En baby på stoffer…

bleer-3

Sådan én kunne jeg godt tænke mig at have denne gang.

Med vores to store piger brugte vi engangsbleer. Først og fremmest fordi vi boede i lejlighed med uendelige ventetider på den ene maskine i vaskekælderen. Men også fordi jeg på trods af utallige røde numser, der kun gik væk med hjælp fra kogtvandsklude, egentlig aldrig overvejede stofbleerne helt seriøst… Men jo mere jeg læser om stofbleer, jo mere får jeg lyst til at give dem en chance. For hvem vil ikke gerne undgå lidt mere kemi omkring sin lille pode? Eller i hvert fald skifte de lidt triste plastikbleer ud med nogle åh så yndige mønstre i velour, bomuld og uld? For helt ærligt, så er der bare noget helt vildt nuttet og romantisk ved stofbleerne. Så denne gang prøver vi stofbleerne af, både de moderne og de gammeldags. Så må vi se, om de stadig er ligeså nuttede og idylliske, når først den står på vask i lange baner. For en sikkerheds skyld har vi alligevel valgt også at have engangsbleer på lager, og hvis baby ikke kommer i stofble 24 timer i døgnet, er det også helt fint.

bleer-1

Indtil videre har jeg mest forøget lageret af gammeldags stofbleer, for dem kan jeg altid bruge lidt flere af. Hertil kommer et par snappies, nogle flere vaskeklude, fleeceindlæg klippet ud af et kasseret tæppe og nogle Kina-lommebleer, som jeg ikke har den store tiltro til. Og som nok ikke er så vanvittigt miljø- eller kemibesparende, hvis jeg skal være helt ærlig overfor mig selv. Af mere øko-korrekte, moderne stofbleer har jeg købt to formsyede (Anavy og EcoPosh), to AIO (Lil Joey) og et PUL-cover (Rumparooz) fra MiniE. Især den fra EcoPosh virker virkelig blød, efter at den har været vasket et par gange. Derudover har jeg købt fem strikkede uldcovers, som jeg har lanolinbehandlet efter bedste evne – så nu er jeg spændt på, om det virker.

bleer-2

Planen er, at vi til at begynde med starter med det lille lager og evt. supplerer med nogle ekstra indlæg eller flere af de formsyede bleer. Når lillemusen er blevet stor nok til at passe en onesize, låner vi en prøvepakke fra KoOgKo eller MiniE, og tager den derfra. Jeg har nu et godt øje til Petit Lulus SIO, der burde kunne passe allerede fra 4 kg. Hvorfor? Fordi de kommer med de fineste blomster- og pindsvinetryk. Så måske jeg bliver klogere. Jeg håber virkelig, at stofbleerne kan fungere, men drukner vi i vasketøj og bleer, der ikke virker, så er jeg også helt tilfreds med, at baby kommer i stofble når overskuddet er der, og at vi i det hele taget gav det en chance.

Den sidste “søde” ventetid

gravid-1

Findes der noget mere utaknemmeligt end at være træt af at være gravid?
Noget mere utaknemmeligt end ikke at værdsætte at leve helt sammengroet med et lille menneskevæsen? Ikke at værdsætte at man snart sidder med et lille, nyt menneske i sine arme? Jeg tror det faktisk ikke. Jeg kan i hvert fald ikke komme på det. Men det er, hvad jeg er. Godt og grundigt, utaknemmeligt træt af at være gravid. Efter 9 måneder, hvor bækkensmerterne tog over før kvalmen sluttede, er jeg træt. Og hvor gerne jeg end ville være en af de gravide, der bare går på arbejde med en frisk glød i kinderne og muntert siger til deres kollegaer at “graviditet jo ikke er en sygdom”  og at “det har kvinder jo gjort i årtusinder”, så er jeg ikke en af de kvinder. Selvom jeg beundrer dem. Og selvom jeg efter hver graviditet har fået overbevist mig selv om at løsningen på alle mine gravide dårligdomme helt sikkert kan findes med en god portion akupunktur. Og nogle vitamintilskud. Og væskedrop. Og et af de der smarte bælter. Eller en vikle brugt som et bækkenbælte. Og et par krykker. Og de helt rigtige øvelser fra en fys. Og…

Alligevel er jeg under alle tre graviditeter endt med at være mere syg end rask. Selvom graviditet ikke er en sygdom. Og selvom jeg den sidste måneds tid mest har døjet med leverbetinget graviditetskløe og ganske almindelig hoste. Og resterne af graviditetskvalmen. Og så de der bækkensmerter.

gravid-2

Hosten er kun endnu en irriterende grund til at vågne om natten. Og endnu en irriterende grund til at mit snackfad i stuen er blevet til et overfyldt fad med medicin, vitaminer og kunstige sødestoffer, der lindrer hosten. For de virker bare bedre end de ellers så fine pakker med urtebolcher og de mange kopper af pebermynte-, lakrids-, citronmelisse- og kamillete. Graviditetskløen betyder iturevne ben, dobbelt dosis Ursochol tre gange om dagen og igangsættelse inden termin. Om under en uge. Det er selvfølgelig et stort problem for en hyggehippie, der helst ville føde hjemme i et træbadekar i olielampernes skær og med trommer, der heppede den lille på vej. Eller noget i den dur på i hvert fald. Jeg prøver at overbevise mig om, at der nok er en grund til, at kvinder ikke længere dør som fluer i barselssenge overalt i Danmark. Og jeg har en fornemmelse af, at det har noget at gøre med medicin, hospitaler, læger, jordemødre, sygeplejesker og sosu’er. I hvert fald i risikofyldte graviditeter. Jeg vil bare helst komme så tæt på den naturlige hippiefødsel som muligt. Så nu må veerne gerne snart komme. Meget snart!

Eller som min graviditetsapp siger: “Prøv at overgive dig til kroppen nu. Du har forberedt dig i lang tid – læst om graviditet, øvet åndedræt, spist sundt, motioneret og forberedt dig på barnets komme. Nu er det på tide at lade kroppen råde.” Øhm, nej. Ingen af delene. Men tak.

Jeres mor er en hyggehippie…

hyggehippie01

I en verden fyldt med veganere, zero wastere, speltmødre og minimalister er der endnu et eksotisk dyr, man kan støde på… Hyggehippien! Man kan kende den på dens glade hippiesnak om økologi og miljø, men den har for travlt med at hygge til rigtigt at få gennemført noget helt. At købe økologisk er naturligvis et must for hyggehippien, meeen Netto har altså tit tilbud på Oreos. Også dem med chokoladeovertræk. At spise vegansk lyder som det eneste rigtige, meeen man kunne jo også starte med en kødfri onsdag. Eller torsdag. Eller fredag. Eller næste gang vi har fået tømt fryseren. Minimalisme og zero waste er naturligvis også vejen frem, meeen det kræver altså også en del udstyr at leve så grønt. Og man kan altid bruge en ekstra velourpude eller tre. Bare til at hygge lidt i hjørnerne.

Jeg er blevet en rigtig hyggehippie efter jeg har fået børn, og det er der virkelig mange fordele ved: Man kan have alle de fine og rigtige holdninger uden at give køb på komforten i at gnaske oreos fra sit pudehjørne på en helt almindelig kødfri onsdag. Det egentlig lidt at et mysterium, at der ikke er endnu flere hyggehippier i den danske jungle af mødre…

Da jeg blev mor første gang, havde jeg det ellers som om, at jeg havde meldt mig ind i en mærkelig sekt. En sekt fyldt med regler og normer som var fuldstændigt umulige at leve op til. Som om jeg i det øjeblik jeg blev mor, havde bedt mine omgivelser om at vurdere mig ud fra sytten vidt forskellige og helt uopnåelige idealer. Da jeg begyndte at overveje, hvor længe jeg ville amme min datter, og hvordan vi kunne snige mere kemi ud af vores dagligdag, blev idealerne så skyhøje, at det kunne tage pusten fra selv den mest ambitiøse mor.

Og jeg havde ambitioner for Projekt Mor. Dengang troede jeg at der fandtes tjekkede overskudsmødre. En særlig race af mødre der på magisk vis kunne leve op til alle de mange forventninger. Mødre der havde læst alle 138 sider af Sundhedsstyrelsens ‘Sunde Børn’ og sat flueben ud fra hvert enkelt afsnit. Mødre som både langtidsammede deres børn efter WHO’s anbefalinger og delte barslen 50/50 med deres mænd. Mødre der kunne alle Helens opskrifter på babymos udenad og fulgte hendes måltidsplan til punkt og prikke, samtidig med at de praktiserede økologisk, vegansk baby-led-weaning. Mødre der efterlevede alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sundhed og sikkerhed, samtidig med at de samsov, ladcyklede, zerowastede, bar kærligt, brugte stofbleer og minimaliserede deres liv. Jeg ville gerne være sådan en mor.

Derfor gik jeg konstant rundt med en følelse af, at det aldrig var helt godt nok. Der var i hvert fald altid nogen der kunne komme med mindst en håndfuld gode forslag til, hvordan jeg kunne blive lidt bedre. Sådan, helt opfordret. Da jeg fik mit første barselsbesøg, havde jeg ikke ryddet nok op. Da jeg fik mit andet barselbesøg, havde jeg bagt kage i stedet for at sidde og kigge henført på min sovende baby. Da sundhedsplejersken kom forbi, havde jeg givet mit barn noget helt forkert tøj på, og så ammede jeg i øvrigt mit veltilpasse barn alt for ofte. Da jeg begyndte at studere på deltid under min barsel var jeg en ravnemor og da jeg et år senere kun brugte vuggestuen på deltid, var jeg en hønemor. Jeg følte mig konstant overvåget og vurderet af en hær af kritiske supermødre. Min mand følte jeg derimod gik fri. Han skiftede bleer, sang vuggeviser og bar vores lille baby i slynge. Resten af verden gav mig ret i, at han var en fantastisk far. Men der skulle mere til, hvis jeg ville gøre mig fortjent til at blive kaldt en nogenlunde god mor.

Nu venter jeg barn nummer 3 og jeg har givet op. I ordet bedste og mest befriende betydning. Jeg kommer aldrig til at leve op til alle de krav, der stilles til den gode mor. Ligesom jeg heller aldrig kommer til at leve op til alle de krav, der stilles til den gode hippie. Jeg elsker mine dovne morgener for meget til at lave chia-smoothies. Jeg vil hellere sidde og kigge på mine børn mens de falder i søvn om aftenen, end jeg vil sørge for at køkkenet er pletfrit. Og det er helt fint.