Kan én babyrumpe redde planeten?

Hjemmegående ravnemor

83f52a8b-e95f-4d29-a189-0cd58cec04cf

Er det en rolle man må affinde sig med, hvis man holder lidt mere end de sædvanlige 9-12 måneders barsel?

Det kan nogle gange føles sådan. Jeg elsker at bo i Danmark. Men rammerne for det normale, det accepterede og det gode liv kan være helt vanvittigt smalle. Især når det kommer til mødre. Hvorfor i alverden kvinder pludselig skulle forvandle sig til ens, ansigtsløse, idealmødre, i det øjeblik de sætter et barn i verden, forstår jeg simpelthen ikke. I stedet for at hylde alle de seje kvinder, der går på arbejde dagen efter de har født, deler barslen ligeligt med fædrene eller vælger at gå hjemme, så bliver selv den mindste afvigelse fra normalen mødt med kritik. Hold mindre end 9 måneders barsel, og du er en overambitiøs, karrieresyg ravnemor, der ikke kan finde ro i nuet eller nyde dit barn. Gå hjemme længere end et år og du er en u-ligestillet, vindtør husmor med speltmani eller ghettolistepotentiale.

Jeg var hverken drevet af ambitioner eller udlængsel, da jeg startede på at studere igen kort efter, jeg fik mine to første børn. Jeg var drevet af en fremdriftsreform og nogle firkantede regler for sygemelding og barsel under uddannelse. Da jeg sad og ammede til forelæsninger eller da min mand og vores forældre travede gangene på universitetet tynde med en baby på skulderen, traf vi det valg der var bedst for os og vores familie. Ligesom vi gjorde, da vi sendte vores børn i vuggestue 3-4 timer om dagen, da de var 15 måneder. Det tror jeg, at langt de fleste forældre gør.

0942c891-5e1d-487b-bafb-cf65d3d3e341

Denne gang har vi skrevet vores datter op til at starte i institution, når hun er 2 år. Måske begynder jeg at arbejde før, hun starter. Måske har hun slet ikke behovet til den tid og bliver længere hjemme. Måske hun kun skal afsted en enkelt kort dag eller to om ugen. Vi har det godt med beslutningen. Vi har truffet den, fordi jeg trives med at gå hjemme. Med frihed, ro, fordybelse og nære relationer. Det gør vores børn også. Langt de fleste problemer, som vi er stødt på som forældre, har faktisk kunne løses med tid og opmærksomhed. Det eneste egentlige minus ved at gøre tingene en lille smule anderledes er, at jeg kan bruge de sene aftentimer på at finde på kvikke, sarkastiske svar på alle de bemærkninger, som vores omgivelser kommer med:

 

“Du skal da ikke spilde din uddannelse på at tusse rundt derhjemme?!”
(Nårh nej. Det er også for surt, at jeg indgik en livslang slaverikontrakt, da jeg begyndte på min uddannelse som 18-årig. Øv, øv. Jeg må råde mine børn til ikke at få en uddannelse, så de selv kan bestemme over deres eget liv.)

“Piger har godt af at se, at man sagtens kan gøre karriere som kvinde.”
(Ja. Mine børn vil have fantastisk af at se mig spilde mit liv på at please andre. Det vil virkelig motivere dem til at blive stærke, frigjorte kvinder. Tak for tippet.)

“De bliver da slet ikke stimuleret nok, af bare at sidde derhjemme dagen lang.”
(Nej, det er også rigtigt. Vi har faktisk overvejet at male væggen, så de ikke bare stirrer på en hvid flade dagen lang. Det må vi gå igang med.)

“Nogle gange må man jo også sætte barnet først!”
(Ja, det er rigtigt. Børn hader at være sammen med deres forældre.)

“Ej, det er da synd, at storesøster ikke må komme i børnehave hver dag.”
(Ih ja. Det vil være meget bedre at sende hende grædende afsted i institution. Altså. Selvom hendes behov for tryghed og udfordringer kan mødes bedre herhjemme. Og selvom hendes sociale behov for at lege med jævnaldrene fint kan dækkes af to børnehavedage om ugen. Eller mindre.)

Burde din mand ikke også tage lidt mere barsel?
(Jo! Det giver det da langt bedst mening. Selvom han er i arbejde og jeg er nyuddannet. Han klarer bare amningen så fint.)

“Har du ikke brug for at bruge øverste etage lidt igen?”
(Jo. Og det kan jeg jo kun gøre, hvis nogen betaler mig for det. Så kvik er jeg.)

 

Nu har jeg skrevet dem ned her.

Så kan jeg kategorisere de sene nattetimer som blogging og ikke som navlepillende usikkerheder.

For jeg har lovet mig selv, at den slags ikke går mig på længere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan én babyrumpe redde planeten?