9 ting før du vikler

Fastvikler, strækvikler, klik-dimser, ringslynger, mei tai, vikletai og jeg ved ikke hvad. Slyngeverdenen er fantastisk, men den er ikke ligefrem begyndervenlig. Faktisk kan det hele føles lidt uoverskueligt som begynder. Især hvis man som gravid eller nybagt mor føler, at det kun er en blandt de titusinde andre ting, man skal have styr på. Man kan heldigvis sagtens få en masse ud af at vikle, uden at være ekspert i avancerede bindinger eller investere i vikler til flere tusinde kroner. Det får jeg. Vikler og slynger er faktisk en helt fantastisk måde at få dagligdagen til at glide lettere, og samtidig styrke båndet til det lille (eller større) barn og støtte barnets motoriske udvikling. Så det er bare at komme igang. Men tjek først lige, at du har styr på de her 9 ting, før du vikler dit barn:

  1. Slyngegalleriet på Facebook
    Du har fundet ud af, at der er nogle smarte tørklæder, der hedder vikler. Eller Slynger. Men du er ikke helt sikker på, hvad forskellen er. Du er heller ikke helt sikker på, om det er noget for dig, eller om det er verdens mærkeligste kult. (Svaret er sandsynligvis begge dele.) Slyngegalleriet har over 17.000 medlemmer på Facebook, fra begyndere til garvede viklere, og der bliver ved med at komme flere til. Gruppen er fuld af råd, hjælp og viklekærlighed. Det er derfor også stedet, du skal starte med at snuse til vikleriet. Men pas på. Man kan nemlig godt blive lidt skræmt af det indforståede slyngesprog, hvor folk let kan spørge om “GSM er på din DISO”. Som det allerførste skal du derfor gå ind i gruppens filer og læse dokumentet “Forkortelser og slyngesprog”. Og så læse det igen. Og igen. Og en gang til når du glemmer, hvad TOAK betyder. Jeg tjekker stadig, men bare rolig, nørderiet er det hele værd.
  2. Størrelse og materiale på viklen

    Du har svælget i skønne bærebilleder og hyggelige beretninger om vikler på Slyngegalleriet. Du er sikker på, at du må eje en vikle. Og at fastvikler er alle andre bæreredskaber moralsk overlegne. Naturligvis. Men hvilken vikle skal du have fat i? Der findes mange forskellige vejledninger til, hvilken størrelse vikle, du skal vælge, og hvilket materiale den skal være i. For de fleste vil det være fint at starte med en vikle i ens basis-viklestørrelse. De fleste webshops har en guide til, hvilken basis-størrelse man er. Jeg kan rigtig godt lide den guide, som BærKærligt har lavet.
  3. Grams og slyngebiblioteker

    Du har læst. Du har besluttet dig for, at du skal have en begyndervenlig, grøn fastvikle i str. 5 med silke og kæmmet bomuld. Men du tør alligevel ikke købe en rigtig, ægte slynge. Øhm vikle! For hvad hvis det slet ikke er noget for dig. Heldigvis er der masser af muligheder for at prøve en vikle. En af mulighederne er at “tage til grams”. Grams bliver arrangeret i forskellige facebook-grupper for vikler og slynger. Her kan man mødes og mærke/prøve hinandens vikler. Nybegyndere uden vikler er som regel også meget velkomne. Derudover findes der også såkaldte slyngebiblioteket, hvor man kan prøve forskellige slynger. Der er en samlet liste over dem inde i Slyngegalleriet. Jeg har aldrig været modig nok til at begive mig afsted til hverken slyngebibliotek eller grams. Men det betyder jo ikke, at du også skal være en asocial kujon.
  4. Wraptrack

    Du har været til grams, og du har besluttet dig for, at du ikke skal have en grøn silkevikle. Du skal have en regnbue-Yaro, skal du. Ligesom Camilla fra grams. Ja, okay, det der grams bliver aldrig helt normalt at få med i en sætning, men sådan er det altså at vikle. Men nu ved du ikke, hvad du så skal gøre. For hvor mange regnbue-Yaroer er der lige at vælge imellem? Du skal selvfølgelig slå viklen op på Wraptrack og tjekke, om den nu også havde det helt rigtige blend, gsm og så videre. Og så skal du savle videre over de tusindevis af andre vikler, man kan se derinde.
  5. Second Hand vikler og slynger
    Du er nu helt klar til at købe din første vikle. Men, men, men. Tina fra dit tredje grams fik dig overbevist om, at det er bedst at starte med en vikle, der er gået til, så den er smørblød. Men den Ellevill-vikle med hør, som du faldt pladask for på wraptrack, er ikke til salg på DBA. Hvad gør du nu? Tilmelder dig en af de mange salgsgrupper på facebook, selvfølgelig. Slyngesalg og SlyngeSkolen Second Hand er to gode steder at starte. Og ja. Det er helt normalt at brugte vikler sælges til nyprisen. Nogle gange endda dyrere. Smørblødhed og sovestøv er ikke gratis.
  6. Wrap You In Love på Youtube

    Du har fået købt en alt for lækker Antipoppe. Men hvor skal man starte? Med at binge alle Wrap You In Loves youtubevideoer selvfølgelig. Eller evt bare starten af videoerne på en af de afspilningslister, der passer til størrelsen på din vikle. Eller som er lavet til begyndere. Alt efter ambitionsniveau. Og så igang med at øve den der ser nemmest ud med en dukke.
  7. Slyngevejledning

    Du er begyndt at mistænke den der Antipoppe, for at være alt for dyr. Dine veninder undrer sig. Din far driller dig. Din kæreste er ved at være irriteret. For din åh så smukke, smørbløde fastvikle har ligget i flere uger uden at blive brugt. Det viste sig at være sværere end som så at lave et superman-toss for at få din nyfødte om på ryggen. Og du er muligvis traumatiseret for livet. Tør du overhovedet prøve at vikle igen? Ja, selvfølgelig gør du det. Det er derfor, der findes slyngevejledere. Nogle gange rejser de endda ud til forskellige åbent hus-arrangementer. Find en!
  8. #normalizeokaywrapjobs
    Du vikler! Barnet sidder fint. Viklen føles let. Meeeeeeen, det ligner altså ikke helt den fine afslutning, som du så inde i Slyngegalleriet. Ind og følg #normalizeokaywrapjobs på Instagram. Og like hvert eneste af de billeder, der dukker op, som om det var din nye hobby. For det er det faktisk. Så følg også lige #slyngegalleriet, nu du er der. Og Wrap You In Love har jo faktisk en profil derinde…
  9. Kage
    Du er nu klar til at bevæge dig ud i det fri med din baby i viklen! Frihed! Ingen barnevognsslalom igennem Netto! Ingen akavethed over at din Emmaljunga ikke efterlader plads til Fru Olsen med rollatoren i bussen. Ingen regler! Lige indtil du støder på en anden viklemor, midt i Tivoli. For nu skal du gå hen til hende og sige kage. Bare kage. Måske hun er med i Slyngegalleriet. Måske hun forstår, at du casual henviser til en flere år gammel tråd. Måske du skaber dig en ven for livet. Eller måske hun ikke er medlem. I så fald kan du bruge den næste times tid på at forklare dig selv. Eller kante dig hurtigt væk igennem menneskemængden, som verdens mest pinligt berørte kænguru. Men hey, det kan du også. For du vikler!

Veganske cookies med chokolade og valnødder

 

Jeg er ikke veganer. Men det er verdens bedste cookies altså… Derudover tror jeg, at de fleste af os spiser flere animalske produkter end naturen, vores kroppe og dyrene har godt af. Så jeg elsker, når jeg finder veganske opskrifter uden soja, der smager helt lige så godt – eller bedre – end de almindelige opskrifter. Og det gør de her cookies altså! De er sprøde og seje, og smager helt fantastisk! Kagerne kan sagtens bære at blive lavet uden valnødder, og jeg blander gerne kun valnødder i halvdelen af dejen. Man kan også sagtens helt undvære både valnødder og chokolade, da de smager skønt i sig selv. Men hvem har lyst til at undvære chokolade…

Opskrift på veganske cookies med chokolade og valnødder

Opskriften giver 24 cookies

Ingredienser:
400 gram mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk salt

1 pakke smørbart (225gram)
100 gram rørsukker
200 gram brun farin
3 tsk vanillesukker

8 spsk aquafaba (kikærtelage – der er nok i en dåse kikærter)

200 gram groft hakket mørk chokolade, 70%
evt. 50-100 gram groft hakkede valnødder (jeg brugte 50 gram til halvdelen af dejen)

Sådan gør du:

  1. Pisk aquafaba til skum i en lille skål.
  2. Bland mel, bagepulver, natron og salt i en ny skål.
  3. Find en tredje skål frem. Pisk “smørret” med vanillesukker, sukker og brun farin, til det ikke knaser længere.
  4. Rør aquafaba-skummet i smør-blandingen.
  5. Rør forsigtigt melet i. Tilføj lidt ad gangen.
  6. Fold chokoladen og de hakkede valnødder i dejen.
  7. Fordel dejen på bagepapir på et skærebræt eller en bageplade, der er lille nok til at kunne komme i køleskabet. Kagerne skal ikke trilles til kugler, men bare klattes ud med en spiseske. En spiseske med stor top giver 24 store cookies. Jeg lavede sidst 4 uden chokolade, 10 med chokolade og 10 med både chokolade og valnødder.
  8. Stil kagerne i køleskabet i mindst 30 minutter. De kan sagtens stå der meget længere.
  9. Bag kagerne på to bageplader ved 200 grader (almindelig ovn) i 15 minutter. Kig til dem undervejs, de må ikke få for meget.
  10. Lad kagerne afkøle lidt på en rist.

Spises varme, lune, kolde eller lige som du bedst kan lide dine cookies. Velbekomme!

7 ting jeg har lært om min mor…

…efter jeg selv har fået børn.

Mødre. Du kan vokse op med en fuldstændig perfekt mor, og så lige pludselig. BOM! Er du teengager. Og du opdager, at hun alle de år bare har pretended, og i virkeligheden været et menneske. Et menneske af kød og blod, med usandsynligt irriterende vaner og åndsvage bemærkninger. Først år senere finder du ud af, at hun faktisk slet ikke var halvt så slem, som du gik og troede. Chokket er til at tage og føle på. Men det er faktisk ikke hele sandheden. For efter du selv har fået børn, kan det stadigvæk pludselig gå op for dig, hvorfor i alverden hun dog altid gjorde sådan, eller ikke bare gjorde sådan… 

Det her er muligvis sådan en blogpost, som jeg burde gemme til Mors Dag. Men for det første er den egentlig ikke helt så sød, som den lyder. For det andet ved jeg ikke helt, hvornår det er Mors Dag. Og for det tredje er jeg både for doven til at google datoen og alt for doven til at finde på et nyt blogemne. Og jeg har altså besluttet mig for at blogge hver onsdag og lørdag. Det hænger sammen med dovenskaben. Så her kommer der 7 ting, jeg har lært om min mor, efter jeg selv har fået børn:

  1. Hvorfor hun spørger, om jeg er sulten. Hvert kvarter.
    Efter at have friammet tre børn og efterfølgende påfyldt dem med måltider og snacks 5-10 gange om dagen, forstår jeg det endelig. Det er ikke kun vane, eller en måde at fede mig hemmeligt op på (skam dig for overhovedet at tænke det, 16-årige mig!). Det er faktisk et af de mest basale udtryk for omsorg og kærlighed. Tænk engang. I alle de år har hun ment det godt.
  2. Hvorfor hun ikke købte den computer til mig. Eller de der Diesel-jeans. Eller halvdelen af Matas udbud af neglelak, makeup og parfume.
    Dengang virkede det urimeligt, grænsende til det vanvittige. ALLE ANDRE fik alting. Da jeg flyttede hjemmefra, levede jeg stort set af havregryn, så jeg kunne shoppe resten af min SU og løn op. Indtil det gik op for mig, at jeg faktisk var helt enig i, at det var vigtigt ikke bare at forbruge løs. Efter jeg selv har fået børn, er der endnu flere regler, der giver god mening. Det er faktisk ret smart at købe økologisk, spise grønt, genbruge, reparere og en gang imellem helt undvære. Jeg er ikke bare selv blevet Mor Kedelig, jeg kan også lide det!
  3. Hvorfor hun aldrig køber noget nyt til sig selv.
    Fordi hun i 30 år har været vant til altid at sætte andre før sig selv. Det lyder lidt dovent. Fordi hun i 30 år har valgt at sætte andre før sig selv. Selvfølgelig kunne hun bruge det gavekort hun fik i fødselsdagsgave på en ny kjole. Men hun kunne jo også gå over i børneafdelingen…
  4. Hvorfor hun hele tiden græder.
    Hun græd, når jeg var ked af det og hun græd, når jeg var glad. Jeg var sikker på, at der var noget helt galt. Med hende altså. Det var der muligvis også, men i så fald har hun smittet mig. Jeg græder af glæde, af stolthed og af vemod, når mine børn tager deres første skridt, eller når de siger skøre og kære ting. Og jeg bliver fuldstændig knust, når verdenen går dem imod. Ikke når de falder af cyklen eller får en væmmelig gryderet til aftensmad. Men når verdenen er fuldstændig uretfærdig imod dem, så tuder jeg mere end dem. Jeg prøver at skrue ned for det. Og jeg prøver at skjule det. Men den ældste har allerede luret mig.
  5. At hun faktisk gerne vil høre om min dag.
    Det irriterede mig grænseløst, da jeg gik i skole. Jeg blev mobbet, og jeg følte absolut ingen trang til at gennemleve dagen en gang til. Da jeg flyttede hjemmefra, så jeg det som en kritik. Skulle hun absolut ringe hveranden dag for at tjekke, om jeg stadig havde formået at holde mig selv nogenlunde i live? Det var først, da mine børn blev gamle nok til at være væk fra mig, at jeg helt forstod det. At hun faktisk gerne ville have hver enkelt lille, kedelig detalje med. At hun slugte historier om min dag med samme iver, som pensionerede frisørkunder sluger Billedbladet. Hun syntes faktisk, at det var spændende. Det gør hun heldigvis stadig. Og jeg nyder, at der er en, der gider høre på, at jeg har fundet hirseflager på tilbud i Netto.
  6. Hvorfor hun synkronsvømmer, så ofte hun kan.
    Min mor ville frygtelig gerne synkronsvømme gennem livet med os. Det kaldte vi det i hvert fald, da jeg var barn. Hun poppede popcorn. Og lavede te. Og satte fire stole frem foran fjernsynet. Igen! Hvorfor i alverden kunne vi ikke bare sidde hver for sig?! Det er en kliché. Og når man står med en grædende baby klokken 3 om natten, så er det en direkte løgn. Men 7 år kan gå chokerende hurtigt. Og jeg frygter, at 18 år kan gå næsten lige så hurtigt. Derfor ved jeg næsten intet bedre, end når min 7-årige spørger, om vi ikke kan se Youtube, lave kreating eller lege noget SAMMEN. Uh, jeg savner hende næsten allerede. Hvad hvis hun flytter hjemmefra om 11 år? Eller hun om 6 korte år synes, at jeg er åndssvag, når jeg popper popcorn? Jeg har tilmeldt os synkronsvømning, mens jeg stadig kan lokke hende med!
  7. Hvor stærk og sej hun faktisk er.
    Jeg troede ikke, at det ville være et problem at studere og arbejde under min første barsel. Det var hårdt. Jeg troede ikke, at det kunne være så svært at være en mild og u-eksploderende mor. Det var nogen gange direkte umuligt. Jeg troede helt sikkert, at det ville være dejligt afslappende, at komme hjem fra arbejde. Jeg anede ikke hvor meget rod, vask, opvask og farvekridtsindsmurt væg- og møbelpynt et enkelt barn kunne lave. Jeg troede, at opdragelse bare handlede om at vise vejen for sine børn. Det viste sig, at der er ret meget, jeg ikke ønsker, at de kopierer. Alligevel har min mor rent faktisk gjort det hele. På en eller anden måde er det lykkedes hende at slippe relativt helskindet igennem at være mor til mig. For ikke at tale om min søster, det kære, lille djævleyngel. Min mor er Indiana freaking Jones.

Samsovning og at sove i egen seng

Samsovning var ikke noget, vi talte om. Vi orkede ikke diskussionerne. Men da vores ældste datter nærmede sig et år begyndte presset at stige. Familiemedlemmer og venner begyndte misbilligende at spørge ind. Bøgerne var helt enige. Vores sundhedsplejerske insisterende! Vores datter havde behov for at sove igennem i sin egen seng uden amning om natten. Det var udelukkende vores behov at samsove. Det var udelukkende mit behov at fortsætte amningen. Jeg kan stadig se sundhedsplejerskens ansigtsudtryk for mig, da jeg fortalte hende, at jeg stadig friammede. Hun mente, at det både var farligt at samsove og usundt at amme så længe. Foragten. Foragt for en mor der fastholdt sit store (snart 1-årige) barn i en babyrolle. Som ikke kunne give slip, selvom det var barnets behov at blive mere selvstændig. Jeg tænkte, at hun måske havde ret.

Sove i egen seng. Det lød så selvstændigt. Og samtidig så uendelig trist. Men alligevel begyndte vi at putte vores datter i hendes egen seng. Og putte hende uden amning når hun vågnede. Og hvor hun dog begyndte at vågne. Hver 20. minut gik jeg rundt med et grædende barn i armene. Hvert 20. minut sang jeg selv grædende. Langt ude i skoven lå et lille bjerg. 3 gange til hun faldt i søvn, og jeg kunne ligge hende ned i sin tremmeseng. Alene. Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på det. Hvorfor følte vi os i den grad presset til at leve op til et kulturelt ideal om adskilthed og selvstændighed? Fordi det var alt, vi havde mødt. Jo, vores forældre tilhørte selv de lidt bløde hippietyper. Dem der altid kan overtales til en ekstra godnathistorie, og altid bliver ved børnene, til de sover. Men ikke samsovning. I hvert fald ikke i en alder som vi selv kunne huske. Venner og bekendte holdt fast i sove-selv-alene som normen. Når vi googlede samsovning, dukkede Sundhedsstyrelsens formaninger og hidsige debatter på internetfora frem. Selv reklamer og børnebutikker med deres billeder af tremmesenge med sengehimler, ensomt stående i børnenes egne værelser, forstærkede idéen om at babyer i soveværelset kun var for de allermindste, og helst helt skulle undgås.

Projekt sov-i-egen-seng blev kortvarigt. Allerede den første nat tog vi den ene side af tremmesengen. Og allerede den første nat endte jeg med at sove halvt inde i tremmesengen, halvt ude på gulvet. Alternativet var, at både jeg og barnet var lysvågne. Det tog ikke lang til, før vi begge rykkede ind i soveværelset igen. Og sov. Men både samsovning og langtidsamning fortsatte længe med at være tabu. Noget min mand og jeg helst talte udenom, hvis nogen spurgte. Vi orkede det ikke. Vi var stadig ved at finde os til rette i forældrerollen, og magtede ikke at modbevise folks fordomme. At forklare Sundhedsplejersken at vi skam havde læst forskningsstudie på forskningsstudie. Og at resultatet var klart: Det var ikke farligere at samsove end at sove hver for sig. Statistikkerne om vuggedød, som sundhedsplejersken først havde afskrækket os med, var forvredne. De tog ikke hensyn til, om man sov i en sikker samsovningsseng eller om man faldt i søvn på sofaen. Om man var stofmisbruger eller pinligt ædru. Ammede eller gav flaske. Sundhedsplejersken nævnte intet om, at risikoen for vuggedød faldt, når man sov i samme rum som sit barn. Men uanset hvor mange studier jeg læste, og hvor sikker jeg var på, at vi gjorde det rigtige, havde skammen bidt sig fast. Skammen af at blive betragtet som en dårligere forælder.

Først da vi fik vores anden datter, føltes samsovning helt naturligt. Som andet et blødt punkt der gjorde os til dårligere forældre. Som noget vi kunne stå ved og være stolte over. I dag samsover vi alle fem. Vi har to soveværelser, der egentlig er to stuer med en dobbeltdør imellem. I det ene står der en køjeseng. I det andet står der to dobbeltsenge og en tremmeseng, der er sat sammen som en familieseng. Vores yngste datter bliver vist ammet om natten. Jeg siger vist, for jeg ved det faktisk ikke. Hun vækker mig ikke, før det er blevet morgen, og alligevel vil op. De to store må gerne gå ind i køjesengen og sove for sig selv. Nogle gange synes de, at det er sjovt. Især hvis de har en overnattende ven på besøg. Men det er virkeligt sjældent. Så sjældent at køjesengen er blevet et fast hulekompleks i tre etager. De vil nemlig helst sove sammen med os i samsovningssengen.

Mine børn skal ikke være selvstændige, før de selv er klar. Og jeg har ingen ambitioner om, at de skal sove igennem. Eller sove uden at blive ammet. Hvis det er behov andre har for deres familie, så kan det sagtens give mening at reagere på det. Men det er ikke et behov, jeg har. Jeg kan faktisk bedst lide at sove tæt på dem, jeg elsker. Og at tvinge mine børn ind på deres egne værelser føles lige så unaturligt, som at smide min mand ind på gæsteværelset. Hvis vi sov bedst sådan, og alle havde lyst til det, ville det da være fint nok. Men det har vi ikke lige nu. Det føles unaturligt distanceret. Som noget der svækker vores bånd i stedet for at styrke det. Så derfor samsover vi. Og vi bliver ved. Så længe vores børn trives med det.

Top 10 BLW-retter (6 måneder)

Baby Led Weaning er blevet en mere og mere udbredt måde at introducere barnet for den første mad. Alligevel kan det være lidt svært at vide, hvor man skal starte. Vi har i denne omgang tilbudt vores datter BLW-mad, siden hun blev 6 måneder, og jeg syntes, at noget af det sværeste var at finde ud af, hvad vi skulle starte med at give hende. Selvom hun er barn nr. 3, kunne jeg simpelthen ikke huske, hvilken mad der er bedst som barnets første mad. Så her er de 10 typer BLW-mad, som vi har været gladest for i de første par uger:

 

  1. Hvad vi spiser!
    Vores datter spiser som udgangspunkt det, som vi spiser. Selvfølgelig er der ting, vi undgår at give hende. Primært salt, mælkeprodukter og ting, der kan sidde fast i halsen – altså ting tungen ikke kan mose ved at mase det mod ganen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modermælk/modermælkserstatning i grøden omgår vi ved, at jeg ammer hende før hvert måltid. Vi giver hende også gerne lidt mere fedtstof i hendes portion, end vi gør i vores egne. Men derudover spiser vi det samme allesammen.
  2. Grøntsager
    Grøntsager skal der naturligvis til! Vi har været særligt glade for grøntsager med “håndtag” som agurkestave samt dampede broccoli- og blomkålsbuketter. Løse majs og ærter er det også gået overraskende godt med, selvom vores datter jo slet ikke har noget pincetgreb endnu: Hun griber bare en håndfuld og stikker den i mundet. Eller i ørerne, eller ud over gulvet, alt efter mæthed og humør.
  3. Æg
    Æggene skal selvfølgelig være gennemtilberedte, så en båd hårdkogt æg er oplagt. Vi har også været rigtigt glade for ægge-vafler. Det er bare at hælde 4 scrambled eggs i et vaffeljern og servere et vaffelhjerte til maden. De to store børn er også ret tilfredse med at få en æggehjertemad til frokost.
  4. Brød
    Mange tilbyder barnet bondebrød, babybrød, rugbrød uden kerner eller ristet toastbrød som en del af Baby led weaning, og vi har også prøvet lidt forskelligt. Problemet er bare, at det meste brød er tilsat salt, og det skal de små selvfølgelig ikke have. Derudover kan det være svært at finde økologisk brød uden kerner i butikkerne. Derfor har vi været gladest for hjemmebagt brød og boller. For det meste tager jeg en lille portion fra til baby-boller, og bager resten som sædvanligt med kerner og salt.
  5. Frugt
    Melon, jordbær, blød pære, kiwi og bananer med et lille (vasket) håndtag af bananskrællen. Skønt, nemt og lækkert.
  6. Kiks
    Ja, ikke Digestive. Men havregrynskiks af havregrødsrester eller havregryn og banan er gode at klatte ud på en bradepande, og bage i ovnen til de hænger sammen. Majsgrød kan man bare stille på køl i små forme, eller man kan skære den kolde grød ud i stænger direkte fra gryden. Ikke det måltid vi oftest DELER, men perfekt til en lille babyhånd og nemt at have med på tur eller besøg.
  7. Pandekager
    Vi har kun prøvet bananpandekager endnu. Nettet BUGNER af BLW opskrifter på pandekager med alverdens bær, frugt, og grønt. Vi skal helt sikkert prøve en del af dem, men bananpandekagerne har været lidt for populære blandt børnene til, at vi finder nye opskrifter lige med det samme. Okay, jeg har spist flest, men altså. De er sunde, gode og så er det altså frygtelig sundt at være fælles om et måltid…
  8. Rodfrugter
    Bagte rodfrugter i stave og kogte kartofler i både, er en virkelig nem måde at tilbyde klassisk dansk mad den første tid. Punktum.
  9. Madmuffins
    Før jeg i sin tid rigtigt fik undersøgt Baby Led Weaning, var jeg ret sikker på, at det primært bestod af at give sit barn muffins. Det var der en god grund til, for det er utrolig nemt at smide noget mos, grød, æg eller hvad som helst andet i en muffinform og kalde det en madmuffin. Det er også en ret god måde at undgå madspild på.
  10. Grød og mos
    Vent, handlede det ikke om BLW det her? Tjo, men vi tilbyder stadig mos og grød i det omfang, vi selv får det. Især har hummus (uden salt) været et stort hit.Vi fylder nogle gange maden på en lille ske, men hun får egentlig mest ind i munden af at skovle smat-maden op med fingrene, uanset om hun spiser det alene eller som dip. Med dip menes, at jeg splatter det ud over noget broccoli. Det sviner en del, men det er skønt!