Marokkanske lanterner og ufærdige haveprojekter

4 store fordele og ulemper ved at hjemmepasse

hjemmepasning hjemmegående børn familieHjemmepasning er et ret kontroversielt emne i Danmark. Vi er ligesom blevet vant til at daginstitutioner er en nødvendighed i vores samfund, også selvom det ikke er særlig mange generationer siden, at hjemmepasning var normen indtil skolealderen. Sådan er det ikke længere. Og det er der både fordele og ulemper ved. Det får jeg tit en følelse af, at man ikke rigtig må sige højt. Ikke uden at blive stemplet som en rabiat speltmor, der mom shame’r alle andre mødre i sit perfektionsprojekt. Og det er lidt en skam. For jeg synes selv, at jeg lærer enormt meget af at følge folk, der tænker og vælger lidt anerledes end jeg selv gør.

Jeg er ikke ubetinget for hjemmepasning og imod institutioner. Men jeg er ubetinget for, at man som voksen tager et velovervejet valg for sin familie, også når det ikke følger de kulturelle normer. For både mig og min mand, var det er ret svært valg at træffe. Ikke så meget at forlænge barslen med vores yngste, det føltes instinktivt rigtigt. Men valget om at tage vores 4-årige ud af børnehaven var ikke let. Der lå enormt megen vaklen og mange overvejelser bag den beslutning. Selvom vi synes, at det var den rigtige beslutning for os, var der nemlig ikke kun fordele ved valget.

De fire største ulemper ved at gå hjemme med børnene

1. Færre penge

For de fleste vil hjemmepasning betyde, at man som familie går ned i indtægt, også selvom man sparer institutionspladserne. For vores vedkommende har det betydet, at vi helt har mistet min indtægt, bortset fra et tilskud til pasning af eget barn, som jeg modtager det første år. Jeg har personligt enormt let ved at undvære penge, når jeg planlægger min fremtid, men lidt sværere ved det, når det så kommer til stykket. For penge er jo ikke bare overflade og glamour. Det er også penge til spændende økomad, til ferier med børnene og til at istandsætte huset. Og så er der jo de endnu mere basale ting: El, vand, varme og bare en eller anden form for sund mad. Jeg tror derfor ikke, at alle kan tage beslutningen om at gå hjemme fra den ene dag til den anden, som vi mere eller mindre gjorde. Ikke fordi min mand har et vildt vellønnet job – han er musiker og arbejder som friskolelærer – men fordi vi har været vant til at leve af lidt, og fordi vi allerede havde bosat os i en relativt billig del af Danmark.

2. Færre børn at lege med

Der er en del legestuer og facebook-grupper for hjemmepassere næsten uanset, hvor man bor. Vi bor i et af de områder, hvor der ikke lader til at være overvældende mange børn, der bliver hjemmepasset. Vi går i en rigtig god legestue hver uge, og vi laver masser af legeaftaler, men det kræver en del. For i hverdagene befinder langt de fleste børn sig bare i en institution i de fleste af deres vågne timer og det indskrænker immervæk mulighederne for at lave legeaftaler.

3. Det kan være hårdt

Jeg gik ikke fra at have et fuldtidsjob til at hjemmepasse. Før jeg fik Lille A studerede jeg, med ret frie muligheder for at tilrettelægge min uge. Og i det første år af Lille A’s liv, gik jeg hjemme på barsel, imens Ella kom i børnehave et par gange om måneden. Og de par gange gav altså en enorm frihed. Derfor er vores liv på nogle måder også blevet mindre fleksibelt af, at jeg går hjemme… Jeg kan ikke bare lige tage på café med min ældste eller tage alene til tandlægen med det ene barn. Heldigvis har min mand et meget fleskibelt arbejde, og så har vi nogle bedsteforældre, der er søde til at passe. Men det kræver stadig en del mere planlægning. Apropos manglende fleksibilitet, så kunne jeg godt bruge muligheden for at melde mig syg en gang imellem. For det kan helt ærligt godt være hårdt at gå hjemme en gang imellem. Ikke fordi det nødvendigvis er hårdere end at have et arbejde, for det mener jeg egentlig ikke at det er. Ikke for mig i hvert fald… Men derfor er der stadig dage, der er hårdere end andre.

4. Jeg ville gerne bidrage mere

Det generer mig lidt, at jeg ikke kan bidrage mere, end jeg gør, til det samfund, jeg lever i. Jeg bidrager selvfølgelig på min egen måde, men når muligheden byder sig, vil jeg meget gerne arbejde igen. Enten arbejde hjemmefra eller finde et frivilligt arbejde, som jeg kan bidrage med. Jeg har tidligere arbejdet som tekstforfatter hjemmefra, men jeg synes p.t. ikke, at der lige nu er plads i vores hverdag til, at jeg begynder på det igen. Jeg har også været på udkig efter frivilligt arbejde, men igen er det svært at finde noget, man kan gøre med tre børn løbende rundt om sig. Jeg elsker vores velfærdssamfund! Og det ville nok være mere effektivt for samfundet, at de blev passet i en institution med dårligere normeringer end min 1:3 hjemmepasning. Men når alt kommer til alt så elsker jeg bare mine børn højere. Og at sætte dem først betyder i den nærmeste fremtid, at jeg ikke kan bidrage så meget til resten af samfundet, som jeg gerne ville. Jeg må tage revanche senere.

De fire største fordele ved at gå hjemme med børnene

1. Vi er sammen med dem, vi elsker

Hele tiden, hver dag. Mine børn oplever at blive elsket i hele dagen, indtil de er klar til at tage ud på egen hånd. Det gør jeg for den sags skyld også. Og det bliver man ikke træt af. Det er jeg i hvert fald ikke blevet endnu. Det giver mening at tilbringe så meget tid som muligt, med dem jeg elsker allermest. At outsource den del af livet virker i dag helt ufattelig for mig, selvom jeg engang gjorde det ,som noget af det mest naturlige. Men jeg vil leve det mest meningsfulde liv hver dag, ikke kun i de rester, der er tilbage, når arbejde og studier har taget de gode timer.

2. Konkurrencedygtige normeringer

Udover at pædagogerne ikke elsker min børn, så er der heller ikke så frygteligt mange af dem. Slet ikke i ydertimerne, som er alle timer, der ikke ligger mellem 9 og 12. Jeg synes, at vi er heldige, at have en rigtig god pædagoguddannelse og en rigtig god børnehavekultur i Danmark, men jeg synes af forskellige årsager også, at vi har undermineret forholdene i daginstitutionerne voldsomt i min levetid. #hvorerderenvoksen er ikke bare et ligegyldigt hashtag.

3 Ferie hver dag

Okay, måske ikke ferie på den sol-dasende, sommerbrune måde. Ikke kun i hvert fald. Men jeg kan hver dag vælge, hvad jeg vil bruge min tid på. Vil vi ud? I skoven eller haven og få jord under neglene.. Vil vi lege hjemmeskole? Spille spil, taste på tastaturet og eller lave opgaver. Eller har vi brug for at dase og lade vores batterier lidt op? En dag med film, sofahygge, hjemmebag og nattøj hele dagen. Under alle omstændigheder er det skønt. Der sker bare et eller andet, når man ikke skal tænke i kvalitetstid og maksimal udnyttelse af ethvert minut. Kvantitetstid. Det er det nye sort, siger jeg jer.

4. Mit eget, personlige valg

Valget om at gå hjemme var ikke kun svært og rigtigt for mig. Det var også et af de mest personlige valg, jeg har truffet. Personligt i den forstand at mine grunde til at gå hjemme er ret individuelle. Det er grunde, som jeg ikke bare har kunne finde ved at google eller spørge andre til råds. De fordele og ulemper der er på denne her liste, vil ikke nødvendigvis gælde for alle andre. Men det har også været et personligt valg i den forstand, at jeg for alvor føler, at jeg har taget ejerskab over mit eget liv. Over mit familieliv hvor jeg mere eller mindre konstant reflekterer over, hvilke dele af “det gør man bare” der stemmer overens med mine egne personlige overbevisninger. Selvfølgelig er det en udvikling som jeg er gået igennem sammen med min mand. Det er emner, som vi virkelig tit taler sammen om. Samtidig er det at være hjemmegående blevet lidt af en tømt identitet, som man selv skal forme. Folk ved ikke længere, hvad de skal forvente, når man ikke har de job-mærkater, som vi normalt inddeler hinanden efter. Jeg skal forklare, reflektere, og forklare noget mere. Og det har betydet, at jeg er blevet meget mere klar over, hvad jeg egentlig står for. Også når det falder udenfor normen.

 

Ville det være skønt, hvis alle var enige med mig? Ja da! Er det helt som det skal være, når alle ikke er det? Helt bestemt! Så længe det er et personligt, reflekteret valg, som de og ikke mindst deres børn har det godt med.

Kunne du finde på at gå hjemme?

2 kommentarer

  • Jeg kunne aldrig finde på at gå hjemme!
    Men har stor respekt for dem der gør det.
    Jeg var dog også meget priviligeret med døgn arbejde alle år han gik i vuggestue og børnehave, og han havde riiiigtig mange fridag, og var der aldrig før 8.45 eller efter 16. Så han har fået det meste af det bedste.

    Det er meget inspirerende at følge med i jeres liv, og jeg synes at det er vildt cool at man følger sit hjerte og tager stilling til livet, hep fra mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror heller ikke nødvendigvis at hjemmepasserlivet er for alle. Selvom jeg selv er rigtig glad for det. Men det lyder da også dejligt med tid til fridage! 🙂 Tusind tak for hep og søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marokkanske lanterner og ufærdige haveprojekter