Hvad vi (ikke) skal i vinterferien

Vinterferien er gået i gang, og den føles virkelig tiltrængt. I dag har vi fejret min mands fødselsdag, og ferien er fuld af hyggelige planer. Vi har billetter til børneopera, børneteater og trommeshow. Og vi har lagt planer om, at pigernes kusine skal på besøg, og at vores ældste skal besøge sin mormor og morfar. Jeg glæder mig.

Men det jeg mest af alt glæder mig til, er alt det, vi ikke skal….

Ikke stille vækkeuret til klokken 6:15, hvor intet nogenlunde sundt og velforvaret menneske har lyst til at stå op.

Ikke få småbørnenes små trætte nakker og arme hevet igennem stride bukser og bluser med alt for små huller, toppet af med dragter, støvler, huer og vanter for at aflevere storesøster i skole.

Ikke vække Lille A fra sin altid ændrende lur og stoppe Ellas leg for at kunne hente PePe fra skole igen, få timer senere. For ikke at tale om de dage, hvor det lykkes mig selv at få sneget en lille lur ind. Mor-søvn er noget nær den vigtigste valuta der findes. Især når vækkeuret ringer klokken 6:15!

Ikke undvære pigernes far en stor del af dagen. Vi savner ham. Og burde vi ikke snart være nået til det punkt i vores teknologiske udvikling, hvor alle jobs burde være overtaget af robotter, og alle mennesker kan gå og hygge sig derhjemme? Altså det der sci-fi-samfund, der siden 60’erne har luret lige rundt om hjørnet? Jeg ved godt, at lærer eller musiker muligvis ikke er oplagte karrieremuligheder i robotter, men alligevel… Hvem havde forudset telefonen, før den var der? Boogie Woogie robotter! Kom frit frem og gør min mand arbejdsløs tak. Eller… Altså… Med en samfundsstruktur hvor ingen er arbejdsløse men alle er arbejdsfrie og sådan…

Ikke have en eftermiddag der er præget af, at lektierne absolut skal laves færdig inden 17, så aftensmaden kan stå klar senest 18, så pigerne kan komme i seng omkring klokken 19. For klokken 12 henter vi og slår et smut forbi legepladsen. Og klokken 13 spiser vi frokost sammen. Og klokken 14 har jeg slet ikke nogen børn, der kan læse lektier, for Lille A sover og PePe og Ella er blevet forvandlet til magiske enhjørninger. Og det er altså ikke hver dag, at de er blevet forvandlet tilbage inden klokken 17. Det burde føles mere frit at gå hjemme på fuld tid. Bare lidt.

Ikke selv være nødt til at gå i seng i nogenlunde fornuftig tid for kunne stå op, når vækkeuret ringer. Fik jeg nævnt at det ringer klokken 6:15? Det burde forbydes. Jeg har ikke brug for fornuftige sengetider. Jeg har ikke engang brug for effektive morgener. Jeg vil have lange, vågne nætter og langsomme morgener i sengen. Og nu hvor jeg allerede har nævnt ordet sci-fi-samfund, så må robotsamfundet også meget gerne være indrettet med mulighed for at sætte hak ved en B-menneske-option. Om det så kræver, at jeg finder mit nem-ID frem!

Jeg glæder mig med andre ord til at kunne sove længe, nyde min mand og ældste datter lidt mere, og ikke mindst nyde, at vi kan indrette os, som vi helst vil, uden at tage for meget hensyn til det omliggende samfund af A-mennesker. Og nu vil du måske spørge dig selv, om ikke hele denne her blog ligeså godt kunne have været positiv? Og det kunne du sådan set have ret i… Især taget i betragtning, at sidste blogindlæg også var en slags negativ liste…Men vi B-mennesker bliver frygteligt gnavne af at stå tidligt op… Men giv det et par dage med vinterferie og familiehygge, og se mig blomstre som menneske!

Hvad glæder du dig til ikke at lave i din ferie?