Min nytårsaften

Jeg var i mange år ikke særlig glad for nytårsaften…. År efter år endte den på samme måde. Jeg byggede i løbet af efteråret en masse forventninger op. I år skulle det være! Det skulle være den sjoveste og festligste dag, med den fineste og lækreste mad, det vildeste fyrværkeri og den bedste  fest. Det var det bare aldrig. Sjovest, lækrest eller bedst. Og jeg kunne ikke forstå hvorfor. År efter år prøvede jeg. År efter år blev jeg skuffet. Indtil det gik op for mig, at jeg ikke kunne lide en eneste del af nytårsopskriften. Og så begyndte jeg at kunne lide nytårsaften.

Siden mine teenageår, havde jeg haft en helt fast forestilling om, hvad nytårsaften skulle være. Det var noget med fyrværkeri, drinks og fest, men vigtigst af alt skulle det hvert år være bedre. Bedre end alle andre dage i året og bedre end sidste år. Jeg har bare aldrig brudt mig særlig meget om fyrværkeri. Jo, altså… I sikker afstand bag en solid glasrude. Men siden den lokale landbetjent var så venlig i 6. klasse at vise mig og mine jævnaldrene en række optagelser af børn, der skreg i smerte mens de desperat prøvede at sætte forskellige kropsdele tilbage på kroppen, har jeg ikke haft den store trang til at opleve fyrværkeri på nært hold. Det kan godt være, at skræmmekampagnen ikke var målrettet den stille, bebrillede pige på bagerste række, men det var hende den nåede! Jeg har heller aldrig brudt mig om at drikke. Jo, altså vand. Eller en varm kop te eller kakao, hvis der skal spilles op til fest. På plejehjemmet, måske? Men jeg gider faktisk ikke, at være beruset. Og jeg har aldrig kunne se, hvorfor lige netop nytårsaften absolut skal fejres med en skyhøj promille, mens man i bogstaveligste forstand risikerer arme og ben. Jeg ved godt, at jeg er et kedeligt spetakel. Men jeg er et kedeligt spetakel med arme, ben, øjne og fingre i fuldt behold!

Det lyder åndssvagt… Men det var egentlig først, da jeg fik børn – og nok egentlig endda først et år eller to efter – at det gik op for mig, at jeg selv bestemte, hvordan en god nytårsaften så ud for mig. At jeg ikke behøvede at holde en stor fest, hvor jeg ved midnat kyssede min kæreste som i alle de amerikanske film. At jeg ikke behøvede at købe en særlig kjole, bare fordi det var nytår igen i år. At jeg ikke behøvede at gå igennem Nettos spothylder efter nyt plastik-ragelse af ukendt oprindelse. At jeg ikke behøvede at spise fint og dyrt kød, bare fordi jeg skulle skifte kalenderen ud. Og at jeg ikke behøvede at føle mig forkert og kedelig, fordi jeg hellere ville skåle i cider end champagne. De seneste år er jeg faktisk blevet gladere og gladere for aftenen, og i år kan jeg mærke, at jeg virkelig glæder mig.

Så længe vi har haft børn, har vi nemlig holdt en stille og rolig familie-nytårsaften med forskellige konstellationer af vores forældre, mine bedstemødre og nogle år også et par søskende. Vi tager fint tøj på, hører dronningens nytårstale, spiser god mad og snakker hele aftenen, indtil vi ser på andre menneskers fyrværkeri. Måske vi tænder en enkelt bordbombe eller to, men så går det også virkeligt vildt for sig. Til gengæld kan vi godt finde på at spille et spil eller lave en quiz. Men for det meste sidder vi bare og hyggesnakker eller følger børnene i deres lege og idéer. Vi kører ikke aftenen op i gear, tværtimod.

Det betyder ikke, at vi ikke har traditioner, eller idéer til hvad vi måske kan lave. Den vigtigste tradition for børnene er nok, at hoppe ind i det nye år. Når klokken slår 12, vil de gerne stå på en stol og hoppe ned fra den. Traditioner på det ambitionsniveau er jeg helt med på, så det er en af de få nytårstraditioner, som jeg selv minder dem om. De sidste par år har vi også lavet en masse forskellige mocktails, i fine glas og med frugt og sukker på kanten. Der kan være alt mellem himmel og jord i. Ofte laver vi nogle, der minder om rigtige drinks, efter opskrift hos It’s fashion baby , men børnene elsker også bare at få lov til at blande drinks som de vil. Af sodavand, saftevand, juice, frugt, isterninger, is, flødeskum og krymmel. I meget små glas. Det er enkelte imellem, der er gode… Og så er der grøn sodavand blandet med kakao med blåbær og krymmel på toppen. Mums!

Men vi har ikke flere planer for aftenen, end at vi sagtens kan ændre dem undervejs, hvis vi føler for det. På den måde er nytårsaften meget mindre stresset end juleaften. Jeg ville ærlig talt blive ret skuffet, hvis vi ikke havde tid til at danse om juletræet eller gå i kirke juleaften. Og jeg tror heller ikke, at børnene ville være med på, at vi lige sprang gaverne over. Og det er jo super hyggeligt, selvom det er ret mange traditioner, på ret få timer. Nytårsaften har vi en del færre traditioner og en del flere timer at fordele dem på. I modsætning til juleaften er det rigeligt med tid til, at man kan finde et skørt spil frem, lave et fjollet krea-projekt med børnene eller se en god film. Eller til bare at sidde og snakke i sofaerne timevis, imens børnene falder i søvn imellem os… Det er det en uendelig lang aften, på den gode måde. Med tid til at hygge sig og tage den med ro. Og det elsker jeg.

Juleaften: Hvad der gik galt, og hvad der gik godt…

Mange voksne har nok et lidt dobbelt forhold til juleaften. Det er på den ene side årets hyggeligste aften, fyldt med traditioner, sange, god mad, gaver og familie. Måske det er derfor, at det også let kan blive en aften, hvor meget bare føles som en katastrofe. En dag man stresser igennem, bare for at blive skuffet over, hvad anstrengelserne egentlig førte med sig. Da jeg i tidernes morgen blev gravid med mit første barn, blev jeg også medlem af et internetforum for mødre. Det var en virkelig ting dengang. Det er lukket i dag, efter at have skrantet i årevis… I stedet er der kommet en facebook-gruppe, men det er ikke helt det samme. En af de hyggeligste ting ved babyforumet var de mange faste tråde, der kom igen og igen. To af dem var “Hvad gik galt juleaften?” og “Hvad gik godt juleaften?”. I den første tråd kunne man beklage sig uden at skulle forklare sig videre. Der var små forglemmelser som julelysene, der aldrig var blevet købt, geléen, der stod urørt i køleskabet og smuttede mandler, der på mystisk vis var forsvundet. Og så var der de lidt større ting, hvor folk var blevet oprigtigt skuffede over, at julemanden havde glemt at komme forbi som aftalt, at svigermor havde siddet og spillet Hay Day på sin telefon hele aftenen, eller at manden havde glemt at købe en julegave til dem. I den anden tråd var der frit lejde til at blære sig og glæde sig over alle de ting, der gik godt. Over de artige børn, den lækre gourmetmad, den ekstra betænksomme gave eller den helt rigtige måde at vende juleaften på hovedet på. Jeg kunne aldrig bidrage med nogle særligt sindsoprivende historier i nogen af trådende, men jeg kunne alligevel rigtig godt lide dem. Mest af alt fordi jeg til tider kunne læse, at de samme brugere kunne fortælle om 117 forfærdelige ting i den ene tråd og lige så mange fantastiske ting i den anden. Og dén følelse af at juleaften ikke ENTEN er tragisk mislykket eller eventyrligt magisk, kan jeg godt lide. Nogle gange er den begge ting på en og samme gang. Og i år havde vi nok en af de juleaftener, hvor meget egentlig gik galt, men alt alligevel var rigtig dejligt.

Hvad gik galt juleaften?-listen:

  1. Afbud
    Vi har aldrig været så få juleaften, som vi var i år. Egentlig havde vi måtte sige nej tak til at holde jul med noget familie, fordi vi simpelthen ikke havde plads til at være så mange. Men i løbet af december, blev det på grund af sygdom klart, at vi ikke blev særlig mange juleaften. Vi var 9, og det var i sig selv egentlig ret fint. Men vi savnede selvfølgelig dem, der ikke kom, og det var lidt svært.
  2. Alene om maden
    Det betød også, at jeg var helt alene om maden, mens min mand skulle passe børn og rydde op. Og det gør jeg aldrig igen! Så er det sagt. Der er simpelthen ikke nok timer på dagen eller blus på komfuret til at lave mad til vores familie. Vi spiser for eksempel både risalamande (med frisklavet jordbærsauce), risengrød og vegansk risengrød til forret. Og derfra er tonen ligesom sat. Aldrig mere! Næste år hører jeg, at mine forældre inviterer. Ellers skal de være velkomne til at lune maden her klokken kvart i seks.
  3. Baby-bræk
    Og grunden til at det virkelig var svært at få madlavningen til at fungere, var at vores mindste lille mus, var pylret hele dagen. Hun ville helst bare være på armen eller sidde og blive ammet. Og så skulle hun selvfølgelig have lov til det. Men da vi ved tre-tiden tog i kirke, kastede hun op udover sig selv, autostolenog dem indenfor den nærmeste radius. Det var så voldsomt, at det næsten var sjovt. Næsten. Vi er stadigvæk syge, forresten.

Hvad gik godt juleaften?-listen

  1. Rolig aften
    Fordi det kun var vores børn juleaften, var den også en hel del mere rolig en sædvanlig. Der var tid til at åbne gaverne i fred og ro, og der var tid til at lege med dem. Der var heller ikke mere støj, end at man kunne sidde og snakke helt stille og roligt sammen. Det var faktisk rigtig hyggeligt.
  2. De artige børn
    Okay, artige er så meget sagt. Men de var virkelig søde alle tre. Glade, kærlige og utroligt taknemmelige for deres gaver. Måske fordi de to store fik brugt det meste af dagen på at hygge med deres savnede moster, mens min mand og jeg skiftedes til at tackle julemiddag, borddækning og vores lille baby-gnavpot.
  3. Gaverne
    Jeg har tidligere skrevet om pigernes gaveønsker herinde, men min mand og jeg fik jo også gaver. Jeg er faktisk blevet så gammel, at jeg kan værdsætte et gavekort, som jeg fik af min mormor. For ikke at tale om den kurv med økologisk mad og den historisk korrekte tætningsliste som vi fik af mine forældre (vi bor i et smukt, gammelt og tilsvarende utæt hus). Af min mand fik jeg en helt fantastisk Almitra Tattva vikle, som jeg slet ikke havde turde håbe på. Den er helt utroligt smuk og lækker. Og selvom den er meget tynd og let, så bærer den som en drøm. Min datter sov flere timer i den juleaften, og hun føltes på intet tidspunkt tung at bære. Jeg fik også en virkelig smuk gave af min søster, der er glaspuster. Hun gav mig og min mand et glasfad med stjernebillederne og et gavekort på 10 drikkeglas, som vi selv kunne væge hvordan skulle se ud. Jeg føler mig virkelig heldig.

Vores rolige jul

Juleaften bliver lidt anderledes i år, end vi troede, at den ville blive. Først og fremmest fordi vi nok kun bliver 9 mennesker, hvor vi plejer at være det dobbelte. Sådan bliver det, fordi der i år skal tages hensyn til noget sygdom, i flere hjørner af familien. Og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Men vi finder tid til at se dem på andre tidspunkter i julen. Og jeg tror, at juleaften bliver fin alligevel.

Ikke ring-til-bo-bedre-for-det-her-vil-de-ikke-gå-glip-af-fin, men fin og hyggelig. Med hygge i spandevis og alle de vigtigste juletraditioner: Hjemmebag en masse. Ældstebarnets violinkoncert for de beundrende forældre. Julesange, julemad, juletræ og julegaver. Jeg vil gerne i kirke sammen med vores ældste piger. Og vikletid med vores yngste. Min mand vil gerne se Disneys Juleshow sammen med børnene. Men også en juleaften hvor vi springer over, hvor gærdet er lavest med rødkål på glas, fedtede vinduer og forhåbentlig et sæt forældre, der er afstressede nok til faktisk at kunne nyde julen. For der har været en enkelt jul eller to, hvor det ikke helt var tilfældet. Hvor vi begge blev så stressede over rengøring, mad og gæster, at vi lidt glemte, hvad vi egentlig gerne ville have, at julen handlede om. Om at have tid til at lege med børnene. Om at have tid til at fjolle og snakke. Om at have tid til at slappe af, og få dagen til at vare længst muligt, i stedet for at blive et kapløb frem til julemiddagen. Om at nyde nuet.

Også selvom vi er indehavere af en ovn, der hverken er blevet rengjort denne jul, eller julen før. Det lader ifølge min Instagram-feed ellers til, at være noget man gør. Gør ovnen ren før jul. Det er ikke et overskudsniveau, som jeg opererer på i år. Eller noget år i det hele taget. Til gengæld fik de mange rene ovnbilleder mig prompte til at rengøre køleskabet. For den kakaomælk, som min datter spildte derinde for en uges tid siden. Og det er jeg dem ret taknemmelig for, for det var strengt nødvendigt. Det har faktisk aldrig generet mig, at de sociale medier på den måde idylliserer og forskønner. Særligt op til jul. På min Instagram-side er der billeder af hjemmebag, juleklip og ture i skoven. På andres er der billeder af rene ovne, hvide stuer eller smarte outfit of the day-billeder. Det synes jeg egentlig bare er dejligt. Også selvom min ovn ikke har været skinnende ren, siden den blev købt, min stue burde blive støvsuget mindst dobbelt så ofte, som den bliver, og jeg går i skrivende stund rundt i det yogatøj, som jeg hele dagen har gået rundt i. Uden at have nogen som helst intention om at dyrke yoga, vel og mærke.

Vi har alle vores mere og mindre idylliske sider, og især på Instagram kan det idylliske få lov til at fylde. Måske endnu mere i julen. Men jeg har ikke noget imod det. Jeg synes faktisk, at det er helt rart, at se billeder af fremmede menneskers jule-rengjorte ovne og lækre tøj. Af nissedøre-nisser der hver nat har lavet de mest utrolige tryllerier, og af hjem der er julepyntede, så det ligner noget fra et boligmagasin. Til gengæld lægger jeg oftest selv de ting ind på Instagram, der bringer mig glæde. Og ja, den opmærksomme følger vil bemærke, at det primært er i kategorierne børn og kage. Jeg kunne godt lægge et billede ind af min til-snuskede ovn, i et opgør mod alt det finpudsede og pæne. Men I ved hvordan en snavset ovn ser ud. Og jeg vil hellere selv kigge på mit fine juletræ, som vi pyntede sammen med børnene i dag. Så det får I i stedet. Rigtig glædelig jul.

8 ting jeg skal lave i juleferien i år

Julen skal helst være den samme år efter år. Den samme mad, de samme julesange og de samme juletraditioner. De julede ting er lige netop julede, fordi vi gør dem år efter år. Alligevel kan det være sjovt at afprøve nogle nye traditioner en gang imellem. Jeg skal selvfølgelig danse om juletræet med mine børn, åbne pakker, spise julemad og holde nytår. Men jeg har også fundet 8 nye hyggelige ting,jeg skal lave i år… Og jeg håber, at et par af dem bliver til nye juletraditioner.

  1. Sove længe
    Før man får børn er det en selvfølge at feriedagene ikke begynder med, at man bliver vækket klokken 5:34 om natten. Det er faktisk den største ulempe ved at få børn, som jeg kan komme i tanke om. Jeg er muligvis lidt af en B-menneske-fanatiker, men jeg føler stærkt for, at ophøje sene morgener til en menneskeret. Det gør mig til et væsentligt lykkeligere menneske, at sove til klokken 10 med jævne mellemrum. Min mand er også glad for dovne morgener, så vi må dele et par af morgenerne op imellem os, så den ene kan hygge med børnene, mens den anden kan realisere sin indre Tornerose.
  2. Sove i stuen
    I modsætning til at sove længe er denne her en ren børneidé. Pigerne synes simpelthen, at det vil være super hyggeligt at slæbe en stak madrasser ind i stuen for at sove der. Vi sover i forvejen sammen, så jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det virker som så sjov en idé, men det gør det. Selv tror jeg faktisk, at det kan være meget hyggeligt med juletræ og morgenfjernsyn i fodenden… Eneste problem – og grunden til, at vi ikke har gjort det endnu – er vores lille klatretrold, der uden tvivl vil se juletræet som en velkommen udfordring. Men for et par dage siden fandt jeg en vest-sovepose frem, og den er blevet gennemtestet til at være helt kravlestoppende…
  3. Gå en aftentur for at kigge på julelys
    Idéen kommer faktisk fra en amerikansk youtuber, som jeg følger. Hun sagde, at en af hendes yndlingstraditioner, var at køre rundt med børnene, og kigge på julelys. Der er nok ikke lige så mange julelys fremme i vores by, som der er i hendes. Og jeg synes heller ikke at køreriet lyder så hyggeligt igen… Men en undskyldning for at hive familien ud på en aftentur, kan jeg altid bruge.
  4. Have en pyjamasdag
    Igen en idé fra den samme youtuber. Hendes familie blev i deres nattøj den 25., hvor de bare tussede rundt og nød hinanden og de nye gaver. Den 25. har vi andre planer, men en undskyldning for at tusse rundt i nattøj hele dagen, er bare for god til at gå til spilde. Det er måske lidt fjollet, men der er et eller andet ved konceptet, der lyder enormt hyggeligt i mine ører. Jeg tror faktisk ikke, at jeg er i stand til at stresse i nattøj.
  5. Jule(hjemme)bio
    Vi er ret glade for hjemmebio. Det er hvad børnene kalder det, når vi popper popcorn, og ser en film sammen med dem. Deres mor er til gengæld ret glad for julefilm. De er måske sjældent kunstneriske mesterværker… Men det er bare så hyggeligt. Så i morgen, hvor jeg er alene med alle tre piger det meste af dagen, har jeg planer om at poppe nogle popcorn, lave noget varm kakao, hive dynerne op i sofaen og finde den første den bedste A-mærkede julefilm frem. Nogle gode forslag?
  6. Læse en bog
    Som ikke er Mis med de blå øjne! Jeg synes virkelig, at det er svært at få læst, når jeg går hjemme med to børn, og jeg savner det virkelig. Måske er det lidt ambitiøst med en hel bog. Men læse I en bog det skal jeg! Om jeg så skal liste mig væk fra børn og julegæster, fort at gemme mig med en bog i brusenichen bag låste døre..
  7. Gå en lang tur i skoven
    Vi bor tæt på et skønt lille stykke skov med løbebakker, krokodillesøer, hviskestier, tingfinderstrand og masser af frisk luft. Man skulle næsten være et dovent skarn for ikke at nyde det, også i juleferien.
  8. Slappe af
    Det er nok den sværeste tradition at starte. For jeg kan være virkelig slem til at stresse julen igennem. Jeg ved ikke hvorfor. Man skulle næsten tro, at jeg forventede at blive bedømt på 12-trinsskalaen af en særlig lille julekomité over, hvor godt julen gik. Hvilket jo er fuldstændigt idiotisk. Man bliver bedømt af en særlig lille stresskomité på, hvor godt man har husket at slappe af. Husk det!

Julefavorit: Veganske kanelsmåkager

Hver jul bager jeg kanelsmåkager. Det er mine yndlingssmåkager, så jeg kan faktisk også finde på at bage dem, selvom det ikke er jul. De er sprøde, lækre og smelter på tungen.  Og så er de utrolig lette at lave. Som barn lavede jeg dem tit sammen med min mor og søster. Og vi lavede dem altid i min farfars kødhakker, der har en småkageplade, som man kan sætte for. Jeg ikke selv har en kødhakker, så jeg har faktisk lånt farfars kødhakker i år. De fleste andre år har jeg bare formet kagerne på andre måder, men der er bare noget ekstra hyggeligt ved at kopiere julen fra ens barndom. I år har jeg til gengæld lavet kagerne i en vegansk version, så alle gæsterne kan spise med. Og jeg kan faktisk ikke smage forskel. Hvilket er en god ting. En virkelig god ting.

Opskrift på veganske kanelsmåkager til jul

Ingredienser:

1 dl lage fra en dåse kikærter – der er over 2 dl i en dåse (eller 2 æg)
500 gram mel
4 tsk bagepulver
8 tsk ægte kanel (eller 6 tsk alm. kanel)
250 gram smørbart
350 gram rørsukker (eller 380 gram hvidt sukker)

Sådan gør du:

  1. Pisk kikærtelagen til skum.
  2. Bland imens melet med bagepulver og kanel, og smulr smørret heri.
  3. Tilsæt sukkkeret og melet til kikærteskummet, og rør godt.
  4. Stil småkagedejen på køl i mindst en halv time. Dejen kan også gemmes et par dage på køl, eller fryses i ruller.
  5. Form småkagerne. Man kan f.eks.:
    Køre dejen igennem en kødhakker med småkageplade, og skære strimlen ud i småkager på 2-3 cm.
    Rulle dejen ud på et meldrysset bord og udstikke kager med forme.
    Trille dejen til pebernødder.
    Trille dejen til kugler lidt større end pebernødder, der mases flade med en gaffel.
    Rulle dejen til en pølse og skære pølsen ud i tynde kager.
  6. Bag kagerne ved 185 grader i 5-10 minutter, indtil kagerne er gyldne i midten og lysebrune i kanten.