Genbrugsbørn og øko-idealer

Jeg ville rigtig gerne være mere minimalistisk. Altså bare lidt. For jeg kan desværre rigtig godt lide ting. Det er ikke verdens yndigste indrømmelse. Især ikke når jeg let kan se, at vi sagtens kan undvære rigtig mange af de ting, som vi har. Og når det kommer til børnenes tøj og udstyr er jeg bestemt ikke mere minimalistisk anlagt. Tværtimod. Det lyder ellers så fint og rigtigt at sige, at børn ikke har brug for så meget. Det har de på sin vis heller ikke. Men jeg kan virkelig godt lide at “være på den sikre side”. Jeg synes, at det giver en frihed at have tre flyverdragter i hver størrelse, så børnene kan lege ude i sneen hele dagen, uden formaninger om at passe på, at de ikke bliver våde. Eller et helt skab propfyldt med børnetøj. Tanken om at jeg kan lade være med at vaske i ugevis, hvis vi bliver syge, fylder mig med en glæde, jeg ikke kendte til, før jeg fik børn. Og glæde skal man holde fast i. Også den hyggeglæde der spirer frem, når jeg finder nyt tøj til børnene. Jeg kan sidde i timevis og lede efter uldtøj til vinteren på dba, eller prøve at finde en særlig type sweater som en af de store piger virkelig ønsker sig. Men hvad gør man så som små-materialistisk, minimalisme-misundende øko-spelt-hippie, når konflikten mellem den dårlige samvittighed og købe-fixet bliver for stor? Man køber brugt. Det er heldigvis blevet ret udbredt at købe børnetøj, legetøj og udstyr brugt, så brugtmarkedet bugner af varer. Og der er mange gode grunde til at gøre det.

Miljø og kemi er en af de bedste grunde til at købe brugt. Brugt tøj er bare en virkelig let vej til at undgå en masse unødvendig kemi. Og så er der jo miljøet. Selv det bedst øko-mærkede tøj kræver ressourcer at producere. Hvis jeg skulle fylde hele skabet – og jeg ved, at jeg kommer til at fylde skabet – med splinternyt børnetøj, ville det kræve flere ressourcer, end hvad jeg synes er helt rimeligt. Hvis jeg derimod køber eller får størstedelen af vores børnetøj brugt, og selv sørger for, at det bliver genbrugt, slider en stor garderobe derimod ikke mere på miljøet. Om Ella slider tre kjoler helt op, eller næsten ikke slider på 15 kjoler, har efter min bedste snusfornuft et lige stort aftryk på klimaet.

En anden rigtig god grund til at købe brugt er økonomien. Det var en af de første grunde til, at jeg begyndte at købe brugt. Jeg kan tydeligt huske første gang jeg gik ind i børneafdelingen i en tøjbutik. Her undrede jeg mig over hvordan en lillebitte babybluse kunne koste det samme som et mindre telt til min dengang højgravide mave. På det tidspunkt studerede jeg stadig, så jeg gik hjem med tomme hænder og købte samme aften en stor sæk tøj til helt samme pris, brugt. I dag har vi valgt, at jeg går hjemme, så økonomien er ikke meget bedre, og børnetøj er aldrig blevet noget, vi har prioriteret i højt vores budget. Jeg synes ikke længere, at priserne er for høje i lavprisbørnetøjsbutikker. Tværtimod. Men jeg synes faktisk, at det er utroligt, – i ordets mest bogstavelige forstand – at tøj kan laves så billigt. Det er stadig for højt til vores budget. Især fordi vi nu prioriterer at købe bæredygtigt tøj, når vi køber nyt. Og så skal resten af garderoben helst koste så lidt som muligt.

Det er nu ikke alt, jeg køber brugt. Nogle ting vil jeg gerne have en forbrugergaranti på, for ikke at risikere, at de ender med at blive dyrere i længden, hvis de går i stykker. Andre ting kan der være nogle hygiejnemæssige grunde til at købe fra nye. Selvom det meste jo kan vaskes helt rent, så kan der være nogle ting, som eksempelvis bideringe og badelegetøj, hvor der kan skjule sig skimmel. Eller jeg kan være bekymret for, hvordan kemi-mærkningen har været for visse typer af ældre legetøj. Og så kan der være ting, jeg ikke kan finde brugt, selvom det faktisk er sjældent. Det er især, hvis jeg har forelsket mig i noget helt bestemt tøj til børnene. Nogle gange vil jeg gerne forkæle børnene (læs: mig selv) med en lækker body eller kjole fra en helt ny kollektion. Og det synes jeg også, at der skal være plads til. En gang i mellem.

Jeg er ikke så god til absolutte regler eller alt for pompøse idealer. Alt i mig stritter imod, hvis rammerne bliver for strikse. Men jeg kan virkelig godt lide tanken om, at vores familie ikke forbruger mere end nødvendigt, i forhold til det liv vi gerne vil leve. Hvis vi kan skåne miljøet, børnenes kroppe og pengepungen, uden at forringe vores livskvalitet, virker det bare helt fjollet at lade være. Især fordi det er nogle værdier, jeg gerne vil give videre til børnene. Jeg kan mærke, at især vores ældste datter er kommet i en alder, hvor hun begynder at være opmærksom på mode på en måde, der rækker ud over “Jeg kan godt lide Elsa”. Og modeindustrien har bare et enormt ressourcespild. Derfor vægter jeg også bæredygtighed højt, når jeg fra tid til anden køber tøj fra nyt. Så jeg håber, at kunne ramme en gylden middelvej, hvor børnene ikke lærer, at det er helt normalt at forbruge uden at tænke først, men heller ikke går og sukker i årevis efter lige netop dét par sko, som alle veninderne har. Og det er vigtigt. Især fordi det også giver mig lov til at købe lige den GOTS-certificerede, yndige body, som jeg sukker efter til Lille A. Og det sukkeri er livet for kort til.

7 ting, jeg gerne vil blive bedre til

Det er ikke fordi, det skal blive en selvudviklingsblog. Men hånden på hjertet så har jeg en del dårlige vaner. Eller i hvert fald en del.. Hm. Uforløst potentiale, som jeg gerne vil dykke ned i. Det gør jeg tit. Dykker ned i mit uforløste potentiale. Det plejer ikke at ændre det store, hvis jeg skal være helt ærlig. Der er i bedste fald tale om en meget langsom udvikling. Men, men, men. Hvis jeg nu deler mine knap så heldige sider slash uforløste potentialer herinde, kan det være at jeg bliver bedre til.. Livet. Er du klar? Jeg vil gerne blive bedre til:

  1. At bevæge mig uden for parcellet
    Vi er blevet bedre til at tage i skoven og til stranden i løbet af det seneste år. Men vi kunne stadigvæk godt bruge naturen endnu mere. Men det er svært at vænne sig til det. Selvom naturen i bogstaveligste forstand er lige uden for vores hoveddør, så kommer vi ikke så ofte afsted, som vi gerne ville. Og det er for dumt. For det er en fantastisk måde at få noget “rigtigt” ud af dagen på. Noget der tænder et lille lys i maven, når man tænker på det. Som Ellas Store Stygge Sten, hun slæbte hele vejen med hjem. Eller lyden af Lille A, der sover i viklen, mens hendes søstre leger i en hule af grene. Små glansbilleder man kan hive frem, når alt ikke er helt så idyllisk.
  2. At bruge mindre tid på at rydde op
    Det er ikke fordi jeg som sådan bruger MEGET tid på at rydde op. Jeg er bare virkelig ikke en fan af konceptet. Det virker som et forfærdeligt tidsspilde hver gang. Så jeg vil virkelig gerne bruge mindre tid på det. Forhåbentlig fordi vi får ryddet meget ud i vores mange pakkenelikker, som vi er i gang med i vores smidvæk-konkurrence. Som jeg vist nok forresten fører rimeligt sikkert. Eller fordi vi finder en magisk løsning til at undgå rod. Forhåbentlig ikke fordi vi bare sænker standarderne. For de er sænket. Virkelig sænket. Helt ned.
  3. At sige pyt
    Jeg prøver virkelig at inspirere min ældste datter til at sige mere pyt. Jeg hører mig selv tale med hende om, at problemerne ikke blive mindre af, at man bekymrer sig for meget på forhånd. At de dårlige ting, der er sket, ikke bliver mindre dårlige af, at man spekulerer for meget over dem bagefter. Og jeg mener det, når jeg siger det. Det gør jeg virkelig. Men jeg gør det alligevel. Bekymrer og spekulerer altså. For meget. Pyt!
  4. At date igen
    Med min mand altså. Vi er ikke gået fra hinanden eller noget. Men efter en graviditet hvor jeg kastede op et par gange i timen, ni måneder i træk, og otte måneder med ammebaby, er jeg begyndt at glæde mig til at komme lidt væk. Ikke for langt. Men måske et smut ned på caféen på hjørnet, eller noget. Uden børn tak. Og uden telefoner.
  5. At give bedre gaver
    Det er fødselsdagssæson i vores familie. Og inden den slutter, begynder juleforberedelserne. Normalt har det betydet mange dyre gaver. Men jeg vil gerne prøve at gøre det lidt anderledes det her efterår. At give gaver der ikke er hovedløst forbrugeri. At tænke over at køb af gaver er én af mange former for omsorg. Med respekt for at fødselsdagsbarnet ikke er vågnet op med samme gloriepudsende idealer på helt samme tidspunkt, som jeg er. Men jeg er blevet lidt mere… Hippie-et… På det sidste. Hippie-et og nærig. For i 2019 går jeg hjemme. Og det bliver man rig på kærlighed af. Så det er den valuta, jeg har at “købe” gaver med. På en ikke sjofel facon, tak.
  6. At få alenetid med alle pigerne
    Det har egentlig været en rigtig god vane, at jeg havde lidt særlig alenetid sammen med hver af pigerne, men vi er ikke rigtig kommet i gang med det efter sommerferien. Jo, jeg er da alene sammen med Lille A når hendes storesøstre er i skole og børnehave. Og sammen med PePe når jeg henter hende før Ella, og Lille A sover til middag. Og sammen med Ella de mange dage hun bliver hjemme fra børnehave. Men har ikke lavet noget særligt. Det kan bare være en café-tur efter en kop varm kakao eller en tur over til ænderne i parken. Jeg vil virkelig gerne forbi den café, kan du høre. Men altså. Det skal helst være noget særligt. Noget der rummer en lille historie, som de stolt kan fortælle videre, når de snakker i telefon med deres mormor.
  7. At læse flere bøger
    Som ikke handler om børn. For dem har jeg læst en del om på det sidste. Bøger om babytegn. Morblogs. Bøger om nærværende, blidt, trygt, tæt og langhåret forældreskab. Rigtigt mange bøger om baby led weaning. Og det er skønt. Men jeg kan også godt mærke, at det er tid til at udvide repertoiret. Bare en lille smule. Du skal selvfølgelig blive ved med at læse med her, det er jo noget helt andet! Men gode forslag til børnefri bøger modtages med kyshånd.

Hjemmelavet genbrugspapir

 

Jeg har glædet mig til denne her weekend længe. Vi har nemlig skulle noget helt særligt. Absolut ingenting!

Det er længe siden, at der har været sådan en weekend i vores kalender. Næste weekend har vi en legeaftale og to fødselsdage. Næste weekend igen en tur i legeland og endnu en fødselsdag. Og sådan fortsætter det mere eller mindre året ud. Det er meget. Også for meget. Det er virkelig vigtigt for vores familie at have nogle hele dage sammen, hvor vi alle 5 bare går rundt og tusser. Eller kravler rundt og tusser for den yngstes vedkommende. Ikke fordi det er den rene idyl. De store piger kommer op og toppes. Deres lillesøster vil pludselig ikke sove. Min mand og jeg vasker tøj i lange baner. Hele huset ligner som regel en krigszone.

Men det er godt. Sundt og helende. Børnene bliver gode venner igen. De lærer hjemme-weekend-rytmen at kende og finder ud af, at det er okay at kede sig lidt. Vi får klaret nogle ting, som længe har irriteret os. Og bliver alt for længe oppe i håbet om at bare et par af børnene kan sove til længere end klokken 6. Det kan de sjældent. Og nogle gange er vi kreative. Laver et projekt som vi længe har snakket om. Noget vi egentlig sagtens kunne lave i hverdagen, hvor pigerne og jeg oftest har hele eftermiddagen sammen, fra frokost til aftensmad. Men jeg indrømmer det blankt. Jeg er virkelig ikke god til at prøve noget nyt. Så vi får det alligevel ikke lige gjort. Før vi støder ind i sådan en weekend som denne. Så finder vi tiden til at google, se youtube-videoer og endelig kaste os ud i det.

Denne weekend lavede vi genbrugspapir. Pigerne ville gerne lave det som fødselsdagsgave til deres farmor, og jeg havde lige kasseret en stak brugte malebøger, så der var rigeligt genbrugspapir at tage af. Jeg kan ret godt lide idéen om at lave genbrugspapir med børn. Selvom vi normalt smider papiret til affaldssortering, så synes jeg, at der er noget pædagogisk fint ved skraldekunst og genbrugskrea. Det giver nogle gode hippie-dippie-snakke med børnene. Om forbrug, gaver, brug-smid-væk, skraldemænd og urskove. Og om enhjørninger, men vores 4-årige taler sjældent IKKE om enhjørninger. Og de går åbenbart også meget op i at redde naturen. Det, der egenlig har afholdt os fra at lave genbrugspapir selv, er at man skal bruge en flad si. Og deres kedelige mor var både for nærig og for øko-forskrækket til at købe en si for at lave genbrugspapir. Men vi flækkede noget sammen af en ødelagt billedramme og en hullet vaskepose, og det fungerede fint. Og det passede godt til weekendens tempo, at vi kun havde én si. Så skulle pigerne nemlig vente på hinanden, i stedet for at sætte gang i masseproduktionen af genbrugspapir.

 

Opskrift på genbrugspapir

Hvad skal man bruge:

  • En stor skål eller gryde.
  • En blender.
  • En flad si. Vi limede nettet fra en vaskepose fast på en gammel billedramme.
  • En balje. Skal du kun lave lidt papir er et lasagnefad måske nok. Vi lavede en del og brugte et babybadekar.
  • Papir. Vi brugte omkring 8 sider papir på at lave 16 små, tykke stykker genbrugspapir.
  • En masse viskestykker eller gylpeklude.

Dagen før:

  • Riv en masse brugt papir i små stykker, maks 2*2 cm. Malebøger, aviser eller tegnepapir er fint.
  • Overhæld papiret med kogende vand, til alt papiret er dækket af vand og lad det stå til dagen efter.

På dagen:

  • Blend papir-vandet.
  • Hæld det blendede papirvand i en balje og tilføj ekstra vand til konsistensen er til at arbejde med. Det skal ikke være en grød, men nettet skal dækkes helt til, for at det er til at lave for børn. Vi brugte måske 1/4 blendet papirgrød og 3/4 vand, men tilføjede selvfølgelig mere papirgrød undervejs. Jeg mistænker papir for at suge forskelligt, så prøv dig lidt frem.
  • Rør rundt i baljen, så papirmassen hvirvles op fra bunden. Før sien ned langs siden og ned i bunden af karet. Løft sien lige op igen, så papirmassen fordeler sig i et jævnt lag og lad den dryppe af. Man kan evt. hælde lidt mere vand over, hvis papirlaget er for tyndt.
  • Tilføj evt pynt til papiret og dæk det igen med et par skefulde papir-vand så det bliver en del af papiret. Vi brugte fine efterårsblade denne gang, de kunne nok godt være blevet presset først, men det gik fint. Næste gang har vi planer om at prøve at lave marmor-effekt ved at sprøjte frugtfarve på det våde papir med en bestøver. Eller måske prøver vi med vandfarve-rester, da vores ene pallet synger på sidste vers. Vi har også nogle glimmer-rester. Men jeg har ikke nævnt det over for børnene. For jeg er lidt bekymret for, at det ville ende i vandet, ikke blive sorteret fra på rensningsanlægget og ende med at blive ophobet i maven på en delfin med en nuttedhedsfaktor på 8. Det er en virkelig ting. Google “Glitter” sammen med “Ocean”. National Geographic har skrevet om det. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde fundet ud af det. Men nu har du også. Det var så lidt.
  • Vend sien om på et stykke stof. Mine børn havde ikke helt nerverne til det, så vi lagde en gylpeklud eller et viskestykke over et skærebræt, lagde det oven på sien og vendte hele molevitten.
  • Dup på bagsiden af sien for at få papiret til at slippe. Brug en svamp, en klud eller fingrene.
  • Lad papiret tørre. Jeg har hørt rygter om, at det kan stryges. Men vi havde en langsom weekend. Og jeg kan godt lide at spise i stuen.

Så er det bare at komme i gang. Det var nemlig ret hyggeligt. Jeg forstiller mig, at vi laver det igen i efterårsferien, hvor vi tit laver den slags aktiviteter.

Hvis du har brug for at se lidt flere billeder, så har jeg lagt en del ind i min story på Instagram. Den bliver arkiveret i en  KreaKrea-kategori, jeg længe har tænkt på at lave.

Vores 7 yndlingslege lige nu

Jeg elsker at lege med mine børn. Selvom det nogle gange kan virke, som om det kræver en ufattelig mængde energi, når de spørger, om jeg gider at lege, så er det noget af det mest fantastiske, når vi først er i gang.

Det er jo ikke, fordi vi leger sammen hele tiden. Børnene skal selvfølgelig også have plads til fri leg uden voksenindblanding. Og vi skal alle sammen kunne være sammen om madlavningen, tøjvasken eller en hyggestund uden, at der absolut skal leges. Men legen kan noget helt særligt, som man ikke kan finde andre steder. Når man leger med sine børn, bliver man lukket ind i en verden, som man ikke normalt får adgang til. En verden hvor børnene lige pludselig kan fortælle en masse, som de normalt aldrig var kommet i tanke om. Og hvor man kan hygge sig sammen på børnenes præmisser.

Og det er helt fantastisk.

  1. De sjove
    Pudekamp. Kildekonkurrence. Fjollede ansigter. Hvad som helst der kan få lattermusklerne i gang. Nogen gange er det ikke så vigtigt, HVAD legen handler om, bare den er sjov. Leg er fællesskab og en måde at knytte bånd på. Det er derfor fint at lade der være plads til, at legen ikke behøver handle om noget.
  2. De praktiske
    Skulle vi ikke lege, at vi var med i Den Store Bagedyst, og vi skulle lave aftensmad til dommerne? Så kunne vi bagefter lege rengøringsdamer, så var du Betina og jeg Susanne… Og hvis vi har tid, kan vi lige nå at lege “Hvem kan først sætte alle bøgerne tilbage i reolen?”, inden vi skal sove. Okay ja, de her lege lyder umiddelbart, som om de mest er blevet til for morens skyld. Og de er praktiske. Men det er også blandt min ældste datters absolutte yndlingslege! Og hende på 4 er også ret begejstret for at lege vaskeri (tøjvask), bibliotek (rydde bøger op), ejendomsmægler (rydde op), hotel (lægge rent sengetøj på) eller tøjbutik (lægge tøj på plads). Jeg synes, at det er vigtigt at inddrage børnene i den slags aktiviteter. Det er vigtige ting, der skal gøres, og fordi de er så meget hjemme, er det naturligt, at vi gør det sammen. Men det betyder ikke, at det altid skal være ud fra en voksenlogik om, at det skal gøres på den hurtigste og mest effektive måde. Lasagnen bliver ikke dårligere af at have været med i Masterchef. Tværtimod.
  3. Børnehave og skole
    Mine børn har aldrig været særligt glade for “hvad har du lavet i dag?” spørgsmålet. Som regel har de nemlig slet ikke lavet noget, og kan i øvrigt ikke huske, om de har spist madpakker eller ej. Men leger vi børnehave eller skole, får man lige pludselig ALT af vide. Både at det er Edda, der slår med tekander. Og at Max-Emil er den, der kan gynge allerhøjest. Og at Fjodor faktisk er lidt irriterende. Selv hvis det er en magisk fe-børnehave, kan Fjodor nemlig ødelægge det hele ved at spise en regnorm.
  4. Prinsesser og soldater
    Det nærmer sig muligvis manipulation og hjernevask. Men jeg kan godt finde på at blive til en soldat, når vi leger. En følsom en af slagsen, der godt kan blive bekymret, hvis legen bliver for vild. Eller til en modig prinsesse der kan redde hele verden. Det behøver selvfølgelig ikke at være prinsesser og soldater, men leg kan være en god anledning til at se på, hvem børnene normalt spejler sig i – i bøger, blandt deres venner, blandt voksne, i tegnefilm eller andre steder. Jeg synes let, at der bliver nogle lidt ensformige kønsstereotyper i mine døtres idoler, så derfor kan jeg godt lide at udfordre dem lidt, når vi leger. Men det kan jo sådan set også være meget andet end lige netop køn, der skal udfordres lidt i legen.
  5. Mor, far og børn
    Er du klar til at lære noget nyt om dig selv? For det kommer du helt sikkert til, det øjeblik dit barn bliver Moar og du bliver Lille Skatter. Legen lægger alle dine dårlige vaner på fuldt display, mens Lille Skatter bare kan følge med. Til gengæld kan du også få guldkorn som “Jeg var så træt, men det var jeg ligeglad med, for jeg elskede dig SÅ højt.” eller “Så gad jeg virkelig ikke rydde det op, vel, så drak jeg bare te og hyggede mig lidt med telefonen i stedet, ikke?”. Legen leges bedst, når der ikke er andre i nærheden. Slet ikke folk der kender dig, og måske kan bruge den nyfundne viden imod dig.
  6. De kreative
    Uanset om det handler om at tegne enhjørninger, male med kartofler, lave en squishy selv eller bygge en hule, så vil børn som regel gerne have deres forældre med i krea-legen. Om ikke andet så fordi at du er højere, har bedre motorik og kender alle farverne. Du er mere eller mindre Kongen af Krea. Du ved det bare ikke, før du har prøvet at tegne en zoologisk have med en 3-årig. Barren er lav.
  7. De dovne
    Så skulle I jo ud at rejse, og så var jeg katten, der blev hjemme i weekenden. Hentede I ikke lige kattemaden til mig først? Nej, kattemaden var jo i den store kagedåse, ik? Og så kunne vi bagefter sige, at jeg var babyen, og at I skulle være helt stille, når I havde puttet mig. Vi kunne også lege, at du var massør? Eller en meget hemmelig og stille spion? Og postbud, så var bogen derhenne pakken til mig. Nogle dage er der bare brug for en doven mor/far-er-syg-i-dag-leg. Og børnene kan faktisk hygge sig fint med, at man er med i legen, uden helt at være med. Det er desværre bare ikke altid de lege, der holder længst med de mindre børn. Men lidt har også ret.

Genbrugsgaver og kærlighed

 

I dag er det min fars fødselsdag. Og jeg glæder mig til at fejre ham i eftermiddag. Med kage, kakao, sang, flag og… Gaver!

Vi giver mindst 50 gaver om året. Det lyder lidt vildt, men jeg tror faktisk ikke engang, at det kan gøre det. Vi giver 24 fødselsdagsgaver om året. Mellem 17 og 23 julegaver. Og dertil kommer så små børnefødselsdagsgaver, værtindegaver, house-warminggaver, bryllupsgaver, dåbsgaver, barselsgaver og gaver til runde fødselsdage hos folk, vi ikke normalt fejrer. Det er helt vildt at tænke på. Vildt fordi det faktisk er en stor del af vores forbrug, der ligger som gaver. Og vildt, fordi jeg faktisk slet ikke har lyst til at ændre på det.

Jeg kan godt lide at give gaver. Det er virkelig en kliché, men jeg kan bedre lide at give gaver, end jeg kan lide at modtage dem. Det er ikke bare et ritual eller en kedelig tradition for mig. Det er en måde at vise kærlighed og omsorg på. Man kan selvfølgelig være omsorgsfuld på mange andre måder. Og hvis vi var absolut tvunget til at holde op med at give gaver, så ville verden jo ikke gå under. Men det er vi ikke. Og jeg nyder at vise omsorg på så mange måder som muligt. Alligevel synes jeg, at det er værd at overveje, hvilke gaver man giver. Simpelthen fordi så stor en andel af det unødvendige sjov-og-spas-forbrug ligger i gaverne. Vi giver derfor helst gaver ud fra forskellige tanker om bæredygtighed. Er det en gave, der vil blive brugt? Værdsat? Kan den findes brugt?

Jeg er for nyligt blevet inviteret til en fødselsdag uden gaver. Eller i hvert fald i helt klassisk forstand… Til min mosters runde fødselsdag inkluderer ønskesedlen en flot sten fra stranden, en god biblioteksbog, en lommefilosofisk samtale, noget hjemmelavet og en regnvejrstur på bare fødder. Jeg ved ikke, hvad jeg giver hende endnu, men jeg synes, at det er skønt med fødselsdagsønsker, der ikke kan købes i Imerco. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med Imerco-gaver. Men jeg bryder mig ikke om at browse i butikker efter gaver. Det kan let blive en et-eller-andet-gave. En jeg-kunne-ikke-finde-noget-bedre-gave. Dem har jeg selv givet en del af gennem årene. En lysestage eller en vase som ikke var ønsket, som ikke blev værdsat og som måske aldrig rigtigt er blevet brugt. Gaver som egentlig bliver meningsløst forbrug, når det egentlig kunne være en anledning til noget andet.

Vi har selv flere gange prøvet at undgå at få de mindre meningsfulde gaver. Men det kan være svært. Især når man har små børn, for de fleste vil naturligvis virkelig gerne glæde dem. Og på en eller anden måde er vi blevet overbevist om, at børn kun bliver glade for legetøj. Sidste jul var vores datters største ønske en oplevelse. Hun ville gerne på café-tur, i rundetårn, i botanisk have og i zoologisk have. Men hvis folk spurgte hende, om hun ikke også ønskede sig dit og dat, svarede hun nogen gange ja. Ofte uden reelt at ønske sig tingen. Hun fik faktisk ikke nogen oplevelser. Til gengæld fik hun en masse legetøj. Noget af det var gode ting, som hun havde ønsket sig længe. Der var for eksempel en ethjulet cykel, som hun kan lege med i mange år og dele med sine søstre. Selv hvis den aldrig skulle blive et hit her, ville hun kunne give den videre, og lade den sprede glæde et andet sted. Men mange af de andre gaver er for længst gået i stykker eller blevet glemt igen, både af hende og af mig.

Jeg vil helst undgå den slags gaver. Gaver der bliver produceret, købt, åbnet og glemt igen. Men jeg er ikke minimalist. Slet ikke når det kommer til gaver. I år får min far faktisk ret mange gaver af os i. I en genbrugsbutik fandt min mand to tallerkner, som han samler på og ønsker sig. Der fandt jeg også Pædagogik, en grundbog til et fag. Den ønsker han sig ikke. Og jeg indrømmer gerne, at jeg måske er lidt farvet af, at han under vores sidste besøg udbredte sig om, at ingen uddannelser kunne måle sig med hans. Han har muligvis helt ret. Men nu kan han selv tjekke. Min datter fandt i en anden genbrugsbutik en grøn skjorte, som hun var sikker på, at han ville elske. Så den får han også. Han er nemlig ret glad for grøn. Og så var der hans oprindelige gave: Et bee’s wrap, som han kan bruge i stedet for plastikposer til at pakke sine hjemmebagte rugbrød ind i. Hele herligheden er pakket ind i et stykke voksdug og et brugt gavebånd. Og så har pigerne tegnet, malet og lavet kartoffeltryk til den helt store guldmedalje. Det er muligvis verdens mest rodede og uorganiserede fødselsdagsgave. Men det er en gave fyldt med kærlighed, som vi har nydt at finde og som han vil nyde at få. Og den slags gaver synes jeg, at der skal være plads til. Helt uden minimalistisk, dårlig øko-samvittighed. Men også uden tomt og meningsløst forbrug.