Sådan én kunne jeg godt tænke mig at have denne gang. Med vores to store piger brugte vi engangsbleer. Først og fremmest fordi vi boede i lejlighed med uendelige ventetider på den ene maskine i vaskekælderen. Men også fordi jeg på trods af utallige røde numser, der kun gik væk med hjælp fra kogtvandsklude, egentlig aldrig overvejede stofbleerne helt seriøst… Men jo mere jeg læser om stofbleer, jo mere får jeg lyst til at give dem en chance. For hvem vil ikke gerne undgå lidt mere kemi omkring sin lille pode? Eller i hvert fald skifte de lidt triste plastikbleer ud med nogle åh så yndige mønstre i velour, bomuld og uld? For helt ærligt, så er der bare noget...

Findes der noget mere utaknemmeligt end at være træt af at være gravid? Noget mere utaknemmeligt end ikke at værdsætte at leve helt sammengroet med et lille menneskevæsen? Ikke at værdsætte at man snart sidder med et lille, nyt menneske i sine arme? Jeg tror det faktisk ikke. Jeg kan i hvert fald ikke komme på det. Men det er, hvad jeg er. Godt og grundigt, utaknemmeligt træt af at være gravid. Efter 9 måneder, hvor bækkensmerterne tog over før kvalmen sluttede, er jeg træt. Og hvor gerne jeg end ville være en af de gravide, der bare går på arbejde med en frisk glød i kinderne og muntert siger til deres kollegaer at “graviditet jo ikke er en sygdom” ...

I en verden fyldt med veganere, zero wastere, speltmødre og minimalister er der endnu et eksotisk dyr, man kan støde på… Hyggehippien! Man kan kende den på dens glade hippiesnak om økologi og miljø, men den har for travlt med at hygge til rigtigt at få gennemført noget helt. At købe økologisk er naturligvis et must for hyggehippien, meeen Netto har altså tit tilbud på Oreos. Også dem med chokoladeovertræk. At spise vegansk lyder som det eneste rigtige, meeen man kunne jo også starte med en kødfri onsdag. Eller torsdag. Eller fredag. Eller næste gang vi har fået tømt fryseren. Minimalisme og zero waste er naturligvis også vejen frem, meeen det kræver altså også en del udstyr at leve så...