Vi laver altid vores egen modellervoks. Naturligvis. Det er en del af optagelsesritualet i speltmødrenes knap-så-hemmelige klub. Det er en opskrift, som jeg fik for mange år siden og sidenhen har rettet til. Vi har prøvet flere forskellige opskrifter, men jeg synes, at de alle sammen er frygteligt besværlige. Jeg har bare ikke motorik til at få rørt en modellervoks uklumpet i en varm gryde. Ikke med to børn som hjælpere og et tredje på armen. Og en holdbarhed på få uger i køleskab, ved jeg heller ikke helt, hvad jeg skal stille op med… Så vi vender altid tilbage til den samme modellervoks. Den er nemlig nem, hurtig og rigtig sjov at lege med… Den kan også holde flere...