8 ting i en hjemmeunges kalender

Hvis man vælger at blive hjemmegående mor, bliver man udsat for lidt af hvert på fordomsfronten. Det gør man i den grad også som hjemmegående barn over 1 år. Mange synes heldigvis, at det er rigtig skønt, at jeg har muligheden for at tilbringe så meget tid sammen med børnene… I de første dyrebare år. Dem man altid bliver advaret om, går alt for hurtigt. Men så er der de andre. Dem der mener, at man ikke kan blive stimuleret nok udenfor børnehaven. Måske de tror, at hjemmegående faktisk kun går rundt derhjemme? Tuller rundt fra morgen til aften bag nedrullede gardiner uden at se solens lys? På fredag er det officielt Ellas første dag som hjemmeunge, da hun er meldt ud af børnehaven fra den første, men hun havde sidste dag i børnehaven før jul. Selvom vi ikke helt er kommet ind i vores hverdag endnu, så falder den mere og mere på plads. Sidste uge så sådan her ud:

  1. Biblioteksarrangement
    Onsdag lagde vi ud med en tur på biblioteket. Bibliotekarerne læste højt. Ella og de fremmødte børnehaver fik øvet at sidde stille og at være væk fra deres normale rammer. Og så var der kakao. Ella syntes at det var det mest fantastiske hun nogensinde havde oplevet.
  2. Gymnastik med far
    Hver uge går Ella til gymnastik med sin far, og hun elsker det. De tumler og hygger med de andre forældre og børn, og får lidt tid uden søskende og mødre. Eller altså… Bare mig. I ental.
  3. Legestue
    Torsdag tog jeg i legestue med Ella og Lille A. Der blev sunget, leget og formet modellervoks til den store guldmedalje. Ella kaldte det i starten for familiebørnehaven og snakkede meget om, at man da burde have forældre med i alle børnehaver. En del af mig ville ønske, at vi bare kunne fortsætte i hendes gamle børnehave. Altså plus en mor og en baby… Men Legestuen giver hende mange af de samme ting, som børnehaven gjorde. Det er skønt for hende stadig at kunne lege på samme uforpligtende måde som i en børnehave: Ud og ind af forskellige legefællesskaber der blandes på kryds og på tværs.
  4. Violin-time
    Ella har længe gerne ville starte til violin og efter sommerferien er hun gammel nok til at begynde i musikskolen. Hun har derfor været henne og få en mini-violintime, for at se om det virkelig var noget for hende. Og det tror jeg, at det var! Vi har i hvert fald øvet violin-strøg og bue-motorik lige siden…
  5. Skolefodbold
    Et andet af ugens højdepunkter var da vi tog ud for at se PePe spille skolefodbold. Selvom jeg ikke tror, at Ella fik set så meget fodbold… Hun havde travlt med at lege med nogle af alle de andre børn, det var med. Der var både labyrinter og hemmelige huler under tribunerne. Og under en af dem boede der en magisk enhjørning!
  6. Familiebesøg
    Vi ser som regel vores forældre en del, og i denne uge var vi henne hos mine forældre… Lige så forskellige mine forældre er, lige så gode er de for børnene på hver deres måde. Min mor sporer sig hurtigt ind i børnenes univers og finder på fantastiske lege og teaterstykker sammen med dem. Min far lader dem lige omvendt blive en del af sin verden og fortæller dem gladeligt i timevis om honningbiernes yngelpleje eller om den biodynamiske kalenders streg- og blomsterdage. Og de lytter og lytter. Og spørger og bliver taget alvorligt.
  7. Legeaftale
    Ella har jo stadig sine gamle venner fra børnehaven, og dem vil vi meget gerne blive ved med at lave legeaftaler med. I weekenden var Ella derfor hende hos en af sine veninder i flere timer, hvor de rigtig legede og hyggede sig…
  8. Fjumse rundt
    Men vi har også dage hvor vi “bare” er vaskeægte hjemmelige hjemmegående. Det har de sidste dage budt på. Og det har faktisk været rigtig dejligt… Især fordi alle tre piger har været hjemme hos os, imens PePe har været forkølet. Med timevis af søsterleg, uden afbrydelser eller skemaer…

Inden da, så er man jo bare, del 1.

Før jeg blev gravid med Lille A, skrev jeg speciale i Pædagogik om forældreskab. Jeg arbejdede med det i næsten et år, fordi jeg først lavede et projekt, der blev til en slags forarbejde for specialet, og derefter skrev selve specialet. For et par dage siden fandt jeg det frem igen, og det er ret sjovt at genlæse. Til dels fordi jeg stadig i dag kan mærke alle de modstridende følelser, jeg havde som specialestuderende: Præstationsangst. Stolthed. Savn, når jeg kunne høre børnene lege med deres far. Lykke over at kunne give dem korte institutionsdage. Skriveblokade. Fuldstændig fordybelse og opslugthed.

Jeg har det ambivalent med det meste. Det er nok derfor, at jeg aldrig været særlig god til at træffe beslutninger. Jeg kan dårligt nok bestille en pizza. Jeg vil både have kebabpizzaen og vegetarianaen. Og sådan et pitabrød med karryfyld. Og nogle nachos. Og godt med fritter. Men jeg er kun lidt sulten, så måske en salat? Jeg skal helst have bestillingssedlen en times tid før, hvis nogen i forsamlingen vil have pizza til tiden.

Jeg havde det lidt på samme måde med at skrive speciale. Jeg ville alt på en gang. Jeg ville skrive om forældre og børn. Men jeg ville også skrive om daginstitutioner, opdragelsesbøger, sundhedsplejesker, bedsteforældre og madvaner. Så jeg endte selvfølgelig med at skrive om det hele. Specialet tog udgangspunkt i, hvordan fire vidt forskellige forældrepar var forældre, og hvorfor de var forældre på den måde. Hvad havde de det godt med, og hvad havde de det skidt med? Hvilke gode og dårlige forældre kendte de? Hvad var vigtigt for dem? Hvordan havde det ændret dem at blive forældre? 

“Inden da, så er man jo bare.”

Sådan beskrev en af fædrene tiden før han fik børn. Det endte med at blive titlen på specialet. Eller, specialer skal helst have lidt lange og mystiske titler, så specialet kom til at hedde: “Inden da, så er man jo bare. Afgræsninger af det legitime forældreskab.” Men jeg syntes, at citatet var så rammende for, hvordan det kan føles at blive forælder. Som om livet før barnet bare var fuld af ulidelig lethed. Soven længe og dasen i sofaen. Men også at livet set i bakspejlet kan virke helt meningsløst. Det var det naturligvis ikke. Jeg havde arbejde, venner, studie og en sød kæreste. Men når jeg ser tilbage, aner jeg ikke, hvad jeg fik dagene til at gå med. Eller hvordan jeg fandt mening med livet. Jeg kan ikke engang forestille mig at sove en hel nat – uden at skulle andet end at sove. 

På en aften som i aften, hvor jeg er syg og har feber, har jeg egentlig bare lyst til se Kender Du Typen. Uden samtidig at prøve at putte tre børn, der netop i aften er vågne på skift. På sådan en aften, virker tiden før børn virker dejligt ukompliceret. Som en tid med plads til at blive længe oppe og bagefter sove 10 timer i træk. Men så hører jeg et lille grynt, fra et sovende barn ved siden af mig. Og så har jeg slet ikke lyst til bare at være. Så virker livet helt ubegribeligt værdifuldt, netop fordi jeg ikke bare kan være. Fordi der er nogen der har brug for mig. Og det er lige netop det, mit speciale handler om. Om hvordan man griber det an. At være så nødvendig for et lille menneske. Eller tre. 

7 ting mine børn ikke har behov for for

I dag cyklede pigerne og jeg ned på vores lokale bibliotek, hvor der var arrangeret højtlæsning, boller og kakao. Jeg læser hver dag for Ella. Vi bager næsten også hver dag. Og kakao er heller ikke en sjældenhed som sådan. Alligevel syntes hun, at det var noget af det mest spændende og hyggelige, vi nogensinde havde lavet. “Det var altså endnu sjovere end Tivoli, mor!” udbrød hun begejstret, da vi forlod biblioteket. Det fik mig til at tænke på, hvor ofte vi egentlig tillægger vores børn behov, som de ikke har. Onsdagens liste er derfor en liste over behov, som børn helt selvfølgeligt forventes at have, men som mine børn aldrig eller kun virkelig sjældent har haft et reelt behov for.

  1.  Sammenhængende søvn
    Det er et gennemtestet faktum, at mine børn klarer sig glimrende med meget afbrudt søvn. Og de sover faktisk stadig sjældent igennem, nogen af dem. Men fordi vi samsover, generer det ikke. De store lægger sig bare ned igen, og sover videre. Den mindste kan jeg efterhånden amme i søvne, uden at det forstyrrer min søvn nævneværdigt. Jeg ved ikke, hvem der fik den urimelige idé, at bilde forældre ind at udtrykket “at sove som en baby” dækkede over noget fredfyldt og langvarigt. Jeg forestiller mig, at det var en cigarrygende, barnløs overlæge med et cykelstyrsskæg. Men jeg ville ønske, at han havde ladet være. Det havde sparret mig for en del frustrationer for en 7års tid siden.
  2. Pædagogiske læreplaner
    Ja tænk. Man kan lære, trives og udvikles, uden først at planlægge og skemalægge det på bureaukratisk vis. Selvom det muligvis vil komme som et chok for en del politikere. Vi kan sagtens danse og synge, uden at det skal indgå i en pædagogisk læreplan. Og lur mig om vi ikke stadig får stimuleret hånd-øje-koordination, balance, muskel-ledsans, samarbejde, beskedforståelse og numerisk sans, helt lige så godt, selvom vi bare hyggedanser.
  3. Nyt
    Vi lever i et samfund, der er besat af nyt. Nye kollektioner. Nye iPhones. Nye podcasts. Nye film i biografen og nye serier på HBO. Mine børn har stort set aldrig behov for nyt. De har sjældent brug for nye ting eller nyt tøj. De kan faktisk klare sig helt fint med brugt i langt de fleste tilfælde. De har ikke brug for nye oplevelser eller for at besøge nye steder. Det kan være fint at gøre, men de har stadig en alder, hvor det ikke er et behov i sig selv. Og de har slet ikke brug for nye omsorgspersoner. Vores ældste går i skole om formiddagen, og derudover bliver børnene passet af os. Eller af deres bedsteforældre i ny og næ. Men de har ikke behov for at kunne blev passet af andre. Eller at kunne gå fra arm til arm til fester. Eller at tilbringe dagen med en ny, sød pædagogmedhjælpervikar. Eller at danne andre forælder-barn-lignende tillidsrelationer, der ikke opstår spontant og naturligt. Nye venner kan man derimod altid bruge.
  4. IT-forståelse
    IT er muligvis en grundlæggende kulturteknik, det informerede en pædagogisk forelæser mig i hvert fald engang om. Men det er også en lækker lille godte af en undskyldning for at overlade barnet til en digital babysitter. Skærmtid kan være fint, afhængigt af indhold og omfang. Men nødvendigt? Ikke rigtigt. Og lur mig, om ungerne ikke lærer at bruge en iPad uden voksne skal gøre en målrettet indsats. Vores børn kan godt se en tegnefilm eller spille et spil på en iPad. Men at kalde det et IT-læringsforløb… Det er måske lidt store ord igen.
  5. Instititionelle venskaber
    Børn har behov for at lege. Og børn har behov for at danne venskaber med nogenlunde jævnaldrende. Men i Danmark kan man let få fornemmelsen af, at børn også har et dagligt behov for at være væk fra deres familie for at kunne dyrke de venskaber i fred. En idé om at børn har behov for, at lege i de rammer som kun vuggestuen, børnehaven og SFO’en kan tilbyde. Hvilket virker en anelse fjollet, særligt set i et historisk perspektiv.
  6. At blive målt
    Eller blive vejet eller testet. Jeg aner ikke, hvor meget mine børn vejer, eller hvor høje de er. Vi måler dem på dørkarmen på deres fødselsdag. Jeg har enkelte gange bekymret mig fuldstændig unødigt, fordi sundhedsplejersken eller lægen målte og vejede dem til ikke at følge gennemsnittet af børn. Hvilket egentlig giver sig selv. Det er jo et gennemsnit og ikke et facit. Så længe de trives, er det ret formålsløse grå hår, der kan komme af den slags regnearkstænkning. Jeg har det egentlig på samme måde med tests. Både i skolen og udenfor. Med visse undtagelser. Syns- og høretests er jo trods alt en ret anstændig opfindelse.
  7. Eget
    Vores børn er heller ikke gamle nok endnu, til at have brug for deres eget værelse. De har mere brug for at være sammen, end de har for at være sig selv. Og når de endelig har brug for at være sig selv, har de rig mulighed for at trække sig, uden at have et værelse med kun deres navn på. Enkelte gange har de snakket om, at de gerne ville have deres eget værelse… Men da de hverken vil have deres legetøj, skrivebord eller seng der, har vi i fællesskab besluttet os for, at det kan vente, til de har nogle ting, der skal stå i værelset. For de har heller ikke brug for deres egen seng, deres eget skrivebord eller ret meget legetøj, som er helt deres eget.

Langsomme weekender

Denne weekend startede vi med at tage ind til byen for at fejre min mands bror. Han har lige været i Brasilien for at blive udnævnt som Mestre de Capoeira i Grupo Senzala. Hvilket kort fortalt betyder, at han er rimeligt awesome. Vi tog derfor til Formatura på hans Capoeira-skole. Hvilket kort fortalt betyder, at vi fik set ham træne, og fik fejret ham med taler, bobler og kage. Med bobler mener jeg selvfølgelig sodavand. For mit vedkommende i hvert fald. Jeg udnyttede til gengæld chancen for at fejre ham med kagespisning til fulde. Det er faktisk den måde, jeg fejrer folk bedst på. Børnene havde en skøn aften. De dansede til musikken, efterlignede med blandet succes sparkene og efterlignede med stor succes deres mors entusiasme for kager. Det var en rigtig hyggelig aften. Og det er det, vi laver denne weekend. Resten af weekenden står på absolut ingenting.

Det er selvfølgelig lidt en plathed, at sige at vi laver ingenting, for det gør man selvfølgelig aldrig. Slet ikke når man har børn. Men man kan alligevel gøre forsøget. I dag var vi hjemme hos min mands forældre, og det gik egentlig meget godt med det der ingenting. Børnene legede med sne. Ella og jeg ledte efter alfer i mosen med Lille A i viklen. Vi luftede naboens hunde. Drak te og spiste chokolade. Jeg sov til middag. Og drak te og spiste chokolade igen. Børnene legede videre, og vi tog hjem, da vi havde spist. Og det var ret rart. I morgen vil vi prøve at lave ingenting herhjemme.

Vi kunne selvfølgelig godt fylde kalenderen mere op. Lave ting der kræver faste aftaler, indpakkede fødselsdagsgaver, afstemte klokkeslet, entrépriser eller rejseplaner. Med børn der skal have rene bleer, varme huer, vand i drikkedunken, tisset af, redt hår og aet katten farvel, inden klokken bliver 20 over. Jeg kan faktisk godt lide den slags aftaler. Jeg syntes, at det er skønt at “skulle noget” der “er noget”. Problemet er bare, at den altid bliver 22 over. Og så skal vi skynde os. Bare lidt. Bagefter er børnene som regel glade, men trætte og overstimulerede. Bare lidt. Og det er ikke et problem. Det bliver det først, når det ikke længere er bare lidt, men er hver dag. Så ender vi med at blive drænede i stedet for optankede i løbet af weekenden.

Derfor prøver vi at holde os til én fast aftale hver weekend. Denne weekend var det børnenes super seje onkels mestre-titel, der skulle fejres. Andre weekender kan det være en fødselsdag, et museumsbesøg, en barnedåb, en tivolitur eller en julefrokost. Nogle weekender kan vi selvfølgelig ikke overholde det. Vi melder ikke fra til en vigtig fødselsdag søndag, fordi vi også har været til en lørdag. Men vi sørger for ikke at pakke weekenderne med ture i dukketeater, svømmehaller og forlystelsesparker, hvilket vi var slemme til at gøre tidligere. Med det resultat at vi ingen energi havde, til at tage hul på en ny uge mandag morgen.

Forskellen på weekend og hverdag burde måske ikke betyde så meget for os. Jeg går trods alt hjemme med de to mindste. Vores ældste går kun i skole om formiddagen. Og børnenes far får ret tidligt fri fra arbejde. Vi synes selv, at vi lever et ret priviligeret liv, hvor der er tid til de små ting i hverdagen. Til at lege med børnene om eftermiddagen og til at slappe af om aftenen. Men det betyder alligevel en verden til forskel, at have dage, hvor vi absolut intet skal. Andet end at være sammen. Jeg tror, at det er sundt, både for børn og for voksne.

De næste 10 hippie-bøger

Det er det her kort og godt en liste over. Eller i hvert fald de næste 10 ikke-skønlitterære bøger, som jeg vil læse. Jeg har efterhånden snakket en del om, at jeg i år ville forsøge at få læst lidt mere. Eller i hvert fald få læst lidt mere effektivt. For siden jeg skrev speciale har jeg kun læst to typer bøger… Den type der står lettest tilgængeligt i bogreolen. Og den type der skal afleveres om tre dage på biblioteket, og som jeg derfor kun når at læse et par kapitler af. Og det er jo sådan set fint nok. Børnene er små, og de her år kommer aldrig igen. Alligevel generer det mig lidt. At læse har altid været en del af mig. Jeg har kunne læse, så længe jeg kan huske. Fra før jeg startede i skole. Og i lange perioder af mit liv, har jeg brugt mere tid på at læse, end jeg har på noget andet. Jeg elsker det. Ikke nødvendigvis at genlæse Harry Potter, fordi den stod belejligt tæt på børnenes skrivepult. Men at fordybe mig helt i en bog, der sætter nye tanker og idéer i gang. Uanset om jeg nikkende sidder og smågriner, imens jeg læser bogen, eller om jeg må lægge den fra mig, fordi jeg bliver så rygende arrig, at jeg ikke kan læse videre. Begge dele sker ret tit. Det er blevet et tegn på, om bøgerne er den type, der er værd at læse og genlæse. Og dem skal jeg have flere af. Derfor har jeg lavet en liste over de bøger, som jeg virkelig gerne vil læse i år. Og gerne i starten af året, altså. Nogle af dem er udkommet i 2019, andre har et årti eller århundrede på bagen. Alle er bøger, som jeg har fået anbefalet af flere, eller som jeg i årevis har planlagt at læse.

  1. Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben
    Kan træer tale? Drage omsorg for deres egne? Og hvilke konsekvenser har moderne skovbrug? Jeg har fået bogen i fødselsdagsgave, og glæder mig til at komme i gang med den. Den er umiddelbart smuk, morsomt skrevet og ret tankevækkende.
  2. Thus spoke the plant af Monica Gagliano
    Faktisk er den første bog allerede efter et enkelt blik eller to så tankevækkende, at jeg nok også bliver nødt til at læse denne her. Jeg læste et par artikler for en håndfuld år siden om, at planter kan huske og reagere på forskellige mennesker. Jeg har tænkt på det flere gange siden, og fandt derfor frem til Monica Gagliano, der stod bag det.
  3. Et ordentligt brød af Camilla Plum
    I håbet om at rug ikke har et alt for komplekst følelsesliv, har jeg også besluttet mig for at give mig i kast med at bage rugbrød. Jeg fik derfor også en brødform i træ sammen med den første bog. Indtil videre er jeg godt tilfreds med at forsøge at kopiere min fars rugbrød, men det er vist på tide at oppe mit generelle brød-game. Og jeg er ret sikker på, at denne her klassiker er et godt sted at starte.
  4. Videnskabens bedrag – frisæt videnskaben af Rupert Sheldrake
    Han er hadet og han er elsket. Nok mest hadet… Men hvilken banebrydende tænker er ikke det? Jeg er ikke helt sikker på, om jeg bliver en fan, men det er trods alt begrænset, hvor galt læsning kan gå. Og jeg er nysgerrig nok til at måtte vide, hvad for en størrelse Rupert Sheldrake egentlig er.
  5. Vuggestueliv af Thomas Gitz-Johansen
    Jeg har læst en del Gitz-Johansen, mens jeg studerede Pædagogik, og jeg glæder mig virkelig til at læse denne her bog. Hvordan er det egenlig at være vuggestuebarn i dag? Det burde der faktisk skrives mange flere bøger om.
  6. Dansk husmoderleksikon af Karen Braae
    Dansk husmoderleksikon er en af Bonderøvens litteraturanbefalinger. Og selvom jeg nok ikke kommer til at læse det fra ende til anden, så er jeg ret sikker på, at et opslagsværk dedikeret til dronning Aleksandrine bliver nødvendigt. Om ikke andet, så fordi jeg godt kunne tænke mig helt at udfase diverse rengøringsmidler til fordel for eddike, salt, citron og knofedt. Det må en gammeldags husmoder da kende til?
  7. Goodbye, things af Fumio Sasaki
    Jeg er til gengæld ret sikker på, at Bonderøven ikke har læst denne her… Efter at have kigget lidt rundt på goodreads, besluttede jeg mig for, at det bliver den næste bog, som jeg skal læse om minimalisme. Jeg har det lidt dobbelt med begrebet. På den ene siden forbinder jeg det med en lidt for moderne æstetik, som kun giver mig dårlig samvittighed. På den anden side synes jeg virkelig at vores små forsøg på minimalisme har mindsket min købemani og gjort hverdagen lidt lettere. Så jeg tænker, at bogen er et forsøg værd. Jeg regner forresten både med at låne den på biblioteket i papirform, og på e-reolen som lydbog. #minimalism
  8. The continuum concept af Jean Liedloff
    Er en bog som jeg har fået anbefalet af flere. Jeg har den mistænkt for ikke at bidrage med så meget, jeg ikke allerede ved, men det er måske også høje krav at stille til en bog, der er ældre end mig. Jeg er til gengæld ret nysgerrig efter at læse bogen, der er efterhånden er blevet helt kult.
  9. Hold on to your kids af Gabor Mate og Gordon Neufeld
    Jeg frygter, at bogen er frygtelig amerikansk, men jeg håber, at den er mere end det. Den er kommet med på listen, efter at jeg har set en del interviews med Gabor Mate på Youtube. Hvordan skulle man ellers blive inspireret til at finde sin næste bog i dagens Danmark? Det skulle da lige være ved at læse en blog om hippiebøger.
  10. Barnets opdragelse set ud fra åndsvidenskabens synspunkt af Rudolf Steiner
    Rudolf Steiner behøvede jeg ikke at se Youtube for at opdage. Men jeg har faktisk aldrig læst en hel bog, som manden har skrevet. Og det går jo simpelhen ikke. Det er nærmest pinligt. Så pinligt at jeg næsten overvejede at undlade bogen fra listen, og læse den i smug. Næsten.