Genbrugsbørn og øko-idealer

Jeg ville rigtig gerne være mere minimalistisk. Altså bare lidt. For jeg kan desværre rigtig godt lide ting. Det er ikke verdens yndigste indrømmelse. Især ikke når jeg let kan se, at vi sagtens kan undvære rigtig mange af de ting, som vi har. Og når det kommer til børnenes tøj og udstyr er jeg bestemt ikke mere minimalistisk anlagt. Tværtimod. Det lyder ellers så fint og rigtigt at sige, at børn ikke har brug for så meget. Det har de på sin vis heller ikke. Men jeg kan virkelig godt lide at “være på den sikre side”. Jeg synes, at det giver en frihed at have tre flyverdragter i hver størrelse, så børnene kan lege ude i sneen hele dagen, uden formaninger om at passe på, at de ikke bliver våde. Eller et helt skab propfyldt med børnetøj. Tanken om at jeg kan lade være med at vaske i ugevis, hvis vi bliver syge, fylder mig med en glæde, jeg ikke kendte til, før jeg fik børn. Og glæde skal man holde fast i. Også den hyggeglæde der spirer frem, når jeg finder nyt tøj til børnene. Jeg kan sidde i timevis og lede efter uldtøj til vinteren på dba, eller prøve at finde en særlig type sweater som en af de store piger virkelig ønsker sig. Men hvad gør man så som små-materialistisk, minimalisme-misundende øko-spelt-hippie, når konflikten mellem den dårlige samvittighed og købe-fixet bliver for stor? Man køber brugt. Det er heldigvis blevet ret udbredt at købe børnetøj, legetøj og udstyr brugt, så brugtmarkedet bugner af varer. Og der er mange gode grunde til at gøre det.

Miljø og kemi er en af de bedste grunde til at købe brugt. Brugt tøj er bare en virkelig let vej til at undgå en masse unødvendig kemi. Og så er der jo miljøet. Selv det bedst øko-mærkede tøj kræver ressourcer at producere. Hvis jeg skulle fylde hele skabet – og jeg ved, at jeg kommer til at fylde skabet – med splinternyt børnetøj, ville det kræve flere ressourcer, end hvad jeg synes er helt rimeligt. Hvis jeg derimod køber eller får størstedelen af vores børnetøj brugt, og selv sørger for, at det bliver genbrugt, slider en stor garderobe derimod ikke mere på miljøet. Om Ella slider tre kjoler helt op, eller næsten ikke slider på 15 kjoler, har efter min bedste snusfornuft et lige stort aftryk på klimaet.

En anden rigtig god grund til at købe brugt er økonomien. Det var en af de første grunde til, at jeg begyndte at købe brugt. Jeg kan tydeligt huske første gang jeg gik ind i børneafdelingen i en tøjbutik. Her undrede jeg mig over hvordan en lillebitte babybluse kunne koste det samme som et mindre telt til min dengang højgravide mave. På det tidspunkt studerede jeg stadig, så jeg gik hjem med tomme hænder og købte samme aften en stor sæk tøj til helt samme pris, brugt. I dag har vi valgt, at jeg går hjemme, så økonomien er ikke meget bedre, og børnetøj er aldrig blevet noget, vi har prioriteret i højt vores budget. Jeg synes ikke længere, at priserne er for høje i lavprisbørnetøjsbutikker. Tværtimod. Men jeg synes faktisk, at det er utroligt, – i ordets mest bogstavelige forstand – at tøj kan laves så billigt. Det er stadig for højt til vores budget. Især fordi vi nu prioriterer at købe bæredygtigt tøj, når vi køber nyt. Og så skal resten af garderoben helst koste så lidt som muligt.

Det er nu ikke alt, jeg køber brugt. Nogle ting vil jeg gerne have en forbrugergaranti på, for ikke at risikere, at de ender med at blive dyrere i længden, hvis de går i stykker. Andre ting kan der være nogle hygiejnemæssige grunde til at købe fra nye. Selvom det meste jo kan vaskes helt rent, så kan der være nogle ting, som eksempelvis bideringe og badelegetøj, hvor der kan skjule sig skimmel. Eller jeg kan være bekymret for, hvordan kemi-mærkningen har været for visse typer af ældre legetøj. Og så kan der være ting, jeg ikke kan finde brugt, selvom det faktisk er sjældent. Det er især, hvis jeg har forelsket mig i noget helt bestemt tøj til børnene. Nogle gange vil jeg gerne forkæle børnene (læs: mig selv) med en lækker body eller kjole fra en helt ny kollektion. Og det synes jeg også, at der skal være plads til. En gang i mellem.

Jeg er ikke så god til absolutte regler eller alt for pompøse idealer. Alt i mig stritter imod, hvis rammerne bliver for strikse. Men jeg kan virkelig godt lide tanken om, at vores familie ikke forbruger mere end nødvendigt, i forhold til det liv vi gerne vil leve. Hvis vi kan skåne miljøet, børnenes kroppe og pengepungen, uden at forringe vores livskvalitet, virker det bare helt fjollet at lade være. Især fordi det er nogle værdier, jeg gerne vil give videre til børnene. Jeg kan mærke, at især vores ældste datter er kommet i en alder, hvor hun begynder at være opmærksom på mode på en måde, der rækker ud over “Jeg kan godt lide Elsa”. Og modeindustrien har bare et enormt ressourcespild. Derfor vægter jeg også bæredygtighed højt, når jeg fra tid til anden køber tøj fra nyt. Så jeg håber, at kunne ramme en gylden middelvej, hvor børnene ikke lærer, at det er helt normalt at forbruge uden at tænke først, men heller ikke går og sukker i årevis efter lige netop dét par sko, som alle veninderne har. Og det er vigtigt. Især fordi det også giver mig lov til at købe lige den GOTS-certificerede, yndige body, som jeg sukker efter til Lille A. Og det sukkeri er livet for kort til.