Vigtigste babyudstyr: 10 livreddere (0-6 måneder)

Er jeg blevet minimalist? #MinsGame

Det er faktisk ikke første gang, jeg har prøvet kræfter med MinsGame. Jeg prøvede også for et års tid siden… Og nåede til dag 8. Denne gang var jeg lidt mere motiveret. Jeg skulle jo skrive herinde, hvordan det var gået. Jeg skulle vinde over min mand, der også prøvede kræfter med udfordringen. Og så skulle jeg virkelig af med nogle ting.

Min evne til at samle ting og sager sammen er noget helt ud over det sædvanlige. Det er muligvis verdens mest ubrugelige superkraft. Da vi flyttede fra en mindre lejlighed i byen til et stort fire-etagers hus, tænkte jeg, at problemet var løst. Der er gået to et halvt år. Og det er lykkedes mig at få fyldt huset til bristepunktet. Selvom det er næsten fire gange så stort som den lejlighed, vi kom fra. Det er ikke fordi ,jeg som sådan er en hoarder. Jeg har ikke et rum fyldt med gamle aviser i stakke, eller en hattesamling der har spredt sig fra garderoben til køkkenbordet. Men fyldt fire etager, det har jeg.

Så for lidt over en måned siden besluttede jeg mig for at prøve kræfter med udfordringen igen. Jeg ville prøve at kommer af med 465 ting, det samme ville min mand og vores ældste datter ville finde en ting for hver dag.

De første to uger gik det let og hurtigt at finde de 1-14 ting hver dag. Jeg sorterede mere eller mindre kun ting væk, som jeg på forhånd havde haft på fornemmelsen, at jeg gerne ville af med. Min mand gjorde det samme. Men på dag 15 blev det svært. Vinglassene, som vi kun bruger juleaften, var røget. Det samme var det ekstra bestik, som vi ikke længere havde brug for. Og de bøger vi aldrig fik læst. Derfra krævede legen lidt mere fantasi – og tid. Især tids-aspektet gjorde at min mand stod af omkring dag 20. Når han kommer hjem fra arbejde prioriterer han at være sammen med børnene, og det blev simpelthen for tidskrævende at gå på jagt efter 20+ undværlige ting hver aften.

Mod slutningen af måneden begyndte jeg også at være træt af legen. Ikke fordi det var svært at finde ting, som jeg kunne skille mig af med. Men det begyndte at blive svært at tage stilling. Det begyndte i stedet at blive fristende bare at smide 28 tilfældige ting over i bunken, uden helt at gennemtænke mit praktiske behov for tingen eller min følelsesmæssige tilknytning til den. Men jeg klarede mig igennem. Og det samme gjorde vores datter, som faktisk endte med at finde en del flere ting, end hun egentlig havde tænkt, at hun ville.

Nu er der gået et par dage siden dagen, hvor jeg skulle finde 30 ting, der enten kunne gives bort, sælges eller smides ud. Og det er lidt af en lettelse ikke at skulle finde så mange ting hver dag. Jeg synes, at det har været skønt at få ryddet ud, men jeg glædede mig til ikke længere at have et daglig kvote af ting, der skal findes. For det blev efterhånden lidt af en stressfaktor. Og selvom det faktisk lykkedes mig at finde 465 forskellige ting, så er jeg ikke i nærheden af at være en fuldstøbt minimalist.

Da jeg startede på udfordringen, var det derfor også med forhåbninger om at blive bare lidt mere minimalistisk. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke kan gøre mig nogen forhåbninger om nogensinde at blive en vaskeægte minimalist. Det er simpelthen bare ikke mig. Jeg kan godt lide ting. Ikke nødvendigvis dyre eller fine ting, men ting der repræsenterer en bestemt historie eller følelse for mig. Jeg elsker rum, der er fyldt til kanten med puder, arvestykker, håndlavet glas, nørderier, potteplanter, keramik, børnekunst og alt derimellem. Men der er dele af minimalist-bevægelsen, som jeg virkelig godt kan lide at lade mig inspirere af.

Jeg synes også, at jeg har lært en del af udfordringen. Først og fremmest, at minimalisme ikke behøver at se ud på en bestemt måde. Et minimalistisk hjem behøver ikke at være et halvtomt hjem, der passer perfekt ind i et livsstilsmagasin. Det kan også være en to-værelses lejlighed, hvor alle vægge er tapetseret med bogreoler fra gulv til luft. Eller har en garderobe stor nok til at tilfredstille en Kar-Jenner. Hvis man jævnligt læser i sine mange bøger, og går i alt sit tøj, så er det fint. Ligesom det er fint, hvis man bare jubler indvendigt, når man kigger på et skoskab eller en bogreol fyldt med gamle venner. Minimalisme handler ikke nødvendigvis om at skille sig af med alle sine ejendele. For mig er det begyndt at handle om ikke at beholde tilfældige ting, ting man ikke bruger, eller ting man kun beholder af høflighed. Det handler om kun at have de ting, man har brug for eller bliver glad i låget af at se på. Og sådan et hjem vil jeg gerne bruge flere kræfter på at få.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vigtigste babyudstyr: 10 livreddere (0-6 måneder)