale medier har deres fordele og ulemper. De kan styrke, bygge op og støtte, eller de kan gøre det stik modsatte! Med tiden er jeg klart blevet mest aktiv på Instagram, men Facebook-grupper har også deres fordele. Selvom man naturligvis ikke kun skal isolere sig i en verden af rygklappere, så kan det være rart at have et sted, hvor man kan mødes med ligesindede forældre med lidt alternative eller grønne idéer. Hvor går du hen, når sundhedsplejersken opgivende sukker, at “man kan vel godt vælge kapok, hvis man virkelig synes, at det er nødvendigt”? Når dine venner vender øjne af dine stofbleer? Når din kæreste ikke længere vil vide prisen på viklerne? Eller når du som den sidste i mødregruppen staaaaadig ammer? Du går til din helt egen hippie-facebook-mødregruppe, naturligvis. Okay, ikke din helt egen, det ville være lidt kedeligt. Der er også andre medlemmer… Men nedenunder har jeg i tilfældig rækkefølge listet 7 Facebook-grupper, som jeg selv har været rigtig glad for. Jeg er ikke moderator for nogen af dem. Eller markant engageret i at besvare spørgsmål derinde.  Jeg er egentlig slet heller ikke god til at stille spørgsmål i grupperne. Men de giver alligevel en følelse af ikke at være den eneste mor i kongeriget, der er blevet bidt af en økologisk ammebille. Måske du vil være med i en af dem?

  1. Ifavnsk forældreskab 5.000+ medlemmer
    Gruppen for små og store spørgsmål om tæt og blidt forældreskab. Vil barnet ikke sove om natten? Synes vuggestuen, at hun skal afleveres med hyl og skrig, hver morgen? Spørg og du skal få svar. Eller beklag dig, og du skal få støtte.
  2. Stofblemødregruppen 1.000+ medlemmer
    Hvad er det egentlig en booster er, hvorfor lugter vaskemaskinen pludselig, og hvad er forskellen på Blumchens gamle og nye model? Hvis dit barn er “på stoffer” er det uundværligt med en stofblemødregruppe!
  3. Slyngegalleriet 17.000+ medlemmer
    Det er faktisk en gruppe, jeg har nævnt før. Det er både hyggeligt og godt for en sund tilknytning at bære sit barn. Gruppen er også for dig, uanset hvordan du bærer dit barn.
  4. Ammebørn (kun amning) 1.000+ medlemmer
    Mor-til-mor-vejledning af store og små ammeproblematikker. Selvom amning er naturligt, er det ikke nødvendigvis lige let. En hyggelig gruppe, der er et skønt supplement til ammenets mere professionelle gruppe med rigtige ammevejledere.
  5. Økoyngel 3.000+ medlemmer
    En gruppe fuld af rummelighed og venlighed med fokus på økologiske og kemi-fri valg for børnefamilier.
  6. Baby-led weaning – BLW Danmark 6.000+ medlemmer
    Den seneste gruppe som jeg er blevet medlem af, og det har jeg ikke fortrudt. Den er nemlig spækfyldt med kloge forældre, der har tonsvis af erfaring med selv at lade baby styre, hvilken mad der skal indenbords.
  7. Din Landsby 300+ medlemmer
    En lidt anderledes gruppe uden særligt mange medlemmer. Jeg stødte først på landsbyen her. Fokus er på at oprette et støttende fællesskab, der kan danne baggrund for familieliv, der bryder med hamsterhjul og institutionsliv.

Børnesikker chokoladekage med chokoladecreme

Jeg elsker chokoladekage! Eller. Jeg elsker denne her chokoladekage. For jeg er virkelig glad for chokolade med chokolade på. Desværre synes jeg tit, at chokoladekager er for tørre og kedelige til, at jeg gider spilde tid på dem. Så vil jeg hellere bage en brownie. Men denne her er en undtagelse. Og så kan den endda laves vegansk. Og er perfekt at lave med børn. Med lidt hjælp kan min ældste datter sagtens lave den selv, og begge mine store piger havde en fest med at pynte kagen. What’s not to like? Jeg har lavet kagen i en lille bradepande, et stort lasagnefad, en gigantisk “muffinform” og som på billedet, i to runde springforme. Opskriften her tager udgangspunkt i det sidste – for det ser bare festligt ud:

Opskrift på chokoladekage med chokoladecreme

Ingredienser i kagen:

  • 1 spiseske eddike
    3 dl mælk (alm. eller plantedrik)
  • 4 dl mel
    5 dl sukker
    2 dl kakao
    1 1/2 tsk natron
    1 tsk salt
  • 2 store æg (eller en stor, meget moden banan og 2 tsk bagepulver)
    1 dl (90 gram) smeltet smør (eller smørbart)
    1 spiseske vanilleekstrakt
  • 2 dl kaffe (eller kakaomælk, hvis man absolut ikke kan udstå kaffe)
  • 200 gram hakket, mørk chokolade

 

Ingredienser i chokoladecremen:

  • 225 gram blødt smør (eller smørbart)
  • 9 dl (450 gram) flormelis
    1 dl kakao
  • 1 tsk salt
    2 tsk vanilleessens
    4 spsk mælk (eller plantedrik)
  • Evt. 50 gram smeltet og afkølet chokolade eller 1/2 dl ekstra kakao

 

Kagebundene laves:

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Bland mælken med eddike, og stil den til side.
  3. Sæt vand over til kaffe.
  4. Smør kageformene eller for dem med bagepapir, jeg gør som regel det sidste. Denne gang brugte jeg to kageforme på 22 og 17 cm, men en enkelt (større) form eller to lige store forme kan også sagtens bruges.
  5. Pisk mel, sukker, kakao, salt og natron sammen i en stor skål.
  6. Tilsæt æg, smeltet smør, vanilje og mælkeblandingen, og pisk indtil der ikke er klumper i dejen.
  7. Rør forsigtigt den varme kaffe i dejen. Dejen ser meget tynd ud, men det er helt fint. Når kaffen er rørt ud, og dejen er kold igen, røres den hakkede chokolade i.
  8. Dejen hældes i formene. Sørg for at få lige meget chokolade i hver form. Kagen bages i midten af ovnen, indtil man kan stikke dem med en tandstik og kun få lidt dej med op. Kagen må meget gerne være lidt klæg i midten. I mine forme skulle den lille have 45 minutter og den store 50 minutter. Lad kagerne køle et kvarters tid i formene. Vend dem derefter ud på en rist med bunden op, og lad dem køle helt af her. Det er vigtigt, at kagerne er helt kolde, før man putter smørcreme på, det kan sagtens tage et par timer i sommervarmen.

 

Chokoladecremen laves:

  1. Pisk smørret et par minutter med medium hastighed.
  2. Tilsæt kakao og 4-5 dl flormelis og pisk langsomt smørcremen sammen.
  3. Tilsæt salt, vanille og mælk.
  4. Tilsæt det sidste flormelis, indtil smørcremen har en god fast konsistens.
  5. Tilsæt evt chokolade eller ekstra kakao, hvis du godt kan lide en intens chokoladesmag, men husk at kagebundene også er ret kraftige i smagen.

 

Kagen samles:

  1. Den største kagebund lægges på et fad og smøres op med smørcreme. Der er rigeligt med creme til kagen og absolut ingen grund til at være nærig.
  2. Den mindste kagebund placeres i midten og fastgøres evt med tre grillspyd, der er skåret af i en tilpas længde. Det er egentlig kun nødvendigt, hvis den skal transporteres. Den øverste del af kagen smøres op. Man kan selvfølgelig gøre det selv, men man kan også invitere børnene til at gøre det. Smørcremen er ret nem at arbejde med, og kagen smuldrer ikke let, så en 4-årig kan sagtens gøre det. Med et lidt “rustikt” look til følge.
  3. Kagen pyntes med chokoladeskræller, pæne chokolader eller friske bær.

7 grønnere gaveidéer

Bæredygtige gaver kan faktisk være en nem og hyggelig løsning på fødselsdagsstress og jag. For ikke at tale om julegaveræset. Det lyder helt skørt. Det kan være svært at finde den rigtige gave. Hvis man så også gerne vil finde en lidt mere øko-venlig gave, så burde det vel blive helt umuligt, ikke? Men faktisk giver det ret god mening. En af de helt store årsager til, at jeg har haft svært ved at finde på gaver til familie og venner, har jo faktisk været, at de ikke manglede noget. Mange af de gaver jeg gav, var gaver, der ikke var ønsket, ikke var sjove at købe, blev modtaget med et høfligt tak for indsatsen, ofte ikke blev brugt. I bund og grund var det det rene spild af tid, penge og jordens ressourcer. I sensommeren begyndte jeg derfor at tænke over, at jeg gerne ville blive bedre til at give lidt mere bæredygtige gaver. For hvorfor ville jeg helst købe øko, bæredygtigt og klima-fornuftigt til mig selv, men styrtede ned i den nærmeste ikke-økologiske livstilsbutik, hver gang vi blev inviteret til fødselsdag? Nu vi er ved de små-flippede oplevelser, er det også værd at overveje, hvorfor gaver absolut skal koste penge. Er en eftermiddag i Tivoli nødvendigvis bedre end en eftermiddag i skoven? Er det bedre at arbejde i en time eller to mere for at kunne købe en dyrere gave, eller kan det give mening i stedet at bruge tid på at lave gaven selv? Der kommer selvfølgelig an på, hvordan man har indrettet sig, og hvad man prioriterer i dagligdagen. Men for de fleste vil det nok kunne give mening at købe lidt grønnere gaver. Vi har ikke det store forbrug, så gaverne udgør faktisk en ret stor del af ikke-nødvendige køb herhjemme. Og det er virkelig nemt. Alligevel tog det lidt tilløb, før jeg rigtig kom i gang. Men her er de 7 typer bæredygtige gaver, som jeg har været gladest for at få og give:

  1. Oplevelser
    Oplevelser bliver rigtig tit nævnt, når man taler om bæredygtige gaver. Og det er også til dels rigtigt. Det er i hvert fald en meget mere minimalistisk løsning. Men hotelophold, restaurantbesøg og forlystelsesparker er jo ikke nødvendigvis særligt bæredygtige fornøjelser. Jeg kan sagtens spise på en ikke-økologisk restaurant, eller tage en tur i Tivoli. Men det har nogenlunde lige så meget at gøre med bæredygtighed som mit personlige forbrug af Snøfler. En småflippet øko-café, en skovtur med madkurv eller en tur på museum, kan derimod være en fin, grøn gave.
  2. Hjemmelavede gaver
    Find din indre farmor frem og strik, bag, hækl eller sy din næste fødselsdagsgave. Eller mal, tegn og syng en gave i stedet for at købe den. Meget grønnere bliver det ikke. Du kan endda lave et hjemmelavet gavekort, hvis dit personlige talent er at klippe hår, lufte hunde, istandsætte huse eller guide i snorkende meditationer. Børnene elsker som regel også at være med, uanset om de vil give en tegning eller et stykke “smuk” skraldekunst.  Folk bliver som regel lettede, hvis man også informerer dem om, hvad de skal stille op med den smukke børnekunst, når de er færdige med at nyde den. Altså om papbakken må smides til genbrug, når karsen er spist, eller om skraldemonsteret pænt skal afleveres tilbage til gavegiver, når det har været nydt nok. De kommer til at fortryde det, når junior slår igennem som den næste van Gogh, men det er vel også o.k. at det ikke er alle der har permanent plads til at udstille en 4-årigs installationskunst.
  3. Genbrug
    Genbrugsgaver kan være lidt tricky. De kan ikke byttes og har et lidt dårligt ry. Men det giver jo ikke meget mening at bage 5 plader småkager selv for så bare at købe en Kina-dåse produceret under ukendte forhold, vel? Nu går vi all in. Altså uden at droppe gaverne helt. Men næsten all in. Genbrugsbutikker har som regel mange gode bud på fødselsdagsgaver, uanset om det er en kagedåse, en ulæst bog, en samling LP’ere eller et orange retro-fad. Eller måske noget brugt tøj. Hvis du tør!
  4. Velgørenhed
    Uanset om du køber en ged, beskytter en regnskov eller betaler for et barns skolegang kan jul og fødselsdage være en rigtig god mulighed for at støtte nogle fantastiske projekter, som man måske ellers ikke ville få støttet. Det er hippiehygge! Hvis man synes, at det er lidt kedeligt at komme med et udprint på en donation som gave, kan man jo kombinere det med et af de andre punkter, og give det sammen med en hjemmelavet gave eller en fin genbrugsting.
  5. Høje ønsker
    For mig handler grønnere gaver i høj grad også om spild. Men hvis fødselaren virkelig ønsker sig en bestemt bog, tilskud til en ny computer eller et helt specifikt par træningsbukser, så kan det give rigtig god mening at give lige netop den gave. For at gaven bliver grønnere end en hvilken som helst anden gave, skal den selvfølgelig være så ønsket eller nødvendig, at den ville blive købt alligevel.
  6. Midlertidige gaver
    Det lyder lidt omvendt. Når man tænker bæredygtighed, tænker man som regel holdbare gaver i modsætning til brug-og-smid-væk-kulturen. Men et par måneders abonnement på en streamningtjeneste, en musiktjeneste, en e-avis eller et gavekort på en e-bog kan også være en bæredygtig gave. Man kan tit glemme, at digitale firmaer både bruger en del energi og kan have lidt blandede holdninger til at reducere deres klima-aftryk. Men lad os gå ud fra, at moster Oda ville have brugt timevis på at læse blogs i stedet for e-bøger, hvis du ikke havde givet hende det gavekort på den nye krimi. Så er gaven så godt som klima-neutral. For at holde op med at læse blogs for at spare på strømmen, det er bare FOR trist en tanke. Og har i hvert fald ikke gave-potentiale. Øverst er der forresten et billede af den gave, som vi gav min moster til hendes sidste fødselsdag. Der fik hun faktisk to biblioteksbøger. Til låns. Men det kræver måske nok, at gave-modtageren er til den lidt  flippede, zero waste-agtige side i forvejen.
  7. Bæredygtige swaps
    Nu bliver jeg desværre ikke sponsoreret af en eller anden lækker bæredygtig hjemmeside fyldt med lækre, økologiske varer der bliver produceret, indpakket og leveret under øko-venlige forhold… Men du kan sikkert google dig frem til en. Der er nemlig en del af dem derude, og jeg har faktisk været ovenud tilfreds med alle de øko-webshops, jeg har købt hos. Derudover er der også kommet en del små specialbutikker frem, så hvis man er så heldig at have et madmarked, en specialkøbmand eller en kunstbutik i nærheden, er det jo oplagt at støtte dem. En pose vaskenødder, to vaskeæg, en yogamåtte lavet af genbrugsmaterialer, et stort bees wrap, en drikkedunk af stål, GOTS-mærket tøj og forskellige bæredygtige plejeprodukter er nogle af de gaver jeg selv har givet eller fået i løbet af det seneste år. Nogle gange virker det måske lidt voldsomt at blande sig i sin omgangskreds vaskerutiner. Og så på deres fødselsdag. Men jeg synes faktisk, at der er blevet taget rigtig godt imod de grønne gaver. Og jeg synes selv at det er blevet meget sjovere at finde på gaver. Også selvom det hele måske et lidt langhåret.