7 ting jeg gør som hjemmegående

Jeg har gået hjemme siden jeg blev gravid – og sygemeldt – med Lille A for halvandet år siden, og har indtil videre forlænget den almindelige barselsorlov med et ekstra år. Før det studerede jeg og skrev speciale hjemmefra, hvilket jeg brugte 30-50 timer om ugen på. Nogle dage med pigerne hjemme, andre dage med korte børnehavedage. Nu går vores ældste i skole om formiddagen, og de to yngste er som regel sammen med mig. Jeg tror, at der er lige så mange gode måder at indrette familielivet på, som der er familier. Det her er derfor ikke 7 grunde til, at alle mødre burde blive hjemmegående. Det tror jeg nemlig ikke ville være ideelt. Men det er 7 ting, JEG elsker ved at gå hjemme.

1. Pasning af syge børn
   Jeg passer bare børnene selv, når de er syge. Og det er ikke et problem. Igen dårlig samvittighed. Ingen grund til at overtale bedsteforældre til at blive smittet med en omgang influenza. Intet forsøg på at få arbejdet lidt med en feberramt 2-årig på skødet. Jeg passer dem bare. Også på barnets 3., 4., og 5. sygedag. Og også hvis de bare er lidt forkølede, trætte eller småsløje.
2. Tid til hinanden
   Når børnene er gået i seng, slapper vi af. Helt af. Og jo.. Jeg skulle da nok få tid til at se Tirsdagsanalysen, drikke en kop kakao og snakke med min mand, selv om jeg havde et fuldtidsarbejde. Når først vi altså havde ordnet vasketøj, gjort rent i køkkenet og bestilt indkøbsvarer på nettet. Hvis man kommer hjem klokken 17, stresser rundt med børnene til klokken 20 og derefter skal sørge for træning, afslapning og husligt arbejde, så bliver det hele lidt sværere.
3. Et langsommere liv
   Stofbleer der skal vaskes? Intet problem. På det lange øko-program der tager 3 timer, selvfølgelig. Og så hængetørre bagefter. Det lyder som en utrolig basal ting, men det er en enorm lettelse ikke at bruge dagen på at stresse rundt. Da jeg studerede på fuld tid var hele dagen et kapløb. Kunne jeg smøre madpakke, mens jeg spiste morgenmad? Hvor hurtigt kunne jeg cykle ud til børnehaven, aflevere og cykle tilbage igen? Kunne jeg læse, mens jeg ammede? Og suse igennem Netto på 12 minutter? Min dag handlede mere eller mindre om at multitaske mest muligt, for at kunne tilbringe mest muligt tid sammen med mine børn. Sådan er det ikke længere. Indkøbsturen i Netto, må gerne tage en time. Turen på legepladsen må gerne tage to. Og aftensmaden må gerne stå og simre hele dagen. Uanset om det er en lækker simregryde eller bare en omgang risengrød. No stress.
4. Kvalitetstid med børnene
   Det havde jeg selvfølgelig også tidligere. Men den ekstra tid med mine børn betyder især, at vi har fået mere tid til bare at nyde hinandens selskab. Sådan virkelig skovtur-på-en-sommerdag-agtigt. Og det er livet altså ikke for langt til. Det er ikke fordi, vi aldrig har øjeblikke, hvor alt smelter sammen, og livet virker næsten helt umuligt. Men fordi vi har mere tid sammen og kan bruge mere energi på hinanden, er der bare også flere glansbillede-øjeblikke.
5. Kvantitetstid med børnene
   Kvalitetstid er dejligt nok, men det er kvantitetstid virkelig også. For i bund og grund går jeg jo hjemme, fordi jeg gerne vil bruge så meget tid som muligt med mine børn. Men de ekstra timer vi frikøber i vores hverdag, betyder også at min mand får mere tid sammen med vores børn. Simpelthen fordi der er mindre, der skal indhentes, når han kommer hjem fra arbejde.
6. Ego-tid
   Tid til mig selv er det første, der bliver sat til side og glemt, når jeg er presset. Så får jeg ikke tid til at læse, dyrke yoga, se de programmer jeg gerne vil se, eller skrive de blogindlæg jeg gerne vil skrive. Og det kan vi jo ikke have, vel? Især ikke fordi jeg bliver et noget rarere menneske at være sammen med, når jeg har tid til mig selv. Tid hvor jeg ikke skal forholde mig til omverdenens krav, men bare kigge indad. Min mand har lige omvendt brug for at være sammen med andre. For at spille musik og gå til badminton. Og det er meget lettere at passe den slags ind, nu hvor vi har mere tid.
7. At leve i nuet
   Okay, at sige at vi lever i nuet, er måske alligevel at tage munden lidt for fuld. Det kræver, at man befinder sig i konstant zen. Eller måske bare at man er så udmattet, at man ikke orker at tænke videre til næste kop kaffe. Men jeg oplevede i lang tid, at livet som mor handlede om, at glæde sig til den næste fase. Når de sov igennem. Når jeg ikke havde graviditetskvalme med lillesøster. Når jeg skulle på barsel. Når vi flyttede i hus. Når jeg skulle skrive speciale hjemmefra. Når jeg havde afleveret speciale. Og det blev ved. Fokus var altid på målet og aldrig på processen. Jeg har stadig mål, og ting jeg glæder mig til. Men først og fremmest holder jeg af dagligdagen.