En baby på stoffer...

Babys hospitalstaske

babytaske5

Jeg burde måske have pakket den noget før. Lillesøsters taske til hospitalet.

Min ældste datter havde for længst valgt et lækkert, nyt uldsæt fra Joha til sin kommende lillesøster. Hun havde kigget i skabet med alt det rene og sammenlagte babytøj i str 50 og 56. Der fandt hun en fin lille, hvid silkekyse og et par små bamsestrømper. Det skulle være lillesøsters første sæt tøj, blev vi enige om. Det blev lagt pænt sammen, og jeg lovede højt og helligt, at jeg ville pakke det ned i lillesøsters pusletaske. Samme aften lagde jeg det ind i en kurv i mit skab.

babytaske1

I løbet af de næste par dage fandt jeg lillesøsters overtøj frem. Et par små uldsokker og en lækker ulddragt, som jeg med en vinterbaby endelig havde en god undskyldning for at købe. En strikket kyse og en farmorstrikket trøje som begge mine to store piger havde på, da de skulle hjem fra hospitalet. Det kom ind i skabet til det lille, første sæt tøj.

babytaske2
babytaske3

Kurven i skabet blev mere og mere fyldt efterhånden som terminsdagen nærmede sig. Ekstratøj til hvis hospitalsopholdet skulle blive længere end forventet. To uldbodyer og en bomuldsbody. To par bittesmå bukser. Nogle endnu mindre strømper. To ekstra kyser, bare i fald den fine silkekyse ikke kom til at passe. Et par strømpebukser, en buksedragt og to heldragter. Efterhånden som ugerne sagde 37, 38 og 39 sneg der sig mere og mere tøj ned i kurven. Men stadig ingen pusletaske.

babytaske4

For et par dage siden besluttede jeg mig endelig for at pakke tasken færdig. Eller… Jeg har aldrig haft en egentlig pusletaske til pigerne, og jeg har ikke været helt sikker på, om jeg behøvede en denne gang. Men jeg fandt et net frem, og lagde de mange små stykker tøj derned. Så fandt jeg et babytæppe frem til at have over autostolen på vej ud i bilen. En lille stofble til gylpeklud. En stor stofble til at svøbe baby. En håndfuld egentlige stofbleer og stofvaskeklude, der hele tiden hives op og ned fra nettet. Lige nu ligger de igen på puslebordet og kigger på mig, når jeg går forbi. Det har jeg det egentlig bedst med. Ikke at være helt færdig. Stadig at lege at der er masser af tid. For lige så meget som jeg længes efter at føde, lige så meget længes jeg efter ikke at blive sat igang.

Så jeg leger. Leger at der er længe til i overmorgen. Længe til at jeg bliver sat i gang.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En baby på stoffer...