Genbrugsgaver og kærlighed

I dag er det min fars fødselsdag. Og jeg glæder mig til at fejre ham i eftermiddag. Med kage, kakao, sang, flag og… Gaver!

Vi giver mindst 50 gaver om året. Det lyder lidt vildt, men jeg tror faktisk ikke engang, at det kan gøre det. Vi giver 24 fødselsdagsgaver om året. Mellem 17 og 23 julegaver. Og dertil kommer så små børnefødselsdagsgaver, værtindegaver, house-warminggaver, bryllupsgaver, dåbsgaver, barselsgaver og gaver til runde fødselsdage hos folk, vi ikke normalt fejrer. Det er helt vildt at tænke på. Vildt fordi det faktisk er en stor del af vores forbrug, der ligger som gaver. Og vildt, fordi jeg faktisk slet ikke har lyst til at ændre på det.

Jeg kan godt lide at give gaver. Det er virkelig en kliché, men jeg kan bedre lide at give gaver, end jeg kan lide at modtage dem. Det er ikke bare et ritual eller en kedelig tradition for mig. Det er en måde at vise kærlighed og omsorg på. Man kan selvfølgelig være omsorgsfuld på mange andre måder. Og hvis vi var absolut tvunget til at holde op med at give gaver, så ville verden jo ikke gå under. Men det er vi ikke. Og jeg nyder at vise omsorg på så mange måder som muligt. Alligevel synes jeg, at det er værd at overveje, hvilke gaver man giver. Simpelthen fordi så stor en andel af det unødvendige sjov-og-spas-forbrug ligger i gaverne. Vi giver derfor helst gaver ud fra forskellige tanker om bæredygtighed. Er det en gave, der vil blive brugt? Værdsat? Kan den findes brugt?

Jeg er for nyligt blevet inviteret til en fødselsdag uden gaver. Eller i hvert fald i helt klassisk forstand… Til min mosters runde fødselsdag inkluderer ønskesedlen en flot sten fra stranden, en god biblioteksbog, en lommefilosofisk samtale, noget hjemmelavet og en regnvejrstur på bare fødder. Jeg ved ikke, hvad jeg giver hende endnu, men jeg synes, at det er skønt med fødselsdagsønsker, der ikke kan købes i Imerco. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med Imerco-gaver. Men jeg bryder mig ikke om at browse i butikker efter gaver. Det kan let blive en et-eller-andet-gave. En jeg-kunne-ikke-finde-noget-bedre-gave. Dem har jeg selv givet en del af gennem årene. En lysestage eller en vase som ikke var ønsket, som ikke blev værdsat og som måske aldrig rigtigt er blevet brugt. Gaver som egentlig bliver meningsløst forbrug, når det egentlig kunne være en anledning til noget andet.

Vi har selv flere gange prøvet at undgå at få de mindre meningsfulde gaver. Men det kan være svært. Især når man har små børn, for de fleste vil naturligvis virkelig gerne glæde dem. Og på en eller anden måde er vi blevet overbevist om, at børn kun bliver glade for legetøj. Sidste jul var vores datters største ønske en oplevelse. Hun ville gerne på café-tur, i rundetårn, i botanisk have og i zoologisk have. Men hvis folk spurgte hende, om hun ikke også ønskede sig dit og dat, svarede hun nogen gange ja. Ofte uden reelt at ønske sig tingen. Hun fik faktisk ikke nogen oplevelser. Til gengæld fik hun en masse legetøj. Noget af det var gode ting, som hun havde ønsket sig længe. Der var for eksempel en ethjulet cykel, som hun kan lege med i mange år og dele med sine søstre. Selv hvis den aldrig skulle blive et hit her, ville hun kunne give den videre, og lade den sprede glæde et andet sted. Men mange af de andre gaver er for længst gået i stykker eller blevet glemt igen, både af hende og af mig.

Jeg vil helst undgå den slags gaver. Gaver der bliver produceret, købt, åbnet og glemt igen. Men jeg er ikke minimalist. Slet ikke når det kommer til gaver. I år får min far faktisk ret mange gaver af os i. I en genbrugsbutik fandt min mand to tallerkner, som han samler på og ønsker sig. Der fandt jeg også Pædagogik, en grundbog til et fag. Den ønsker han sig ikke. Og jeg indrømmer gerne, at jeg måske er lidt farvet af, at han under vores sidste besøg udbredte sig om, at ingen uddannelser kunne måle sig med hans. Han har muligvis helt ret. Men nu kan han selv tjekke. Min datter fandt i en anden genbrugsbutik en grøn skjorte, som hun var sikker på, at han ville elske. Så den får han også. Han er nemlig ret glad for grøn. Og så var der hans oprindelige gave: Et bee’s wrap, som han kan bruge i stedet for plastikposer til at pakke sine hjemmebagte rugbrød ind i. Hele herligheden er pakket ind i et stykke voksdug og et brugt gavebånd. Og så har pigerne tegnet, malet og lavet kartoffeltryk til den helt store guldmedalje. Det er muligvis verdens mest rodede og uorganiserede fødselsdagsgave. Men det er en gave fyldt med kærlighed, som vi har nydt at finde og som han vil nyde at få. Og den slags gaver synes jeg, at der skal være plads til. Helt uden minimalistisk, dårlig øko-samvittighed. Men også uden tomt og meningsløst forbrug.