Marokkanske lanterner og ufærdige haveprojekter

Vi har holdt påskeferie. Og hygget os langsomt. Vi har brugt det meste af tiden i haven. Ikke at det utrænede øje med det samme ville spotte, at det er dér energien er blevet lagt… Mælkebøtterne står trods alt stadig højt imellem fliserne… Men bierne skal jo også vide, at det er forår.

At grave en have frem…

Tager overraskende lang tid! Og jeg undrer mig, hver gang jeg støder på den æske med “mos-fri græsplæne” som husets tidligere ejere efterlod. Men hvem i alverden vil dog have en mos-fri have? Mos er skønt. Blødt. Grønt. Og virkelig nemt at fjerne fra brosten og fliser… Græs derimod! Det kunne jeg godt undvære. Det sniger sig ind imellem roser og blomster, det omringer træer og frugtbuske og fortærer helt terrasserne flere sten væk fra plænen. Jeg synes med andre ord, at det er lidt af en opgave at have sådan en have. Men jeg er heldigvis begyndt at nyde det. Og jeg håber, at man snart kan se det.

Man kan i hvert fald se på mine nye fregner og mere eller mindre indfarvet, plettede fingre, at jeg har været mere ude end jeg plejer. Hvad man måske ikke kan se,med mindre man er i besiddelse af et “før”-billede af haven er, at vi har været på genbrugspladsen intet mindre end 4 gange. Med grene og blade og vækster, som optimistisk spirer frem hvert år, i håbet om at i år er året. Året hvor skvalderkål bliver moderne igen. Året hvor hække skal være mindst to meter brede. Året hvor roser skal være høje, ranglede og næsten uden blomster. Lige indtil vi finder den store saks frem.

Når jeg siger, at vi har været på genbrugspladsen, er det naturligvis i ordets bredeste forstand. I den forstand altså, hvor jeg aldrig har set skyggen af en genbrugsplads, men hvor min mand til gengæld er flittigt afsted, imens jeg passer børn og forspirer jordbær. Så er kønsrollerne ligesom af vejen. De var til gengæld også virkelig nødvendige – turene til genbrugspladsen altså! Det er nemlig ikke noget, vi har gjort os i før. Sidste forår havde vi nemlig ikke nogen bil. Og turen til genbrugspladsen med afklippede grene er altså ikke helt så afstressende, når man har valget imellem at overtale travle familiemedlemmer til at bruge en eftermiddag på vores afklippede hæk, og at tage turen med 7 poser afklippet hæk på ladcykel. Eller bus, for den sags skyld. Så vi kom ikke afsted. Og vi klippede sjældent hæk. Når vi gjorde endte det til gengæld tit i kroge og hjørner af vores lillebitte have. Så i år måtte vi gøre noget ved det. Og det har vi. Vi har klippet hæk, beskåret roser, hakket terrassekanter, sået blomster, luget ikke-bi-spiseligt ukrudt, hængt tørresnor op, forspiret, sået grønt, ryddet op i cykelskuret, hængt baby-gyngen ind på terrasens tørvejr, afprøvet bålstedet til snobrødsstegning, ryddet haveaffald ud fra den overdækkede terrasse og fyldt haveaffald i sække.. I omegnen af 40 sække for at være mere præcis… Men det er så også medregnet fortidens haveaffaldssynder.

Terasse med genbug og DIY

Hvad bruger jeg så al den resterende tid i haven på? Altså ud over at kæmpe usigeligt langsomt mod græs og fylde overoptimistiske planter i sække… Primært to ting: At omarrangere pallerne på vores terrasse og at sidde på de paller og søge på ting fra mobiltelefonen som “hobo patio” og “brugtmarked for marokkanske lanterner”. Efter sådan en søgning hænder det, at jeg tusser indenfor, og hiver et gardin med ud på terrassen. Og et udvalg af spraglede puder. Og et par tallerkenrækker, som jeg distræt spørger min mand, om vi burde male turkise eller overhælde med bregner. Og inden han har nået at svare, er jeg gået i gang med at søge efter udendørstæpper tilpasset det skandinaviske klima. Jeg er nemlig ved at bygge en hule i det ene hjørne af haven. Altså ikke til børnene, men en terrasse-hule, hvor vi kan sidde lidt mere ugenert i vores ellers lidt nedstirrede byhave.

De eneste begrænsninger er, at det helst ikke må kræve håndværksmæssig kunnen, koste noget særligt eller kræve for meget tid, hvis børnene ikke kan være med til det… Og så må det meget gerne være genbrug og bæredygtigt på den hobo-agtige måde… Så det er jo let nok? Vi har indtil videre flyttet vores pallesofa ind i hulen og planlægger at udbygge den med endnu en sektion, og sy nogle hynder til den ud af et par gamle madrasser. Og så er vi ved at plante slyngplanter, der skal kravle op og skærme lidt af for terrassen. Men jeg overvejer helt seriøst også at anskaffe mig nogle kroge, som jeg kan hænge mit gardin på.  Jeg hang det forsøgsvist op i dag, og det var skønt Og det burde jo egentlig være nok. Meeeen. Så er det at jeg sætter mig til at lave hobo-hippie-marokkanske-google-søgninger på diverse brugtmarkeder og DIY-sider. Og der kan man altså bruge en hel del tid, skulle jeg hilse og sige. Og bruge tiden fornøjeligt endda. Så jeg ender nok også med et arsenal af farvestrålende puder, lanterner og tæpper. Og muligvis halvdelen af Randers Regnskov. Jeg håber i hvert fald.