Jeres mor er en hyggehippie…

I en verden fyldt med veganere, zero wastere, speltmødre og minimalister er der endnu et eksotisk dyr, man kan støde på… Hyggehippien! Man kan kende den på dens glade hippiesnak om økologi og miljø, men den har for travlt med at hygge til rigtigt at få gennemført noget helt. At købe økologisk er naturligvis et must for hyggehippien, meeen Netto har altså tit tilbud på Oreos. Også dem med chokoladeovertræk. At spise vegansk lyder som det eneste rigtige, meeen man kunne jo også starte med en kødfri onsdag. Eller torsdag. Eller fredag. Eller næste gang vi har fået tømt fryseren. Minimalisme og zero waste er naturligvis også vejen frem, meeen det kræver altså også en del udstyr at leve så grønt. Og man kan altid bruge en ekstra velourpude eller tre. Bare til at hygge lidt i hjørnerne.

Jeg er blevet en rigtig hyggehippie efter jeg har fået børn, og det er der virkelig mange fordele ved: Man kan have alle de fine og rigtige holdninger uden at give køb på komforten i at gnaske oreos fra sit pudehjørne på en helt almindelig kødfri onsdag. Det egentlig lidt at et mysterium, at der ikke er endnu flere hyggehippier i den danske jungle af mødre…

Da jeg blev mor første gang, havde jeg det ellers som om, at jeg havde meldt mig ind i en mærkelig sekt. En sekt fyldt med regler og normer som var fuldstændigt umulige at leve op til. Som om jeg i det øjeblik jeg blev mor, havde bedt mine omgivelser om at vurdere mig ud fra sytten vidt forskellige og helt uopnåelige idealer. Da jeg begyndte at overveje, hvor længe jeg ville amme min datter, og hvordan vi kunne snige mere kemi ud af vores dagligdag, blev idealerne så skyhøje, at det kunne tage pusten fra selv den mest ambitiøse mor.

Og jeg havde ambitioner for Projekt Mor. Dengang troede jeg at der fandtes tjekkede overskudsmødre. En særlig race af mødre der på magisk vis kunne leve op til alle de mange forventninger. Mødre der havde læst alle 138 sider af Sundhedsstyrelsens ‘Sunde Børn’ og sat flueben ud fra hvert enkelt afsnit. Mødre som både langtidsammede deres børn efter WHO’s anbefalinger og delte barslen 50/50 med deres mænd. Mødre der kunne alle Helens opskrifter på babymos udenad og fulgte hendes måltidsplan til punkt og prikke, samtidig med at de praktiserede økologisk, vegansk baby-led-weaning. Mødre der efterlevede alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sundhed og sikkerhed, samtidig med at de samsov, ladcyklede, zerowastede, bar kærligt, brugte stofbleer og minimaliserede deres liv. Jeg ville gerne være sådan en mor.

Derfor gik jeg konstant rundt med en følelse af, at det aldrig var helt godt nok. Der var i hvert fald altid nogen der kunne komme med mindst en håndfuld gode forslag til, hvordan jeg kunne blive lidt bedre. Sådan, helt opfordret. Da jeg fik mit første barselsbesøg, havde jeg ikke ryddet nok op. Da jeg fik mit andet barselbesøg, havde jeg bagt kage i stedet for at sidde og kigge henført på min sovende baby. Da sundhedsplejersken kom forbi, havde jeg givet mit barn noget helt forkert tøj på, og så ammede jeg i øvrigt mit veltilpasse barn alt for ofte. Da jeg begyndte at studere på deltid under min barsel var jeg en ravnemor og da jeg et år senere kun brugte vuggestuen på deltid, var jeg en hønemor. Jeg følte mig konstant overvåget og vurderet af en hær af kritiske supermødre. Min mand følte jeg derimod gik fri. Han skiftede bleer, sang vuggeviser og bar vores lille baby i slynge. Resten af verden gav mig ret i, at han var en fantastisk far. Men der skulle mere til, hvis jeg ville gøre mig fortjent til at blive kaldt en nogenlunde god mor.

Nu venter jeg barn nummer 3 og jeg har givet op. I ordet bedste og mest befriende betydning. Jeg kommer aldrig til at leve op til alle de krav, der stilles til den gode mor. Ligesom jeg heller aldrig kommer til at leve op til alle de krav, der stilles til den gode hippie. Jeg elsker mine dovne morgener for meget til at lave chia-smoothies. Jeg vil hellere sidde og kigge på mine børn mens de falder i søvn om aftenen, end jeg vil sørge for at køkkenet er pletfrit. Og det er helt fint.