Vi har i mange år fortalt os selv at systemet fungerede. Det fortalte jeg også mig selv, at det gjorde. Både da jeg arbejdede som pædagogmedhjælpervikar, og da jeg som mor afleverede mine børn i vuggestue og børnehave. Forældre skal arbejde, for at samfundet kan løbe rundt – og travle, underbemandede institutioner er et livsvilkår. Eller hvordan? Jeg har som en 19-årig, uerfaren pædagogmedhjælpervikar været alene med 12 vuggestuebørn det meste af en dag. De kendte mig ikke, og mange af dem var under et år. Jeg aner ikke, hvordan jeg fik dem trøstet eller skiftet. Jeg havde rutinemæssigt ansvar for to børnehavestuer sammen med én anden voksen, mens resten af de ansatte holdt pause. Det betød, at den ene...

Bier i haven lyder måske som en stensikker opskrift på bistik og ødelagte grillaftener. Bier kan selvfølgelig stikke, men selvom min far er biavler og har i omegnen af 200.000 bier i sin have, så har hverken jeg, min mand eller børnene prøvet at blive stukket. Bier stikker nemlig ret sjældent. Hvepse derimod. De er biens modbydelige tvillingebror, der spreder stik og harme, hvor de færdes, og ødelægger den elskelige bis gode ry i processen. Det har min far i hvert fald overbevist mig om. Altså… Ham biavleren. Det er noget med, at bier kun spiser pollen, ikke syltetøj og grillpølser. Og med at de, modsat hvepse, lider en ret grum død, når de stikker. Under alle omstændigheder, kunne vi...

Kvalitetstid lyder jo egentlig som noget ubetinget godt. Hvem vil ikke gerne have at vores tid – og især den tid vi har sammen med vores børn – er af den bedst mulige kvalitet? Det giver jo god mening, at købe kvalitetsting der holder længere, købe kvalitetsmad der er sundere, og gå i kvalitetstøj der er produceret under ordentlige forhold. Så giver det ikke også mening at fokusere på, at den tid man tilbringer sammen med sine børn, er tid hvor de får éns fulde opmærksomhed? Et slag ludo efter aftensmaden. En tur i Zoologisk Have i weekenden. En Charterrejse med all inclusive i vinterferien. Er de ting ikke mere værd end ufokuseret, ineffektiv tid, hvor man bare er sammen?...

Jeg har altid følt, at jeg var virkelig priviligeret, fordi jeg kunne amme mine børn. Det er ikke fordi, det altid har været let for mig. Faktisk tror jeg, at jeg har været de fleste ammeproblemer igennem: Fra dårlig ammeteknik og for lidt mælk, til for meget mælk og brystbetændelse. Men netop fordi jeg ved, hvor svært det kan være at få amningen til at fungere, er jeg vildt taknemmelig for, at det er lykkedes. I dag er der rigtig mange mødre, der ikke ammer. Og rigtig mange af dem er kede af, at de ikke gør det. På den ene side er vi enormt heldige, at vi lever i en tid, hvor modermælkserstatning er en mulighed, når amningen slet...

Som så mange andre så jeg DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn?”. Og det bør du også. Den ligger lige her på dr.dk, hvor den kan streames kvit og frit. Og det bør man gøre, for den er ret god. Selvom der ikke var noget, der som sådan overraskede mig i dokumentaren, har der alligevel været en del tanker der har rumsteret rundt her i dagene efter jeg har set den. Og sørme om jeg ikke har skrevet 7 af dem ned: Kan vi klare os med en markant dårligere normering i dag end i 1990? Det er jo ikke fordi, at børn har gennemgået en teknologisk revolution i mellemtiden. Eller bliver født væsentligt mere velopdragne i dag, end de gjorde...