Mor? Er det rådne æg?

aeg5

Skreg mig 3-årige begejstret, da vi tog æggene op af vandet.

Jeg elsker traditioner, og en af mine yndlingstraditioner som barn var at koge æg i påsken. Vi ville koge æggene i silkepapir eller løgskaller, for at de kunne tage farve og pynte på påskefrokostbordet. Nogle gange ville vi endda binde elastikker om æggene for at lave fine stregmønstre på skallerne eller fastgøre blomster og blade med nylonstrømper og elastikker. Jeg fortalte børnene om vores farvede æg, og de også, at vi skulle prøve at farve æg. Med det samme fik jeg det lidt svært ved tanken. Børnenes mad skal jo gerne være lidt sund. Og helst økologisk, hvis det er muligt. Og allerhelst ikke bestående af nylonstrømpemicroplast og ikke-fødevaregodkendte silkepapirsfarvestoffer. Og jeg var løbet tør for løgskaller.

Heldigvis havde vi farver på lager. En slunken pose frossen spinat i den nederste skuffe i fryseren og en glas rødkål som ingen havde rørt siden jul. Så vi kogte en gryde med rødkålsvand og en gryde med spinatvand. Da det havde boblet længe nok til at farve vandet lilla og lysegrønt, tilsatte vi eddike og kogte æggene i vandet. Jeg kiggede til æggene undervejs og glædede mig over at de tog imod farven. Spinat- og kålbladene dannede fine kulørte mamoreringer på æggeskallerne. Og så helt uden fæl kemi. Jeg følte mig ret snedig over mit påfund.

aeg6

Æggene fik lov til at køle af på altanen, før jeg lod pigerne fiske dem op af gryderne. Jeg ventede triumferende i baggrunden. Så kom skriget. Ikke skræmt, men jublende. Rådne æg. Monsteræg. Kan vi lave dem til Halloween?

Nej.

Vi fejrer ikke Halloween.

Og det er smukke, dekorative marmoræg!

aeg2

Barn nr. 3

babyhaender

Er super nemt! Eller.. I hvert fald nemmere end nr 1 og 2. Selv når hun vågner en gang i timen natten igennem, græder i koliklange baner, insisterer på at spise en gang i timen og kun vil sove i viklen dagen igennem. Så er der en ny ro denne gang. En følelse af at hun passer perfekt ind i familien og at vi slet ikke er “kommet i undertal”, som mange ellers advarede os om. Tværtimod. Vi er fire sæt hænder om babyen denne gang – også selvom det mindste sæt oftest helst bare vil ae lillesøsters endnu mindre hænder. Og allerhelst når lillesøster bliver ammet eller endelig er faldet i søvn.

“Jeg kender slet ikke ordene for, hvordan hun får mig til at føle. Men det er som om, jeg græder glædestårer på indersiden, når jeg kigger på hende.” Sådan sagde min ældste datter for et par dage siden, da vi puslede hendes nye lillesøster. Og meget bedre kan det nok ikke siges.

Selvom armene ikke bliver længere eller nætterne mindre søvnløse ved barn nr. 3, er det nu bare helt afslappet fantastisk. Ved vores ældste datter var vi konstant bekymrede for hver en lille, ubetydelig ting, der ikke var helt som den plejede eller som det stod i bøgerne (og der var rigeligt med bøger). Ved vores mellemste datter var vi konstant bekymrede for, om vores ældste datter nu kunne klare at dele os med et nyt barn. Og om lillesøster nu også kunne holde nakken, vende sig og pludre helt i samme tempo som storesøster. Denne gang er vi bare. Med en lille ny baby som vi slet ikke kan forestille os familien uden. Og en hverdag der fungerer meget bedre, end da jeg var gravid og mere eller mindre konstant sengeliggende. Så skader det jo heller ikke at hun er en lækker lille rumpenisse, med verdens dejligste skæve smil.